fredag den 31. december 2010

Happy New Year 2011





Lige om snart tager vi hul på et nyt år. 2011.
Aldrig er år gået så stærkt som efter jeg har fået mine piger! Synes lige jeg sad på en cafe en solskinsmandag i slutningen af april 2008 med min flotte højgravide mave og kun 4 dage til termin. Hun kom dagen efter termin kl 07:10 med fuld fart på. Blot 6 timer og så blev vi forældre for aller første gang. Vi græd af lykke, kyssede hinanden og vores lille datter. Nu er hun 2,5 år og dejligt fræk;) Hun beriger os med så megen glæde og energi.
Men jeg synes også lige det var mandag den 13. september og jeg var på legepladsen med min store datter og min gravide mave - med datter nr. 2 indeni. 5 dage over termin og ingen tegn på, at inden længe blev vi forældre for 2. gang. Kl. 05:50 den 14. september kom vores smukke og babybløde lillesøster til verden med raketfart - blot 3,5 time og kun 15 minutter på fødegangen så hun dagens lys! Nu er hun en lille glad pige på 3,5 måned, som smiler til verden hele tiden - hvis altså ikke at hun sover den lille snorketrynr;)
Livet suser derudaf med 200 km i timen, men vi husker, at nyde hvert sekund!
Det bliver spændende hvad 2011 byder på. I hvert fald en bøtnehavestart! Uh børnehave min lille pige??? Det bliver spændende.

Rigtig godt og lykkebringende nytår til alle Jer her i blogland!


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 24. december 2010

Glædelig jul




- Glædelig jul i blogland! Med ønsket om en magisk og fortryllende aften...
Vi ses på den anden side.

- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 20. december 2010

Hækle koden knækket










Jeg har endelig knækket hæklekunstens kode - eller i hvert fald nogle af dem!
Her til aften kom denne lille søde kage frem og i går en lille svamp (men den er lidt grim;) så den vil jeg ikke vise frem;)).
Øv at klokken er så mange ellers kunne jeg hækle meget mere fint! Men søvnen er vigtigere når man er mor til 2!
Snart vil jeg kaste mig ud i en vest/bolero ting til ældste pigen, så er der helt sikkert en 2-årig der bliver fin!
Godnat...


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 18. december 2010

Lørdagshygge og talentløs julemand










Emma drømte om at se julemanden...det er der jo heldigvis rig mulighed for i december! Vi tog i Magasin, men her sad et styks talentløs julemand:( han var bare hverken glad eller julet - jovist skæg og julemandstøj havde han på - men resten manglede. En julemand bør da være magisk og fortrylle børn med glæde og julerier? Derudover fortalte han historier om den adskyelige snemand, som godt kunne lide at spise børn!?!? Troede ikke mine egne øre!?

Nå, men så er det da godt Magasin også huser en Joe&the Juice, så vi kunne hygge med smoothie og avokadosandwich lige midt imellem alle de julegave-stressede. Næste gang vi møder en julemand, så håber jeg han er sød...

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 16. december 2010

Juleferie

Yes jeg har bare glædet mig til i dag! Mens mange nok glæder sig mere til om en uge og en dag. Nu er det juleferie - eller rettere manden min har barsel de næste 3 uger og min store pige holder julefri fra vuggestuen! Det er virkelig tiltrængt med den stil vi har kørt i december!
I morgen tager jeg pigerne med ind til indre by og viser min datter alle julevinduerne, juletræet på Rådhuspladsen og besøger julemanden i magasin! Hun glæder sig og mindstemusen må tage sig en ordentlig skraver imens, men hun er en lille sovetryne og elsker at putte mens vi triller i det kolde vejr!
Manden er nemlig taget til julefrokost...igen! Og jeg har tænkt mig at være hende den der søde kærestekone, som lader ham sove lidt længe i morgen! Altså vi har jo soveprinsesser som først vækker os ved 8-halv 9 tiden, så vi er jo privilligeret. Men der må være plads til at give den gas, mens moar her klarer de to små trunter! Men det kan altså godt give anledning til grå hår og bidemærker i armen, når jeg skal ud af døren alene med de to! Ikke når først vi er afsted, men hele klargøringsprocessen!!!! der er seriøst meget grooming i en baby og en 2-årig...og en mor som bare gerne lige vil have lidt mascara på! For ikke at nævne den dag for snart 4 uger siden, hvor jeg kom afsted uden bh på - ja pludselig i toget tænker jeg der er noget som ikke føles helt rigtigt??? Og så slog det mig! Jeg havde ikke fået bh på - de to tøser havde hundset så meget med deres mor og så handler det bare om at komme på gaden! Men en hel dag væk hjemmefra med ammebryster uden bh OG uden amneindlæg er altså ikke særlig sjov, selvom jeg godt kan smile af det nu;)

- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 13. december 2010

















Jeg har ikke været uden for en dør i over halvanden uge - sygdom sygdom sygdom og mere sygdom har holdt os inden døre - og det er bare blevet jul! Nu håber jeg overskuddet vender tilbage, så min lille familie og jeg kan nyde julen og alle dets glæder!

Luciaoptog og gospel i Magasin skabte god stemning for alle de shoppe-julegave-besatte inkl. undertegnede;) To julegaver kom i hus til to små søde unger på 3 og 4,5 år. Det bliver bløde pakker fra moster i år, men jeg er sikker på de får legetøj til op over begge ører og deres mor bliver glad for de fine sager inden i de bløde pakker;)

Fandt en lille butik i dag på Klosterstræde - fannymia+
Fik desværre ingen billeder derfra i dag - det var jeg lidt for stresset til, men der var SÅ mange fine sager til børn og børneværelser og jeg må derind igen en anden dag, hvor jeg har mere tid...

Jeg har alle år elsket Magasins julepyntning. Elsker deres facade med lys om vinduerne - som når mørket kommer ser så smukt og eventyrligt ud. Mit næste projekt vil være, at min datter på 2 år skal på julepynte-hygge-shoppe dag med mor, far og lillesøster - hun vil blive imponeret!

Glædelig 13. december i blogland...

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 8. december 2010

På langs...

Det meste foregår på langs. 3 ud af 4 er nedlagte i vores lille familie. Brystbetændelse, falsk strubehoste og mavevirus! Én til hver og puha det er lidt hårdt...og så er det ligesom blevet december, jul og nissetid... Jeg havde gode intentioner om at være det hele i forekøbet, så julegaverne skulle købes tidligt i år, men det er kun blevet til én lillebitte julegave:( Men vi når det nok og meget kan måske bestilles via nettet. Men vi har da nået at få bagt lidt pebernødder og lavet et par juledekorationer! Jeg har bare alletiders lille hjælper i min 2-årige lille pige. Hun vil så gerne være med og det er bare så hyggeligt. Jeg nyder, at hun har lyst til kreativitet og sjov - både mht. bagning og kreasysler. Hun er en ørn til perleplader, halskædeproduktion osv. Det er bare mor og datter tid, når vi krea, bager og hygger!

I dag har jeg dog lidt energi og rastløsheden er kommet over mig. Derfor er jeg startet på et lille hækleprojekt. Det bliver et babytæppe i bomuld til barnevognen ca. 60x100 cm. Vi har nemlig allerede et fint hæklet babytæppe i uld.

Jeg er også blevet færdig med et længerevarende projekt. Nemlig mine Marilyn Monroe goes Hama. Det har taget en rum tid, når man ikke har en skabelon. Men det har faktisk taget endnu længere tid, at finde en ramme til dem. Lige indtil jeg en dag tilfældigt faldt over LP-rammer i Tiger -tak til Tiger! Så er det bare at finde et passende stykke væg til dem...bum bum det er svært.

torsdag den 25. november 2010

Skønt snevejr



Vi kan godt lide sne her.
Der skulle ikke mange cm til før vi fandt sidste års lyserøde kælk frem!
Sne bliver man aldrig for gammel til. Vi har været ude og lege med sneen hele formiddagen. Kælket, lavet snebolde og sne-kager i udendørs køkkenet!
Den lille mus på nu 10 uger var også med i sneen, men hun sov selvfølgelig en dejlig lang lur godt puttet i sin barnevogn, men så glad her så hun til gengæld ud da vi kom ind i varmen igen....til lækker frokost og varm chokolade...

