tirsdag den 27. marts 2012
Kig forbi min nye blog :-D
Jeg pusler fortiden om min nye baby... jeg mener blog!! Har i sinde at ligge noget mere tid i den end den gamle her, så kig forbi :-)
mandag den 12. marts 2012
NY BLOG
Blogger har drillet hel vildt den sidste tid, og der er totalt rod i indstillingerne på denne blog, og intet jeg gør lader til at virke, så resultatet er blevet en ny blog:-)
www.nuttederoedbede.blogspot.com
Håber at jer søde mennesker der læser med her vil hoppe med over på min nye side og læse med :-) Den er stadig under konstruktion, så hav tålmodighed med mig for jeg har en masse spændende på tegnebordet!
www.nuttederoedbede.blogspot.com
Håber at jer søde mennesker der læser med her vil hoppe med over på min nye side og læse med :-) Den er stadig under konstruktion, så hav tålmodighed med mig for jeg har en masse spændende på tegnebordet!
mandag den 30. januar 2012
I dette øjeblik...
... Smiler... lytter til Rihanna... smiler lidt mere... læser beskeder på phonen... smiler bredt... og føler trods stadige tømmermænd fra i lørdags (savnes: tiden hvor tømmermænd var et fremmedord) at livet pludselig er blevet lidt lettere og meget sjovere ;-)
35 retters middag i sengen
I lørdags var jeg til den vildeste og mest overdådige fest EVER! Herren i et nært vennepar fejrede 40års fødselsdag, og jeg skal love for det blev fejret. De havde lejet et sted der hedder Marketenderiet i Valby som arrangerer fede events, indbydt over 100 af deres nærmeste familie og venner, bestilt en 35 retters gourmet middag som blev serveret for os i kæmpe lounge sofa/ senge, af søde severtricer, OG med fri bar hele natten! Festen blev skudt igang under sloganet: Controlled Chaos!!! Ja det skal jeg sgu lige love for, jeg har sjældent haft det så sjovt og drukket så mange lækre drinks.
tirsdag den 17. januar 2012
Så der serveret!
Cassie elsker når vi laver mad sammen, ja og det gør jeg skam også, men det skal jo ikke være nogen hemmelighed at det går bare en lille smule hurtigere når jeg selv bikser noget sammen. I weekenderne gør jeg dog hvad jeg kan for at inkludere mini-kokken, og i lørdags hvor den stod på salat med kylling fik hun lov at lave næsten det hele og hun hyggede sig noget så gevaldigt! Om det dog var det der gjorde at ovenstående portion fik mange "mmm, hvor smager det godt!" og "jeg kan altså rigtig godt lide det der mørkegrønne salat [rucola]", og at skålen blev tømt, ny portion serveret, og forespørgels på mere som snack under godnathistorien (indsæt: måbende mor)... eller om ungen bare havde lyst til at udvide sine horisonter... tja, det må guderne vide, men fremgangsmåden skal sååå meget afprøves igen næste weekend :-)
Etiketter:
Cassie,
glæde,
humble brag,
mad,
udvikling
mandag den 16. januar 2012
Poppy Rose lagersalg
Det lykkedes mig at begrænse mig, men det var svært. Jeg er ellers ikke god til lagersalg!... Kvinder lader alle manérer og basale hensyn ligge derhjemme og kaster sig frådende over nedsatte varer! Jeg bliver stresset, forvirret og synes faktisk det er en helt igennem frygtelig oplevelse... MEN, nu er jeg heller ikke bleg for et godt tilbud, og jeg må ærligt erkende at næste gang Poppy Rose holder lagersalg vil jeg atter være at finde mellem dyngerne af tøj, søgende med næsen og kløer efter lækre sager ;-)
Weekendens aktiviteter
Kald mig bare lidt langsom eller noget, men jeg har opdaget, og følt på egen krop og sjæl, at med en travl hverdag sætter man 10 gange mere pris på weekender og kvalitetstid! Vi har tegnet/ zentaclet - til kreabøllens store begejstring (viser hendes kreationer frem på et senere tidspunkt); været på lagersalg - til min store skræk, men det viste sig at være det hele værd; Været på Tårn legepladsen med medbragt mad og strålende vejr, selvom jeg frøs som bar' pokker; Mødt nye venner; Og så har Cassies cykel været luftet for første gang i måneder. Skønt! Nu venter en ny uge og nye spændende opgaver forude og jeg går den imøde med uvant følelse af glæde og gå påmod... men skal ikke benægte at jeg alligevel stadig ser frem til at det igen bliver weekend.
