Slutspurten på Vivian er indledt. Jeg er ved hætten og i gang med sidste nøgle garn og er nået til stadiet 'NU skal den altså være færdig '. Jeg har smugprøvet den så godt jeg kan og det ser lovende ud omend ærmerne er lidt lange.
Slutspurten på projekt 'forberedelse til babys ankomst' er også indledt. Manden blev beordret på loftet i weekenden efter tremmesengen og andet babygear (det hjalp at forklare ham at en fødsel fra nu af vil blive regnet som til tiden...), han er blevet sat i gang med at indkøbe og sætte ekstra hylder op alt imens jeg vasker babytøj, dyner og sengetøj. Hvor er det småt og hvor er det hyggeligt:-)
Vi mangler nu bare en autostol, tasken til sygehuset og et navn! Hmmm, ja, og så en veloverstået fødsel. Min gymnastiklærer kom med en bemærkning om at man jo hurtigt glemmer hvor ondt det gør. Hvortil jeg vistnok kom med en spids bemærkning! Jeg har f..... ikke glemt noget og kan godt erindre at det er særdeles ubehageligt. Og det er egentlig ikke sååå rart at tænke på - heller ikke selvom jeg har kun har erfaringer fra ukomplicerede fødsler.
Jeg bliver faktisk også lidt svedt ved tanken om tiden, logistikken og håndteringen af tre børn. Gisp! Hvad har vi dog rodet os ud i...:-)
Havens første vintergækker er endelig dukket op
Mønster: Vivian af Ysola Teague. Jeg har strikket str. 36" uden ændringer overhovedet. Jeg overvejede om jeg skulle afkorte ærmerne og set i bagklogskabens ulidelige klare lys burde jeg have skippet den sidste mønsterrapport. Overvejede også om hættem skulle gøres størrere som set af flere på Ravelry, men besluttede at en lille og tætsiddende hætte hvis man endelig vælger at bruge den. Og det valg er jeg til gengæld glad for. Til gengæld er størrelsen valgt efter at det skulle være en trøje der efter normale omstændigheder (læs: I ikke gravid tilstand med ekstra kilo på sidebenene) sidder pænt til uden at den sidder tæt, dvs. at den ikke er strikket med negativ ease. Den skal kunne fungere som jakke med en bluse indenunder. På billedet bagfra ser det ud som om den flaner, men det er indtagningerne til taljen og fordi den ikke kan lynes (pt.:-). Den er egentlig ikke svær at strikke når man først lige når forbi de første pinde og får lært mønstret at kende og det er en fornøjelse at følge hvordan alting bare passer sammen efterhånden som ærmenerne bliver sat til, skuldrene strikket (første gang jeg har strikket 'saddle shoulder', men fiks metode) og til sidst hætten. Snoningenre fortsætter ufortrødent hele vejen op hvor der til sidst afsluttes med maskesting. Et gennemført mønster! 
Garn: 686 gram New Lanark Aran i farven iris. En meget smuk farve som er svær at gengive trods gemalens ihærdige anstrrengelser. Jeg havde 7 nøgler af 100 gram hver, så det var lige til øllet. Jeg er rigtig glad for garnvalget. New Lanark har været en rigtig dejlig oplevelse - det har været skønt at strikke med og har givet jakken den helt rigtige tyngde. Det kommer i nogle smukke farver og er prisvenligt. Det kan anbefales og jeg skal helt sikkert strikke med det igen - evt. i deres DK-udgave. Pinde: 5 mm 
Hot? Den er en ren fuldtræffer. Perfekt mønster, perfekt farve, perfekt størrelse/pasform (fraset detaljen med længden på ærmerne) og jeg elsker at det er en lynlås-trøje. Lynlåsen giver en meget bedre 'stivhed' fortil når trøjen står åben som almindelige knapper og knaphuller ikke kan fordi de kommer til at 'slaske' meget mere. Jeg vil slide trøjen op - helt bogstavligt.