Mine kreasysler

Ak ja....lidt bliver det til, men slet ikke alt det jeg gerne vil, men I kender det sikkert allesammen...
Mit allerførste hækleri!
For bare 2 uger siden kunne jeg overhovedet ikke hækle! Jeg anede ikke hvad LM, FM, STM osv betød og jeg kan love Jer, at jeg så mega anstrengt ud med en hæklenål i hånden....
Meeen takket være google og en masse flotte DIY i bloggerverdenen lærte jeg mig selv at hækle.
Jeg synes granny stripes er rigtig flotte og også lidt mormor;)
Mit første lille øve-projekt er et lille bitte tæppe til min datters pakkekalender (miniature dukkevogn fra Maileg og lille babykanin, som ikke skal fryse, takket være moderens nyerhvervede hækle-egenskab;))

I går aftes kastede jeg mig så ud i de skønneste små hæklede svampe og vupti (eller måske retter 2½ time senere, 793 op-pilninger og meget trætte øjne) kom dette knap så skønne eksemplar ud! Okay, jeg har stadig meget at lære, men den ligner da en svamp og så skidt pyt med skønhedsfejlene (og alle de gange jeg glemte hvor mange masker jeg havde hæklet) det er jo netop øvelse som gør mester, ikk?

Jeg har altid gang i 117 projekter, da jeg alt for nemt synes noget kan blive kedeligt. Ret ærgerligt egentlig, da jeg alt for sjældent oplever, at noget bliver færdigt:(

Men prøv lige at se en lækker slik skål...eller Hama Mini rørperler!
Dem kan man lave mange fine sager med... Disse små ugler og spille drenge skal have en lille kæde på og voila et styks dejlig halskæde. Jeg tror de vil være gode som små hjemmegjorte julegaver!
Jeg kan afsløre, at de er ultra små de der mini og min blandede skål gjorde det nærmest umuligt at fiske den rigtige farve op.........meeen så hentede jeg pincetten (den til øjenbrynene) og det var bare så smart!

fredag den 19. november 2010

Fredags feber

Så blev det fredag.
Fredag aften.
Zzz zzz vi er altså bare trætte her efter en hektisk uge med mange aftaler og ikke mindst sygdom til mig:( håber penicilinen begynder at virke!!!

Det er snart tid til Disney Sjov, så jeg skal lige i køkkenet og gøre hygge-skålene klar...clementiner, blåbær, gulerodsstave og god øko chokolade fra Irma! Mums så er vi klar!
Weekenden venter forude og masser af planer på programmet. Bla. samling af hele min familie og en 24 års fødseldag på søndag.



- Gaaaab det er fredag Emma har tydeligvis set frem til weekend.

- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 15. november 2010

Hækleri

Hvem havde troet det? Jeg har kastet mig ud i hækle-kunsten! Starter meget blidt ud med et meget lille tæppe i granny stripes.
Meget lille fordi jeg nemt kan blive irriteret, når noget ikke vil som jeg vil.
Men også meget lille, fordi det skal være til Emmas pakkekalender.
Hun skal nemlig have en meget fin lille dukkevogn fra Maileg til en meget sød lille babykanin og den skal da ikke fryse.
Jeg håber virkelig, at jeg kan blive dygtig til at hækle, for jeg synes det er virkelig hyggeligt ... indtil videre ...

Min tid

...den bruger jeg på de to skønne piger her! Hold da fest en fart de har på - den lille med at vokse og den store med fis og ballade!

Emma har tydeligvis også travlt med, at være lille og siger indimellem, at hun også er en lille baby og derfor er det jo kun skønt, når man kan ligge på lillesøsters legetæppe sammen med hende;)Clara er 2 måneder og behøver jeg sige, at jeg slet slet slet ikke kan forstå hvordan to mdr kan gå så stærkt??? Vi stornyder hende i fulde drag, hun smiler stort og er så glad og mild!

I alle de dage vi var hjemme med sygdom af alle mulige slags fik Emma og mor tid til, at lave trylledej. Vi har lavet en hel million milliard stjerner, hjerter, svampe og kagemænd! Snart skal de males rigtig flotte og nogle skal hænges op, mens andre skal bruges til julegaverne! Tror de er flotte som til/fra mærker på julegaverne!

Ihh hvor jeg glæder mig

Jeg glæder mig faktisk bare rigtig meget!

Min søde søster bor i udlandet med sin familie. De har snart boet derude i et helt år. Indtil i sommers har de været meget hjemme i DK, men siden sommeren gik på hæld har det været nogle meget kortvarige besøg.

