For 2,5 år siden

I dag er det 2,5 år siden, at (min) verden ændrede sig for altid. 4. juni 2013 klokken 15.40 blev jeg mor og lærte at elske på en helt ny måde. Hun var så lille, så fin, så skrøbelig og så meget min. Fra første sekund vidste jeg, at jeg fra nu af ville gøre alt for at beskytte det lille væsen. Det vil jeg stadig, og jeg elsker hende stadig mindst lige så højt. Men hun er ikke længere min lille baby. Hun er storesøster, hun er mit lille menneske. Hun er Grete-Johanne, the one and only - Arne, Putten, Luske, Hanne, Ditte-Hanne, fin dame, prinsessen. Kært barn har mange navne, men kær er hun sgu.

Det lyder meget rosenrødt, er dit barn kun sød og kær? Nej, gu er hun ej. Hun kan være næsten lige så strid, som hun kan være sød og nuttet. Men hun er min, og derfor er hun perfekt i mine øjne - ligesom hendes lillesøster er det.

Et billede fra i dag - de findes nærmest ikke uden fartstriber

Da jeg var barn forsøgte jeg forgæves at få indført halvårsfødselsdage. Jeg syntes, at når jeg nu var enebarn, så kunne jeg da godt have to fødselsdage. Men mine forældre bed aldrig på. Den fejl vil jeg naturligvis ikke gentage, når nu jeg selv er blevet mor. Så på børnenes halvårsdage får vi en halv lagkage. Det er en lidt hyggelig tradition og i øvrigt en god undskyldning for at spise kage og lige nyde vores skønne unger.

Så i dag tænker jeg tilbage på de sidste 2,5 år og har sommerfugle i maven. Tænk, at man kan elske så højt. Tænk, at vi har lavet ikke bare ét, men to små mennesker. Tænk, at jeg er så heldig.