Nyt design
Så fik bloggen nyt design! Det var hårdt tiltrængt, og det har været længe undervejs. Det er egentlig ikke det helt store. men det giver bare lige en helhed og matcher meget bedre min personlighed.
Nu har min blog efterhånden også eksisteret i et godt stykke tid - næsten 2 år - og selvom jeg er lidt forsigtig med at gøre væsen af mig, tror jeg snart det er tid til et lille publicity stunt i form af en Give Away!! men meget mere om det senere :-) God dag derude.
Nu har min blog efterhånden også eksisteret i et godt stykke tid - næsten 2 år - og selvom jeg er lidt forsigtig med at gøre væsen af mig, tror jeg snart det er tid til et lille publicity stunt i form af en Give Away!! men meget mere om det senere :-) God dag derude.
mandag den 9. januar 2012
Det går den rigtige vej
Men nøj hvor er det dog evindelig trist det vejr vinteren byder os denne gang! Jeg savner faktisk sidste vinters rå kulde, frost og sne. Jeg synes det har regnet i en evighed, men trøster mig selv med at kalenderen trods alt siger det går den rigtige vej, mod lysere tider. Desuden har jeg fyld lejligheden med blomster i håb om at det kan holde mørket lidt på afstand. Det hjælper heller ikke at vi skal pokkers tidligt afsted om morgen i disse uger, noget vi bestemt ikke er vant til. Jeg er et b-menneske - med stort B - så det går totalt i mod mit indre ur, at skulle aflevere barn i mørke, til en næsten tom børnehave, for dernæst at ankomme på arbejde som den først i biksen... men det er bare mosten når man både skal hente og bringe! MEN, jeg synes så det er helt fantastisk sjovt og inspirerende at gå på arbejde/ være i praktik
søndag den 8. januar 2012
Legeplads Ekstase!
Ok, jeg ved godt jeg er vildt bagud, men altså... I lørdags var vi en tur forbi Fælledparkens Tårn-legeplads og hold nu op hvor er den fed!! Jeg ved ikke hvem der var mest begejstret, ungen eller jeg... tjo, det var nu nok mig, for Cassandra har været der før med børnehaven. Vil her godt lige give Københavns Kommune en thumbs up for at renovere byens legepladser med så højt ambitions niveau!! Vi siger pænt tak.
Det var regnvejr så vi havde den næsten for os selv, og det var eksta fedt når jeg nu også skulle prøve alting (ja man fylder jo som voksen det mere, og er dermed det mere langsom om at sno sig).
Efter god sund leg, stod den så på saftig burger inden turen gik hjemad. Sådan skal en regnvejrsdag bruges:-)
torsdag den 5. januar 2012
Min stakkels tykke jule-mås
Når man pludselig arbejder sammen med slanke, kønne og velklædte mennesker, ja så får ens "lille" jule-mås en brat opvågen efter en god lang ferie! Jøsses! I garderoben hænger der et kæmpe full-size spejl og jeg SVÆRGER, det hælder en lille bitte smule så man ser sig selv sådan lidt nedefra... ucharmerende og ondt siger jeg bare! Jeg har sat mig selv på diet (uh det ord gør ondt). Guf og hjemmebag er skiftet ud med gluerodsbidder og mandler; min frokost består nu er lækre sager som agurk, avokado, fedtfattig hytteost, og rugbrød UDEN smør! Altsammen noget jeg elsker, men altså...! og værst af alt *gru og gys* mine lækre Nespresso fix bliver nu tilsat minimælk!!!
Heldige lille mig
Et styks bøf i selvvalgt nattøj, og godt igang med en leg
Lykken var stor kan i tro, da jeg her til eftermiddag faldt over disse små væsner i verdens mest fantastisk legetøjsbiks (AB Legetøj på Trianglen)! Jeg elskede Legos Fabuland da jeg var yngre og gør det såmen stadig, selvom det nu er givet videre til mit afkom. Hun elsker det heldigvis også.