I morgen kommer de til DK og jeg skal besøge dem straks sammen med mine to små piger. Der er en kusine og en fætter på 3 og 4½ år. Uhada hvor jeg bare savner dem! Deres små dejlige smil og de skal have en kæmpe krammer fra moster...

Jeg savner virkelig også bare min søster! Hun er alletiders verdens bedste søster på den rigtig fede måde... Da jeg var på barsel med Emma var hun også på barsel, hun har været privat dagplejer for Emma og vi har i det hele taget bare tilbragt rigtig meget tid sammen, men det er jo så af gode grunde blevet lidt anderledes.

Jeg håber på, at jeg snart kan tage min familie med ned og besøge dem igen.

onsdag den 3. november 2010

Syg ... med syg på!

Puha...
Der er underskud på kontoen i vores lille hjem!
Min store pige har en frygtelig hoste - som lægen siger er en virus, men den holder altså gerne hendes forældre ret vågne natten! Mærkeligt sover hun fra de fleste hosteture!

Min mand fik et hold i ryggen for to dage siden og har lidt influenza-agtigt!

Jeg - ammende moar - har fået brystbetændelse og feberen siger 40 grader! Jeg tilbringer 22 timer i døgnet under dynen, da jeg besvimede to gange i nat!!! Ikke godt, men hvilket held jeg ikke gik med min lille baby i armene!

Åhhh ynk ynk det "hjalp" nu lidt at få det ud! Den her uge kan kun gå for langsomt...
Håber Alle er friske i blogland!

Kh Mille


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 1. november 2010

Operation pakkekalender



Der er fremskridt på pakkekalenderfronten! 13 styk er vi oppe på - tilmed også allerede pakket ind!
3 pakker med pixibøger - her skal vi møde mumi'erne, rasmus klump og gode julesange! Vi er fan af pixibøger herhjemme - de er gode til tasken, til godnat...og godmorgenlæsning!
Akvarelpapir
Vandfarver fra djeco (de laver SÅ mange skønne kreasager til børn)
Juniorsengetøj fra Smallstuff med stjerner - fandt det ultra billigt på babymessen i Øksnehallen.
Kageopsats med diverse kager i træ (også købt på babymessen)
Undertøjssæt fra Smallstuff - fordi hun er ved at være for stor til bodyer!
Viskestykke, hæklede grydelapper og karklud fra Karen Klarbæk - det bliver så skønt i hendes lille køkken!
Rød dukkevogn i mini udgave fra Maileg
Der er to gaver jeg fik pakket ind i imerco - det er to Margrethe skåle i miniudgave også til hendes lille køkken!
Så nåede jeg så langt... jeg synes det er rigtig hyggeligt og glæder mig meget til finde de sidste 12! Nogen gode ideer??? Hun er 2½ år!

fredag den 22. oktober 2010

Store shoppedag...

Uhada det kan være dyrt at være på barsel;)
Men okay jeg er kommet hjem med en masse gode og nyttige sager - som altid;)
Jeg har fundet den skønneste lille Bambi - og så er det endda en Liberty Bambi! Den er i grøn capel med lilla kant. Den er lige til at stryge på og jeg tror den skal stryges på noget af Emmas tøj! Glæder mig til at se resultatet.
Jeg var også så heldig at få fingrene i H&M's 100% cashemere cardigans i deres børneafdeling. Et styk sort og et styk grå i str. 98 til datteren... ... ... og ligeså til moderen - hvilket held jeg er så petit, at str. 170 passer mig!
House Doctors nye gavepapir - eller nye ved jeg ikke om det er...jeg har bare ikke set det før. Elsker at pakke gaver ind og bruger det også rigtig gerne til 10.000 andre ting...

En skøn hæklet is-rangle fra Smallstuff. Vi skal til barnedåb i weekenden og den lille trunte der skal døbes skal have en is! Hvad hun ellers skal have ved jeg ikke endnu, da gaven selvfølgelig først skal findes i morgen...hvorfor være i god tid?

En bluse til hver!

Cremefarvet body fra Joha i den lækreste blanding af uld og silke...Jeg er totalt forelsket i den og det findes også i undertøj til små piger (hvorfor de ikke har lavet det i mor-størrelse er mig en gåde???). Behøver jeg sige, at jeg har bestilt undertøjet til min store pige?

