torsdag den 30. august 2007

Mors sokker


Der har været rig mulighed for at gå med varne tykke sokker de sidste par dage. Kristine ligger på fjerde døgn med feber og først i dag er feberen faldet lidt. Tre døgn med 40 i feber kan bekymre ethvert moderhjerte - også mit. Ifølge lægen er det bare en virus der skal "brænde ud", så det håber vi så den gør snart.
Vi har i forvejen et stramt program med arbejde, aflevering og hente i børnehave, madindkøb, madlavning mv. her indtil jeg går på barsel og vi flytter. En uge med sygdom vælter totalt læsset. Vores ellers fine pasningsmuligheder hos diverse bedsteforældre er næsten ikke-eksisterende lige præcis i denne uge - så det tærer hårdt på min flex. Suk.
I det mindste har jeg ikke haft så ondt i lænden/under maven af den ellers daglige lange kørsel.

Der har været tid til at færdiggøre et par sokker til mig selv.
Mønster: 56 masker med boomerang-hæl, 2 vrang, 2 ret rib, ellers glatstrikkede.
Pinde: 2½ mm bambus, 19 cm. Aaaaalt for lange pinde til at strikke strømper med. Undervejs købt jeg mig et par 15 cm rosewood strømpepinde, som jeg tog i brug med stor begejstring og lettelse. Det varede ca. 5 omgange, så knækkede den ene pind!! Det er bare for dårligt for pinde til den pris! Altså jeg brugte dem til at strikke med - ikke til at grave huller ude i haven! Så tilbage til de lange bambus. Da sokkerne var færdige ryddede jeg op i strikkekurven - og fandt et par Pony strømpepinde 2½ mm, 15 cm. Jeg må være ved at blive senil. I hvert fald var det da skønne spildte kroner.
Garn: Opal, forbrug 65 gram (og hermed ryger de først 32,5 gram på opsparingskontoen).
Hotte? Ja, de er i brug i skrivende stund, men helt så bløde og lækre som mine strømper strikket af Lornas Lace er de ikke. Lornas Lace er mit favoritstrømpegarn.

mandag den 27. august 2007

Ny opsparingskonto

Pyyhhh, der er mange ting, der skal ordnes når man køber hus. Vi snakker med advokater, banker, forsikringsselskaber osv. Ikke særligt spændende, men så absolut nødvendigt.
Jeg kan bedst lide når der er orden på tingene - den her overgangsfase stresser mig lidt.

I det mindste har den inspireret mig til at lave en ny konto - en garnopsparingskonto. For et par måneder siden forsøgte jeg mig med en optælling af lageret - med henblik på at få overblik og holde lidt igen med garnindkøbene. Så havde jeg en lang periode med kvalme og en hverdag der indhentede mig og det medførte bl.a. lidt ekstra garnindkøb (trøstekøb?).
Men i bund og grund bryder jeg mig ikke om at have et alt for stort garnlager. Jeg synes det er lidt et "spild" bare at have garn (næsten kun) for garnets skyld. Der skal strikkes af det! Derudover kan jeg godt lide orden og enkelhed (som ovenfor nævnt!) og jeg bryder mig generelt ikke om at have ting i gemmerne. I hvert fald ikke for mange ting. Jo, jeg har ting på loftet (som fx barnevogn og diverse baby-udstyr, der jo snart skal i brug :-)), men jeg vil hellere skille mig af med ting jeg alligevel ikke bruger, og som jeg med sikkerhed ved aldrig kommer i brug igen, hvis de er modne til loftet.

På den anden side tror jeg heller ikke jeg får lageret synderligt nedbragt, hvis jeg aldrig må købe nyt garn til nye ideer. Det bliver for kedeligt. Derfor sættes halvdelen af vægten af et færdigt arbejde ind på en opsparingskonto. Jeg må således kun købe garn for det antal gram der er sat ind på kontoen. På sigt må det jo betyde et mindre lager. Tidshorisont? Jeg har en ide om at kontoen skal eksistere frem til min kommende barsel engang slutter. Dvs. engang til januar 09.
Ingen regler uden undtagelser! Hvis mavens beboer viser sig at have en "tap" må jeg købe "drengefarvet" garn til et par småprojekter.

fredag den 17. august 2007

Ssshhhyyyyy....