Fabuland gik desværre ud af produktion i slutningen af 80'erne, længe inden jeg var gammel nok til at sætte pris på det, eller for den sags skyld købe noget for egne penge. Da jeg var lille havde jeg langtfra ligeså meget legetøj som Cassie, men min samling Fabuland var nu ret stor. Dog var der nogle figurer jeg altid savnede, og de fleste af dem er nu endelig, efter små 20 år kommet hjem! Og så er de endda sprit nye! ... vi snakker så ikke om hvad jeg måtte hoste op med for de 3 små dyr ;-D
Etiketter:
barndoms minder,
Cassie,
legetøj,
lykke,
nostalgi
mandag den 2. januar 2012
Uuh jeg glæder mig!
Glæder mig til fra i morgen at skulle arbejde fuld-tid! Ikke mere skole-daseri for mig de næste 10 uger, og tænk en gang at det skulle være noget positivt!?! Men det er det altså, for jeg skal i praktik hos Mini A Ture, som en integreret del af deres søde design afdeling. Inden jul inviterede de mig med til foto shoot på AW12/13 og jeg havde en rigtig spændende dag sammen med dem. De kastede mig lige ud i det, gav mig ansvar, og lyttede til mine kreative idéer. Det synes jeg var rigtig stort når de mærmest ikke kender mig.
Så nu ser jeg bare frem til hen over de næste 10 uger, at skulle suge til mig af viden og evner.... og måske få lidt billigt tøj med hjem til tutte-nutten i ny og næ ;o)
Ej hvor er Blogger frustrerende!!
Jeg har bare SÅ tit problemer med at få udgivet mine indlæg! Eller, de bliver "udgivet" men popper slet ikke op på blog roll'en eller på min side! Ih det irriterer mig. Og det er noget der pludselig startede for et par måneder siden, ud af det blå! Er jeg den eneste????
søndag den 1. januar 2012
Nytår
Vi havde den hyggeligste Nytårsaften -med fest og rabalder! For første gang siden Cassandra blev født stod den på sådan rigtig nytårsfest. De foregående år har vi været hos mine forældre, med kun et par få gæster. Der har vi har eget værelse og sådan, og det var derfor dejlig nemt at smide hende i seng når tid var. Nu skulle det være syntes jeg dog stadig trygt i familiens skød - og det gik strålende! Min seje, dejlige pige brillierede endnu engang: hun tog en lille lur på vejen ud, var i fantastisk humør hele aftenen, fyrede knaldperler af, og jublede, "Årh, det er sindsygt flot mor!" over fyrværkeriet kl. 12, OG dansede til kl. 1.30!Og da taxaen en halv time senere kørte fra Hillerød mod Birkerød, lød det sådan her fra hende "Jeg er altså ikke træt, jeg skal blive oppe og se solen stå op!" Hvor hun lige havde fået den idé fra ved jeg ikke, men skønt lød det. Hun holdt til 2.30, hvilket trods alt også er riiimelig sejt når man kun lige er blevet 4!
Jeg havde også en skøn aften, med rigtig god mad og masser af lækre bobler! Og glæder mig allerede til næste nyårsaften hvor jeg nu er sikker på jeg tør tage imod en sød venindes tilbagevendende invitation til hyggelig fest med børn!
Godt Nytår derude, håber alle havde en dejlig aften
torsdag den 29. december 2011
Julen vel overstået
Og nydt i fulde drag! Vi er hjemvendt fra det Nordsjællandske hvor Julens festlige rundtur fandt sted. Vores Juletræ står stadig med pynt på og dufter så skønt af gran så jeg næsten ikke nænner at smide det ud - på trods af at det fælder som bar pokker! Gaverne er samlet (og det tog sin tid), leget med og vist frem for veninderne. Julemaden er sunket, og måske forbrændt - hvem ved! Og min nye Nespresso maskine er kommet på overarbejde... og så er der tilmed 3 dage tilbage af ferien - skønt!
lørdag den 24. december 2011
Så blev det den 24.
***** GLÆDELIG JUL *****
Klokken har lige slået 12 og det er vist officielt Juleaftensdag, selvom der endnu går nogle timer inden det hele for alvor starter. Jeg burde sove tungt under min varme dyne, men sidder lige her lidt endnu og nyder mørket og stilheden.
Bliver også lid trist over at det hele snart er ovre... og ja, ved godt det er at tage sorgerne på forskud, men vi har virkelig nydt denne december måned med hygge og sang og masser af andre traditioner - det er nemlig hvad Julen er for os! Jeg er ikke troende, men fejrer bestemt heller ikke jul med materielle bagtanker.
