Rølliker

Latin: Achillea
Farver: Lyserød, pink, hvid, lysegul
Trivsel: God
Lys: Sol

Mme Alfred Carriere

Klatrerose
Farve: Hvid med lyserødt skær
Trivsel: God
Lys: Halvskygge

Primula

Påskeklokker og juleroser

Lupin

Lupinus polyphyllus

Farver: Hvid, blå og lyserød

Trivsel: God

Lys: Sol

Solhat

Echinacea purpurea
Farve: Lyserød, hvid og gul

Trivsel: God
Lys: Sol

Høstanemoner

Anemone japonica
Farve: Lysefød og hvid
Trivsel: God
Lys: Halvskygge

Matrem

Tanacetum Parthenium

Farve: Hvid
Trivsel: Middel
Lys: Sol

Vinterblomstrende Gedeblad

Denne yndige vinterblomstrende busk, blomstrer med de fineste hvide blomster fra december/januar og til april og bliver op til to meter.

Lonicera Fragrantissima - vinterblomstrende gedeblad (billede fra Wikipedia)

Den vinterblomstrende gedeblad Lonicera Fragrantissima, er en nær slægtning til kaprifolien, og med en duft, der vist tydeligt skulle afsløre slægtskabet. Det lyder da ikke så tosset vel? Så den måtte selvfølgelig også på ønskelisten lige som kejserbusken - for hvem kan stå for sådan et par duftende blomstrende buske på et trist og grå vinterdag :-)

Pæoner

Det første forår plantede jeg pæoner i haven, købt som knolde i Bilka - et par af de sart lyserøde Sarah Bernhardt og den næsten hvide Shirley Tempel. Jeg så ikke meget til dem det år, men året efter i 2011 kom der knopper på et par af dem. 

Jeg havde ikke fået sat skiltene ordentligt fast ved dem, så jeg havde glemt, hvilke jeg havde plantet hvor. Stor var spændingen derfor, da den første begyndte at folde sig ud i starten af juni - var det en lyserød eller hvid?

Den viste sig så at være lysegul, hvilket jo ikke rigtig passede med nogen af dem - men sød var den da alligevel :-)

Lidt eftet lidt sprang de andre knopper ud rundt omkring i haven - alle i  sart lyserøde nuancer, nogle næsten på grænsen til at være hvide. Så hvem der var hvad, var stadig lidt svært helt at afgøre.

  

Et par af dem fik selskab, at de sidste lyserøde akelejer - et helt tilfælfigt men ret bedårende partnerskab, hvis I spørger mig :-)

Senere på sommeren arvede jeg nogle store klumper af pæoer i lyserøde farver fra min mors have. De var lidt medtagede efter at have stået for længe i  potterne og ventet på at komme i jorden.

Måske var det grunden til, at de samme efterår sidst i oktober pludselig begyndte at sende ny små røde skud frem. Jeg håber ikke at de tager for meget skade i løbet af vinteren, men at de har livsmod nok til at skyde igen til foråret.

Ud over pæonerne fra min mor, købte jeg også tre nye på super-tilbud i august 2011: To 'Withe Wings' og en 'Duchesse de Nemours'. Dem er jeg lidt spændt på at få at se til næste år.  

Nogle ville sikkert mene, at jeg efterhånden havde fået pæoner nok til at dække behovet i en have på størrelse med min, men hvis det stod til mig, kunne der sagtens blive plads til flere - for tjek lige de skønheder, jeg har stående på min ønskeliste her ;-)

Jomfru i det grønne

'Jomfru i det grønne' (Nigella damascena) er en af de sødeste små sommerblomster, man næsten kan tæke sig, med sine små alfeagtige skørter i et virvar af tynde fingrede blade. Den er ualmindelig nem og kan klare sig de fleste steder i haven. Den selvsår sig gerne, så selvom den kun er 1-årig, så kommer den for det meste igen og igen.

Jeg har dem i forskellige blå, lyserøde og hvid nuancer, som jeg fik i en frøblanding.

De særprægede frøstande er også meget dekorative

Normalt blomstrer den fra juli til september, men jeg fik sået den lidt sent, så den første sprang først ud i slutningen af august - men så blomstrede de også helt frem til frosten i midten af november.

Moskus-katost

Blandt mine katoste finder man også dette familiemedlem: den søde moskus-katost (Malva Moschata). Den blomstrer flittigt over en lang periode og kan både fås i en lyserød og hvid variant. Sammenlignet med Silke-katosten, er denne katost meget mere busket i væksten, og lidt lavere (50-70 cm) men blomsterne minder en del om hinanden, og så elsker den også en plads i solen.

Jeg såede en lille pose frø af den lyserøde variant i foråret 2010 direkte i et af mine bede - desværre groede ukrudtet lidt fra mig i det hjørne af haven det første år, så jeg erindre slet ikke, at jeg så den. Derefter glemte jeg alt om den indtil næste år, hvor jeg pludselig i starten af juli opdagede, at der stod et par skønne blomstrende eksemplarer i det forsømte hjørne, stærkt omsværmet af bier og blomsterfluer - måske er den først spiret det efterfølgende år. Dem havde jeg glæde af helt frem til frosten :-)

Den ene blev flyttet til en mere fremtrædende (og vel-luget) plads i det dråbeformede bed ved indgangen. De andre blev stående i forventning om, der ville komme mere styr på hjørnet fremover :-)

I mellemtiden har den hvide variant også fundet vej til min have - en stikling jeg fik af 'Hanne i Haven', da jeg var til blogtræf i sensommeren 2011.

Her et billede jeg tog af den hvide moderplante i Hannes have



Den er jo også ualmindelig sød :-)

Og her har vi starten på næste generation :-)

Kornvalmue

I det dråbeformere bed ved stien såede jeg en håndfud frø af denne hvide kornvalmue (Papaver Rhoeas) i sommeren 2011. De skulle selvfølgelig have været sået langt tidligere, men jeg glemte det i forårstravlheden. Det resulterede til gengæld i, at jeg fik blomstrende valmuer i efteråret - helt frem til midt i november, hvor billederne her er fra.