... der arbejdes!
Jeg har hjemmearbejdsdag i dag og vil lige vise, at det er altså rigtigt - kvinder kan multi-taske!
Og det var nyttigt, for jeg fandt ud af, at jeg ikke havde fået købt de 2½ mm strømpepinde i længde 15 cm, som jeg ret desperat behøver for at strikke et par sokker til mig selv færdig. 19 cm strømpepinde er for trælse og lange - særligt når hælen skal strikkes. Men nu er de bestilt og med i købet røg de nye Addi Lace-rundpinde. Jeg må prøve dem efter Brits meget grundige beskrivelse af rundpinde - og nu jeg alligevel havde gang i Dankortet. Jeg skal bruge dem til et lidt størrere projekt jeg har i tankerne og som forventes skudt i gang i næste måned. Mere herom til den tid...

søndag den 12. august 2007

Børnetrøje i voksenstørrelse

Børnehavetrøjen tager fint form efterhånden (jeg beklager den noget dårlige billedkvalitet). Vi er blevet meget bedre venner end vi var til at starte med. Vi synes endda lidt godt om hinanden :-) Det handlede vist om at finde den rette spænding som garnet skulle holdes med og "løsheden" i strikningen. Nu fungerer det i hvert fald.
Hvis jeg troede at det var en hurtig lille børnetrøje tog jeg vist fejl. Trøjen skal valkes til sidst hvilket betyder at den faktisk strikkes i en voksenstørrelse. Jeg tror næsten den passer mig.
Der venter et størrere monteringsarbejde + den frygtede valkning og isættelse af en lynlås, men mon ikke den kommer i brug under regntøjet, når det - om ikke så længe - bliver vejr til det?!


Det har været en dejlig weekend. Vi har pustet ud ovenpå den første uge efter ferien. Det har ikke været så hårdt at komme igang igen som jeg havde frygtet - skrivebordet var mere overskueligt end frygtet og arbejdsmæssigt er jeg helt med igen.
Kristine har nydt at være tilbage blandt vennerne i børnehaven og vejret har været godt.
Selvom mange synes det er frygteligt at sommeren kommer nu som ferien er forbi (og indrømmet: Lidt af solen kunne vi godt have brugt i ferieuge to), så synes jeg altså også det er dejligt det er godt vejr når man kommer hjem fra arbejde. Man kan næsten "dufte" ferien endnu.

I dag har vi gået en skøn tur i et naturskønt område tæt på os, men hvor vi alligevel aldrig havde været. Bedre sent end aldrig! Vi så andemor med den mest nuttede flok ællinger, men jeg nåede ikke at få kameraet frem i tide inden hun gænnede sit afkom i sikkerhed i noget buskads. Til gengæld var der en masse myg der fandt mine ankler inden jeg nåede at flygte...

onsdag den 8. august 2007

En herlig lyd!


Jeg har været til jordemoder i dag og hørt den herligste lyd - hjertelyd. Selvom vi allerede har været til den første scanning og set vidunderet, er der ikke noget så dejligt som at høre hjertelyden og vide at den stadig svømmer rundt derinde. Jeg mærkede liv rigtig tidligt (uge 12/13) og mærker den nu dagligt puffe til min mave. Det kan kun gøre en i godt humør :-)

Det er vist også en passende anledning til at præsentere det første stykke strik til *babyen* (efter Kristine).