Har altid været kæmpe fan af Milibes langærmede t-shirts - både disse med det fine hulmønster, men også deres striber. De holder bare til det hele!

De lækreste strømpebukser jeg indtil videre har haft til datteren fra MP. Grå med riller og sorte i uld. Så kan vinteren bare komme an...

Jeg er også gået i gang med projekt pakkekalender til min Emma på 2 år. Jeg har aldrig lavet sådan én til hende før, så i år skal det være. Men hun er nu aldrig blevet snydt af den grund. Sidste år fik hun hele to pakkekalendre - det er altså 48 pakker, men når både farmor og moster kommer med 24 hver, ja så siger vi bare 1000 tak.

Jeg ved ikke om farmor har lavet én igen i år, men jeg tror det - hun har lavet én hver jul Emma har oplevet.

Egentlig synes jeg det er fjollet, at jeg laver pakkekalender til hende, men jeg har jo tiden og synes det er så hyggeligt.

Indtil videre har jeg købt to små Margretheskåle i gul og grøn - altså de er helt mini miniature - I kender dem sikkert godt. De er til hendes lille køkken.

Jeg har også købt karklud, viskestykke og hæklede grydelapper hos Karen Klarbæk - det blir så yndigt i det lille køkken. Hvis jeg ikke havde pakket det ind allerede ville jeg vise Jer det.

Emma har en lille veninde som har en masse legetøj fra Maileg - kaniner og det er hun ret vild med, så nogle af gaverne bliver der fra.

mandag den 18. oktober 2010

Wonderful Copenhagen

Hvor er København bare smuk på en flot efterårsdag med det smukkeste solskin.
Jeg kan overraskes hver gang jeg går en tur i min by.



- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 16. oktober 2010

Julegaveproduktion??

Jeg fik hamstret mange poser af de flotte filtkugler hos Søstrene Grene!
I dag da pigerne sov begge to fik jeg lidt ro til at overveje hvad jeg skulle bruge dem til???




De blev til en bordskåner!
Synes den er blevet super god og alle dem som har set dem i dag ønsker sig en i julegave! Måske jeg skulle sætte en lille produktion i gang ... elsker selv at få hjemmegjorte sager lavet i kærlighed!
Det var ikke svært og det tog ikke så lang tid. Perfekt til projekt-krea-på-talt-tid-mens-pigerne-sover...

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 15. oktober 2010

Tænk så blev jeg mor til to

Vores lille Clara er allerede 1 måned gammel!
Hun klarede 5 ugers undersøgelsen i går til UG - nu har jeg 4200 gram baby fordelt på 54 cm. Hun har taget 800 gram på og er vokset 4 cm siden hun blev født! Det er jo helt fantastisk.

Se min lille datter smile så sødt til sin mor og far.

Vi har en masse besøg og aftaler - Clara og jeg. Det er rigtig dejligt og vi bliver begge så begavet, at jeg er helt rørt over alle de fine tanker og gaver mine nærmeste har med.
Clara er mild og god ved sin mor. Hun sover godt både om dagen og om natten. Hun pludrer lidt og smiler så fint til os, det smelter mig totalt.
I weekenden skal jeg på Babymesse i Øksnehallen. Jeg har aldrig været der, selvom jeg godt har set det har været der. Men nu skal det være. Håber der er nogle gode tilbud, men ellers satser jeg bare på nogle hyggelige timer sammen med min gravide veninde og min lille Clara. Alt i mens den sødeste storesøster tager et par hyggetimer med sin farmor.

Vi har indviet vores nye vogn med plads til begge piger! En super sej Urban Jungle Duo. Clara ligger trygt og godt i sin lift - det er så smart (selvom den er SKI** svær at få af og på)... og Emma har en god plads ved siden, hvor hun kan hvile benene og tage en lur. Hun er meget stolt af, at hun kan sidde der og passe på sin lille Clara som hun så sødt siger! Søde lille pige! Jeg er en mor der er totalt overvældet af kærlighed til mine to skønne svesker og hormornerne kører rundt i kroppen på mig og får mig til at tude tit...skørt, men meget sødt (og ofte ubelejligt, når det sker nede i Brugsen;)).
Emma og jeg har heldigvis også vores stunder, mens Clara putter i sin lift. Vi prøver så meget som muligt, at lave nogle af de ting vi plejer. Gå på legepladsen, lave perlekæder, gå tur ned til søen med brød til ænderne, cykle på den nye super seje lyserøde løbecykel, danse...og danse lidt mere, fordi vi synes det er så sjovt!
Min nye rolle som mor til to er helt fantastisk! Jeg nyder det - hvert sekund.
God weekend...

