onsdag den 29. september 2010

Kulden er sat ind....


Når jeg meget meget tidligt om morgenen lufter Gulddrengen i Munke Mose så er det ikke bare mørkt det er også koldt.
Nu tilhører jeg den gren af mennesker der næsten aldrig fryser så vanter det er ikke noget jeg bruger - alligevel tror jeg at jeg vil blive rigtig glad for dem her som jeg fandt hos The Purl Bee - der er rigtige gode anvisninger til hvordan man gør hvis man ikke lige er en strikkehaj, jeg er sikker på at jeg nok skal have noget garn liggende, ikke fordi at jeg er garnpusher og samler et lager, men ganske enkelt fordi at jeg har nogle ufærdige projekter liggende fra sidste år som jeg aldrig bliver færdige med :)
Vejret indbyder ligesom til at jeg har lyst til at finde strikkepindene frem igen- min kreativitet har også ligget på nul her hele sommeren -her har jeg bare gang i så mange andre ting - men nu rykker det igen gør det ! Så helt sikkert vil der også ske mere her på min blog.
I går var jeg i Stof og Stil for at hente et mønster som jeg skal have med til København og her røg jeg da også lige i fælden og købte lidt stof til nogle kræmmerhuse ,som de havde i deres katatolg, jeg vil sige det sådan at de bliver meget farverige, nu må vi jo så lige se om de bliver færdige til den her jul ( jo det gør de da naturligvis - måske ).
Skøn skøn onsdag til jer...

tirsdag den 28. september 2010

Så let er det...

Ifølge denne her artikel skulle det her være verdens bedste maveøvelse man skulle kunne få en flad mave på ganske kort tid - vi skal da lige have afprøvet den her på kontoret :)

Og ikke nok med det, nu kan man også tabe sig ved at drikke mælk...... forklaringen skulle være at mælk giver en mættende fornemmelse, så ifølge undersøgelsen skal man helst drikke et par glas om dagen - ja det er utroligt hvad der hele tiden bliver fundet ud af, jeg tror bare at man skal bruge sin sunde fornuft for den ene dag må man ikke spise det ene og det andet og næste dag så er det noget helt andet man skal undgå.
Ellers går tilværelsen ganske glat her i Odense, jeg er ved at gøre mig klar til at tage en tur til Hovedstaden på fredag hvor jeg skal besøge en ganske skøn kvinde, jeg glæder mig helt vildt..
Kan I have en dejlig tirsdag......

fredag den 24. september 2010

Jeg står af...

Jeg har netop læst en artikel i Fyens Stiftende som viser at vi forbrugere er helt vilde med æg fra burhøns.. heldigvis har der også været en fremgang i salget af økologiske æg..
Nu er det ikke fordi at jeg specielt frelst, men jeg kan ikke forstå at man i en indkøbssituation ikke tager hensyn til hvordan de burhøns har det..... og hvad så vil nogle sige, det skal man jo tænke med andre dyr også.... ja det skal man og det gør jeg også.
Det gælder altså ikke altid om at få sine varer så billigt som muligt !
Nå ikke mere brok fra mig, jeg skal have en rigtig hyggelig weekend
Kan I have en rigtig hyggelig også.....

tirsdag den 21. september 2010

Det er supert....

Jeg har netop læst i Fyens Stiftidende at Joe Cocker begynder at give koncerter igen. For et par år siden var jeg i den Fynske Landsby hvor jeg oplevede ham i en fantastisk koncert.

Da vi nåede til det her nummer der kunne jeg altså ikke lade være med at fælde en tårer, jeg plejer nu ellers ikke og stå og græde til koncerter, men det her var meget meget smukt - da jeg fik kigget mig omkring kunne jeg se at jeg ikke var den eneste der blev rørt.

Nu håber jeg at Joe kommer i den Fynske igen for så skal jeg nok være der.

Læn dig tilbage og nyd det her nummer..... dejlig tirsdag

mandag den 20. september 2010

Her går det fint...

Her i Odense går det fint, jeg er ved at indstille mig på at det er blevet efterår. I morges blev de ny indkøbte støvler taget i brug for det er bare regn og regn.


Hvad render jeg så lige rundt og laver - ja egentlig bare de helt almindelig ting som jeg altid gør, jeg er ikke super kreativ for tiden, jeg læser og læser og det er smader hyggeligt.

Jeg er på en kostomlægning sammen med min datter og det går smaddergodt - proteiner er vejen frem :)

Og så dater jeg lidt...... altså med den samme og det er måske nok det der tager lidt af min tid :)

Kan I have en dejlig mandag derude....

tirsdag den 14. september 2010

Kærlighed...

I morges da jeg stod op regnede det i stride strømme, og regnen piskede mod ruden, det er lige en dag til brændende kærlighed, og det er den sunde af slagsen, ikke med bacon, men med lufttørret skinke, i opskriften er der kun brugt rodfrugter - jeg putter dog også lidt kartofler ved, men en dejlig ret det er det.

Ellers så har jeg en dag hvor det er helt umuligt for mig at vågne, jeg sidder faktisk bare og drømmer om min dyne, men det må lige vente nogle timer endnu.

Dejlig regnvejrsdag til dig .......

mandag den 13. september 2010

Nu er efteråret her...