"Baby i rib" fra designclub.dk (designet af Else Schjellerup).
Forbrug: 20 gram Duo, ren uld.
Pinde: 3 mm rundpind og strømpepinde.
Størrelse: 0-3 måneder. Den er godt nok lille !!, selvom jeg faktisk tror den efter udspænding er blevet til den store side. Uha, hvor man glemmer hurtigt!
Mangler: En trense og en lille knap, men knappen skal Kristine først finde i mormors knappeskuffe.

Hit? Jaaa, det tror jeg. Til et kommende vinterbarn tror jeg den bliver vældig anvendelig udenpå en body eller bluse. Lidt for kradsende direkte på huden efter min mening. Jeg troede egentlig jeghavde bestilt uld/silke - Duo garn, men det havde jeg åbenbart ikke...

Det er længe siden jeg har færdiggjort noget og det føles godt. Børnehavetrøjen er også godt undervejs.
Solen skinner, manden og barnet er hjemme lige om lidt og så skal vi sidde ude på terrassen og spise is! Uhm....

søndag den 5. august 2007

Slut med ferie

Ferien er slut. Efter tre uger med tid til familie, gåture, sorteper og afslapning, sidder jeg igen på min pind i morgen. Det har været en dejlig ferie hvor der har været tid til nærvær og hygge. Hvor tiden går lige så stille og roligt.

Vi har været i sommerhus på Sydals. Huset pyntede vi med buketter af vilde blomster som vi plukkede på vores gåture.












Vejret var faktisk med os og vi havde nogle fine dage med masser af sol, så vi fik badet og bygget nogle fine sandslotte.






Inde i Sønderborg så vi kongeskibet komme sejlende og vinkede til en fin dame med rød hat!









Og i Dybbøl Mølle prøvede vi selv at male korn.
Indimellem spillede vi Sorteper, vendespil og Ludo, læste Pippi og gik op til kiosken for at købe is.
Noget af ferien har vi tilbragt hjemme. Vi har haft besøg af venner og deres børn og været sent oppe. Vi har været i Givskud Zoo og set løver, klappet geder og hoppet på trampoliner og vi har været til fødselsdag. Vi har virkelig nydt ferien og hinanden.
Batterierne er ladet op for en stund, madplanen for næste uge hænger på køleskabet, madpakkerne er i køleskabet - nu kan hverdagen bare komme an!

Småtanker

Fuglemamma har haft søde kommentarer til min blog, som hun synes er "koselig" at læse! Hold da op hvor blev jeg overrasket og glad over at læse hendes indlæg.
Jeg føler mig endnu så ny og uerfaren i blogger-verdenen, at det er mærkeligt at andre rent faktisk læser med. Men det er jo bl.a. derfor man blogger - man ønsker jo at andre læser med og forholder sig til ens indlæg. Ellers kunne man vel ligeså godt have en helt privat dagbog. Og derfor er det også super dejligt at høre, at andre synes om det man skriver. Hvis man aldrig fik kommentarer til indlæggene tror jeg lige så stille man vil holde op med at blogge.

Jeg tog tilløb et godt stykke tid inden jeg selv begyndte at blogge. For mig har det været lidt af en grænse at overskride at offentliggøre ting om mig selv - uanset at meget handler om strik, er der jo også meget om familien. Og derfor har jeg heller ikke fortalt nogen jeg kender (udover manden) at jeg blogger. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det føles for privat. Hvilket er underligt i forhold til, at enhver fremmed på nettet kan læse med, såfremt de kommer forbi. Men overfor de fremmede jeg ikke kender er jeg tildels anonym - jeg kan selv bestemme hvor grænsen går. Indtil videre har jeg derfor ikke "afsløret" hvor jeg bor eller hvordan jeg ser ud.

Sådan rosende ord om mine skriblerier giver også lidt "pæstationsangst". Man skulle jo gerne blive ved med at være værd at læse. På den anden side er det ikke en konkurrence - det handler vel om at skrive som man er og som man gør, for på den måde at give bloggen sit helt personlige præg. Så jeg tror bare jeg vil gøre som hidtil - og så håbe på, der kommer andre forbi.