De egentlige Påskedage startede, for os, med en noget ulækker opdagelse... vi har fået møl! Argh *panik* hvad gør man? hvem ringer man til? og vigtigst af alt, hvordan får jeg slået de sataner ihjel så hurtigt som muligt, inden de æder sig igennem alt vores tøj? *dyb vejrtrækning efterfulgt af kuldegysning og lettere kvalme* Jeg kan slet ikke klare skadedyr i mit hjem, og da slet ikke møl, føj! Jeg tænkte straks på de nyindkøbte forårsgarderober, og især lillepigens for hendes tøj ligger/ hænger fremme! Sagen er nemlig den at jeg er ret sikker på de små bæster er kommet med ned fra loftet da vi i sidste uge slæbte alt Cassies babytøj ned til sortering. Det meste lå i lufttætte kasser, meeen der var også enkelte plastikposer i blandt-sørens osse! Så derfor var tøj der ikke lå i skabe og skuffer (med andre ord Cassies) var pludselig ret udsat.
Next step: google! Det viser sig så at hvis man smider tøjet/ tekstilerne i fryseren i 2-3 dage ved min. minus 18 grader dør både æg, larver og evt. møl! Alt Cassies tøj og det af mit jeg holder mest af, blev pakket i lufttætte kasser for så at komme med på påskeferie i mormor og morfar store fryser. Der ligger det så nu på 2. døgn, og jeg har i dag købt cedartree kugler hjem til. Panikken er afløst af lettere afmagt og væmmelse, men også følelsen af at jeg nok overreagerer en smule. Jeg gider bare ikke tage nogen chancer og risikerer at jeg om en uge at opdager problemet er løbet løbsk! hmmm.
Men nok om det. Vi nyder lige nu Påsken og ikke mindst vejret hos i mormor og morfars have! Billeder er det ikke blevet til så mange af, så det må vist lige vente til den egentlige familie påskefrokost er vel overstået i morgen aften engang. Cassie har fået kørt en masse på cykel og er nu faktisk næsten selvhjulpen -man skal bare lige holde lidt i sadlen mens hun sætter igang og så klarer hun selv resten! :oD Hun er mega stolt! og det har hun også god grund til for det er kun små 5 dage siden hun første gang sad på en cykel uden støttehjul!
Påskeæg og andre søde sager er det i den grad også blevet til de sidste par dage -mormor har sørget for at hun ligger i en slags konstant sukkerlage! ... ej, jeg overdriver klart, men jeg bryder mig bare ikke om at der hele tiden er noget sødt i nærheden! Men hva pokker, det er snart slut.