Nu er det rigtig koldt om morgenen. Jeg har taget konsekvensen og været ude og købe nye Angelus støvler, av for min pengepung. De er fede nok at tage på tidligt om morgenen, men dagen er jo stadig til sandaler, det er ikke en let årstid.
Jeg var til Rice udsalg i fredags, men det var altså ikke noget at skive hjem om, jeg har aldrig haft så få ting med hjem, måske er det fordi at jeg allerede har meget af det, eller også var det fordi at der var mange sommerting, og det havde jeg ikke lige lyst til at kaste mig over. Næste gang står den heldigvis på juleting - og julen den kommer lige inden at vi ved af det - jeg ved slet ikke hvor sommeren den er blevet af.
Det er lidt deprimerende at der nu er rigtig mange måneder til at der igen er udendørs koncerter
- det kan blive et langt efterår og vinter - heldigvis kan vi da så begynde at hygge med nogle stearinlys, det gælder jo om at se det positive i enhver årstid.
Kan du have en rigtig god mandag

torsdag den 9. september 2010

Hausfrau i provinsen...


I mit "tidligere" liv da jeg var Hausfrau i provinsen der lavede jeg rigtig mange blomsterarrangementer og buketter. Det har jeg så ikke arbejdet så meget i de sidste år,- jeg ved ikke hvorfor for det er jo rigtig hyggeligt at have sådan nogle buketter stående, jeg køber da tit friske blomster, men de bliver bare plottet ned i en vase, hver blomst har sin betydning og det kan du læse om i et af mine tidligere indlæg.
Når jeg tænker over det er der faktisk rigtig mange ting som jeg lavede tidligere som jeg slet ikke laver mere, det hænger selvfølgelig sammen med at jeg ikke længere har små børn og mand, jeg bagte, syltede, og ja jeg ved ikke hvad, nu er det en helt anden hverdag jeg har har .
Hvad med din hverdag har den også ændret sig med årene ?
I aften er der lige et lille minikursus i vores personaleforening på min arbejdsplads, så min søster og jeg vil tage afsted og prøve at lave to forskellige buketter.
Kan I have en rigtig dejlig torsdag....

onsdag den 8. september 2010

Ud med den tørkost...

På mit arbejde har vi tit diskuteret om tørkost var det bedste at give sine kældedyr. Hvis man spøger dyrlægen så er det jo det eneste rigtige, jeg ved ikke om det er fordi at de er forhandlere af diverse produkter og derfor har en ikke helt objektiv holdning til det.Vores Gulddreng lever ikke af tørkost, han er en forkælet lille cocker, der elsker kød og fisk og det får han da så :) hvert år får han ros ved dyrlægen, ja ja Pernille jeg kan godt se at du giver ham det rigtige tørfoder - fint så.

En artikel i Fyens Stiftidende handler om at forskere nu har påvist at tørfoder er årsagen til for tidlig død , fedme og allergi blandt hunde.
Så Gulddrengen kan forblive lykkelig han skal nok stadig få sin hjemmelavede hundemad - og lidt tørkost.
Hvad med dig hvordan foder du dit dyr......

tirsdag den 7. september 2010

Den Antabus :)....

For øjeblikket er jeg ved at blive testet for om jeg kan tåle pencillin, derfor kunne jeg ikke få dette medikament her i sidste uge hvor jeg fik betændelse i forbindelse med en rodbehandling. Lægen gav mig noget andet medicin og han fik da lige tilføjet at det virkede som Antabus.
Nu har vi lavet meget sjov med at jeg var på Antabus og jeg var da lige ved at komme galt afsted i lørdags, da der var ølsmagning i hele Odense, uden at jeg lige tænke over det stod jeg med et glas i hånden, heldigvis nåede jeg ikke at drikke det inden at jeg kom i tanke om at det måtte jeg jo ikke.

Nu er jeg heldigvis færdig med de piller i dag, foruden at jeg ikke kan tåle at indtage nogle ting så giver de en frygtlig kvalme - det er dejligt at være tilbage til normale tilstande igen :)
Kan I have en god dag.......

lørdag den 4. september 2010

Jeg er her... :)


Ja hold da lige op hvor er det længe siden at jeg har skrevet på min blog. Men jeg har været ganske ganske ude af trit med min krop, det vil altså sige det er en tand der har styret mit liv i over en uge. En ganske lille enkel rodbehandling medførte at jeg har haft betændelse i hele min kæbe , da jeg ikke må få pencillin lige p.t. har det været noget af en kamp at få bugt med det. Men det går fremad gør det, tanden er blevet åbnet igen og nu skal jeg så bare have den lukket, det er jo ren fest.

Overvejer seriøst at date en tandlæge, hvis det ikke ligefrem var fordi at jeg synes de er lidt kedelige, men hold op hvor ville jeg spare mange penge, hvem skulle have troet at jeg ville få alt det bøvl med en tand - da jeg sad på billedet her med mine små mælketænder.

Den eneste bonus der har været ved det her har været at jeg kun har kunnet leve af flydende kost, jeg kan stadig ikke åbne min mund meget så det er ikke meget der er kommet ind. Resultatet er at jeg tabt mig på bagdelen - OG HALLO KROP DET ER IKKE DER DET SKAL RYGE - SÅ TAG DOG MIT MAVEFEDT OG NOGET AF MINE PATTER !!!!!!!!!

Nå, men bortset fra det så er der da sket en hel del som jeg ikke lige har fået skrevet om her på min blog, så det vil jeg prøve at indhente de næste dage.

Velsignet lørdag her fra lysets by Odense