Hos os er Jul:
Julesange og julekalender i tv... Bagning og lækre godter... Adventskrans -hvor alle lys tændes hver søndag (fordi den ser så dum ud når kun nogle af lysene er tændt)... Nissepigen som kommer ned fra loftet og lægger gaver i Julesokken jeg selv havde da jeg var lille... Oppyntning... Julehistorier i massevis... Mystik og fantasi der kan spille selv mig et lille puds... Risengrød -også til nissen... Juletræ og julemand... Duften af gran... og masser af levende lys!
fredag den 23. december 2011
4 år !
Cassandra fyldte 4... ja, for allerede 1 1/2 uge siden, og sådan noget skal jo fejres - og det blev det! Det tog nogle dage at komme sig, men det var fantastisk!
Det er skønt at have et barn der denne gang var blevet stor nok til virkelig at nyde det at have fødselsdag: hun talte ned til dagen og var så spændt at hun havde svært ved at falde i søvn aftenen forinden. Det var altså stort, og tror jeg glædede mig næsten lige så meget som hende. Hun var stolt og nød i fulde drag at hjælpe til med forberedelserne. Hun stod endda møjsommeligt og skrev navne på ALLE slikposerne til børnehaven.
Tænk at der virkelig er gået 4 år siden hun kom til verden, det er lidt vildt! Og tænk hvor fantastisk dejligt et barn jeg har været så heldig at få
Hun blev fejret på dagen af mig -som også lige havde eksamen samme dag (fik 10 så hel galt gik det ikke) - og af mormor og morfar som kom til aftensmad og hygge. 2 dage senere havde vi børnehaven hjemme, til hjemmebagt mini-pizzaer og cupcakes, og skattejagt i gården. Det var en kæmpe oplevelse for hende og hun var super stolt. Tilsidst havde vi så i lørdags besøg af familie of venner til god traditionel børnefødselsdag med boller og lagkage! Pyha, tak for en omgang... og så lidt billeder...
Slikposerne til skattejagt med børnehaven, i fødselarens egen smukke håndskrift ;-)
Total mayhem på børneværelset!
Et styk stolt fjollehoved i baggrunden
Ikke just de smukkeste cupcakes, men jeg fik ikke lov at hjælpe ;-)
Gave fra BH
Skattejagt...
... Kan se jeg ikke har fået lagt billeder fra den sidste fest ind på mac'en endnu, åh det må blive efter jul engang1
lørdag den 10. december 2011
Fred og ro!
Eller hvad man nu skal sige. Jeg er alene hjemme og tvangsindlagt til at forberede eksamen. Cassie hygger sig hos mormor og morfar (lige nu sover hun selvfølgelige... håber jeg!) - de skal bage juleknas i morgen og ud og gå i skoven. Er det ikke bare uretfærdigt? Øv. Jeg er i forvejen ikke god til at sende hende afsted på overnatning når jeg ingen planer har - det er faktisk kun 2. gang det sker. Sidst var det også fordi jeg havde eksamen.
Jeg må dog indrømme at jeg har været enormt produktiv. Jeg har både gjort som jeg skulle og arbejdet... derudover har jeg pakket alle Cassie fødselsdagsgaver ind... og så liiige kogt en gang lække æblekompot! Min mor havde nemlig den lækreste, fedeste vaniljestang med til mig da hun hentede Cassie tidligere -mmm! Det meste er dog gemt til en gang lækker ris a'la mande her en af dagene.
fredag den 9. december 2011
Så er morgenmaden serveret!
Tro i lige jeg blev overrasket da jeg kl. 7:30 i morges spurgte Cassandra hvad hun ville have til morgenmad, og hun så svarede - grav-alvorligt - R O S E N K Å L !!! Og det skal altså lige siges at det jeg bød hende var hjemmebagte boller, cheerios, eller havregrød!
Nå men efter at have forsikret mig et par gange om det nu virkelig var det hun ville have, gik jeg i gang med at koge rosenkål... og varme en bolle i ovnen -for jeg havde på fornemmedimmeren at de der små grønne nogen ikke lige ville blive spist op, også selv om der kom godt med smør på... og behøves jeg sige jeg fik ret? I det mindste smagte hun faktisk på dem, inden hun pænt spurgte om hun måtte be om en bolle ;-) skøøøre kugle!
Abonner på:
Opslag (Atom)