Viser opslag med etiketten Vinterblomstrende. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinterblomstrende. Vis alle opslag

Vinterblomstrende Gedeblad

Denne yndige vinterblomstrende busk, blomstrer med de fineste hvide blomster fra december/januar og til april og bliver op til to meter.

Lonicera Fragrantissima - vinterblomstrende gedeblad (billede fra Wikipedia)

Den vinterblomstrende gedeblad Lonicera Fragrantissima, er en nær slægtning til kaprifolien, og med en duft, der vist tydeligt skulle afsløre slægtskabet. Det lyder da ikke så tosset vel? Så den måtte selvfølgelig også på ønskelisten lige som kejserbusken - for hvem kan stå for sådan et par duftende blomstrende buske på et trist og grå vinterdag :-)

Kejserbusk


Vinteren er jo ikke højsæson i haven, og jeg synes den kan være lidt trist at komme igennem uden blomster. Derfor var den vinterblomstrende kejserbusk (Viburnum Bodnantense), havnet på min ønskeliste, for tænk hvor meget glæde blomsterne og duften ville sprede på en grå vinterdag.¨



Men det blev ikke længe, den kom til at stå på ønskelisten for Karina med bloggen Haverummet havde en i overskud, som hun var så sød af forære mig - nøhj hvor blev jeg glad :-)


Den blev hentet den 23. december 2011 og plantet på sin nye plads op ad skuret langs havegangen, så jeg lige kan stikke næsen ned til den og sniffe lidt blomsterduft, hvergang jeg kommer forbi.

Blomsterknop i selskab med de sidste rølliker, 2. juledag 2011

Den blomstrer fra november til april og kan blive op til tre meter. Jeg ved ikke, om den bliver for stor til sin plads med tiden, men så må den jo flyttes til et andet sted på matriklen, for den er helt sikkert kommet for at blive.