søndag den 10. oktober 2010

Weekend i stranden #1

Sådan er udsigten - den er noget af det mest fantastiske og har en særdeles beroligende effekt bare ved at se på den! Det er udsigten fra det skønneste sommerhus, som vi elsker at tilbringe timer i sammen med dem vi holder af. Stedet har været en del af mit liv altid, da jeg kom der som barn - på ferie hos mormor og morfar. Det har altid heddet sig, at vi tog "i" stranden og ikke "på" stranden, som nok er mere korrekt? Men det er altså "i" stranden hjemme hos os.

Tænk at falde i søvn til lyden af havets brusen - det er terapi for sjælen.

Vi har rigtig nydt den forlængede weekend og vi ville gerne have forlænget den til den anden side af søndagen...

Hvad vi har lavet?
Vi har nydt hende her - vores lille grinebidder!
Og vi har nydt vores skønne nye lillesøster - 3½ uge allerede - tiden den flyver bare afsted!

Smukke lille søde babyhånd - Clara 3½ uge. Det er så imponerende hvor fin hun er.
Der er mere godt fra weekend i stranden - #2 i morgen...









mandag den 4. oktober 2010

Familie på 4

Så smuk og fin hun er - familiens medlem nr. 4! Blot få timer gammel.


Den 14. september kl. 05.50 blev jeg mor for 2. gang. Vores smukke lillesøster så dagens lys en tidlig regnvåd tirsdag morgen. Hun kom til verden i raketfart - blot 3½ time! Vandet gik midt om natten og så kom veerne og inden jeg så mig om så kom hun! En helt ubeskrivelig drømmefødsel! (og jeg gør det gerne igen....)
Vi nyder hende og hinanden alle 4, manden havde 16 skønne dage på barsel og det var fantastisk. Vi ser frem til mere barsel sammen med farmand!


2 dage gammel og kys til mor!

Nu er hverdagen på barsel startet. Lillesøster hedder Clara og hun er mild og god! Sover, spiser, slår en prut - og så sover hun lidt mere...men jeg føler alligevel jeg har fået hænderne fulde. Nu har jeg to små piger og jeg elsker hvert et minut jeg er sammen med dem. Derfor ligger mine kreative sider lige i dvale - indtil trangen bliver for stor. Jeg skal nyde dem, ja det skal jeg!

Måske det lyder skørt, men egentlig kan jeg slet ikke forstå, at hun allerede er kommet, at jeg allerede har født, at hun allerede er 20 dage gammel, at jeg er på barsel igen og jeg kunne blive ved.

lørdag den 11. september 2010

Lørdage er dejlige


Morgenhygge med det nye Bolig Magasinet, frugtsalat, brød fra bageren, kaffe og hjemmelavet pæremarmelade. Det er skønt med en rolig stund, mens datteren guffer sin morgengrød og ser morgenhår på DR1.


Vi er blevet meget begejstret for, at snuppe en smoothie på vores gå-ture. Mor og Emma kan snildt lige dele en Berry Smart med blåbær og ananas i - mums det er lækkert og sundt alternativ til alt det andet man kan købe derude. Måske jeg skulle overveje, at sætte vores KitchenAid blender lidt mere på arbejde herhjemme?

Ingen lørdags fridag med mor og far uden et besøg på legepladsen og den elskede gynge. Det er børnefamiliernes mekka i weekenden og uniformen for forældrene på legepladsen - en cafe latte i hånden.

Nu nyder manden min og jeg lidt velfortjent ro, mens pigebarnet sover sin middagslur. Skulle jeg kaste mig over et af mine mange krea-projekter? Vi venter og venter og venter jo bare på hende lillesøster - nu 3 dage over termin...gad vide hvornår hun vil ud og sige hej???

Dejlig lørdag i blogland...


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

© mille1000fryd

Tekst og billeder må ikke gengives uden min tilladelse. Rettighederne til mine designs tilhører mig og må ikke kopieres til kommerciel brug.