søndag, december 20, 2015

Lækker sweater færdig....

Så blev sweateren færdig. 
Vasket og tørret samt børstet med en skrubbe....nu er den lækker blød og meget varm.
Yngste er så tilfreds...og den skal medbringes på efterskolernes skitur her allerførst i januar.
Den sidder perfekt....

Fakta  Boksen siger....
Model: opskr købt hos Ho Strik, som fik den hos TraditionelStrik.dk, under modeller fra Færøerne.
Garn: 300g Hvidt plôtulopi og 400g blåt plôtulopi
Pinde: 5mm
Bemærkninger: strikkeprøven og jeg fandt ud af at der måtte modificeres en anelse. Så istedet for opskr mindste str antal masker, blev det til 172m. Trøjen blev forlænget ca 5-8cm. 
En god ting ved opskr er, at ærmerne skal strikkes først, da ærmernes åbning er med til at bestemme ærmegabets højde.
Dejligt strikketøj, der let kunne være blevet færdig noget før, men af og til kommer der andre projekter i vejen. 
Andet: jeg valgte originalgarnet fra. Primært pga prisen. 770kr mod 287kr for pladegarnet - altså en difference på næsten 500kr.... Beregninger udfra pladeGarnets løbelængde så skulle jeg bruge 300g og 400g - det kom til at passe så præcist...660g vejer trøjen og der er under 10g blåt tilbage og omkr 36g Hvidt. Mere snert kan det vist ikke blive...


Ellers er her strikket småting til gaver til jul. Håndledsvarmere med dobbelte snoninger - snoninger på både for og bagside af det strikkede. Et par ud af et nøgle....50g/100m. 
Strikkede et par forleden som jeg vaskede. Det var lidt "uhyggeligt" hvor hårdt og usmidigt det strikkede blev da det blev vådt...og efter tørring stadig den lidt trælse fornemmelse. Men garnet indeholdt 70%acryl og resten uld. Sjælden har jeg oplevet dette. Et andet par blev vasket samtidigt, hvilket var en helt anden oplevelse - det var blødt og smidigt i hele vaskeprocessen, det var ren uld. Det gav mig et godt praj om, hvorfor jeg vælger ren uld - eller ihvertfald uld med meget meget lidt kunststof/andre fibre blandet i.

Lige pt strikker jeg "håndlavet" luffer....håber de bliver færdige, så de kan foræres som gave....
Håber at jeg i juledagene får tid at kigge dybt i et par kurve med ufoer...der trænges til lidt kurvetømning...


mandag, december 14, 2015

Så skal der sys sammen...

Sønnens sweater er strikket færdig. 
Nu mangler der kun monteringen. 
Der er heldigvis ikke mange ender der skal hæftes.
Plôtulopi er så taknemmeligt at det splejses samlet som noget, så der er faktisk minimalt med ender der skal hæftes...det får jeg gjort imorgen, der skal jeg til Hyggestrik imorgen formiddag, inden aftenvagten...
Det har desværre gået lidt trægt med at få sweateren færdig, men hvis nu jeg havde kørt på, så havde den været færdig for to-tre uger siden....
Beregningsmæssigt i forhold til garn, ja, så holdt det stik....med 400g blåt og 300g hvidt.... 
Der er nemlig kun 9g blåt og 37g hvidt tilbage...godt beregnet....og dermed en besparelse ca 500kr i forhold til originalgarnet...hvilket jo er ganske godt!
Faktaboks følger...

mandag, november 23, 2015

Håndlavet er disse luffer/vanter

Et par Håndlavet luffer er færdige, modellen er fra Weller, Garnudsalg.
Enkle og lige til - og så fine.
I et letsindigt øjeblik har jeg bortlovet dem, til en kollega....
Dette par er strikket i Safira fra Permin. På pind 4,5mm
70gram er der brugt til mindste str.
Og jeg har 70gram tilbage, så der kan blive et par mere...

søndag, november 08, 2015

Jøsses det er længe siden....

at jeg har skrevet her på bloggen. 
Tiden render bare fra mig....
Der er strikket en del.... 
Huer, babysmåting, og nej, babyen har ikke travlt. 
Overhovedet. 
Terminen er overskredet. Men snart så er den nye titel på vej.
Lige pt strikker jeg til yngstesønnen, der har bestilt en sweater til skituren med efterskolen lige i det nye år.
 Jeg har givet ham flere muligheder for valg af model og mønstre. Hvergang er han endt med at sige: "det skal være den første du viste mig..."  Sweateren Knud Rasmussen har på, på billedet i bogen Strik med traditioner.
Opskriften blev fundet - købt og garnet, som er anvendt i opskriften har jeg valgt fra pga prisen...men strikker i Plötulopi (pladegarn)
Det går vældigt fremad. Første ærme var halvvejs da jeg vurderede at pind 4,5mm gav en for tæt Strikkefasthed. Så der blev trævlet op og startet forfra med pind 5,0mm - det blev bedre.
Nu er andet ærme snart færdig. Det går heldigvis lidt hurtigt.

søndag, august 16, 2015

Hovsa, jeg har stadig en blog...

Det er temmelig længe siden jeg har skrevet her...men der har været så meget andet, der har fyldt i hverdagen.
Jeg har dog fået strikket en del, men ikke nødvendigvis færdigt.
Jeg har strikket A-cardigan, mønster købt ved Garnudsalg, og strikket af garn samme sted fra. 
Men den svarede ikke til mine forventninger, så den er bortgives til min ældste, som sagtens kan bruge den.
Faktaboks:
Model: A-cardigan, opskrift købt hos Garnudsalg
Str.: strikket i str 4
Garn: Blackhill højlandsuld, i farven batiklilla, et tilbud fra engang...
Forbrug: ca 500 g - mindre end angivet
Pinde - som anført i opskr.
Bemærkninger: fulgt opskriften, men den er meget smal i ærmegabet/raglan som gør den sidder meget tæt, hvilket jeg ikke finder behageligt. Så derfor blev cardiganen foræret til datteren.
Hvis jeg strikker endnu en, så kommer der en del ændringer til.  Ærmerne er meget smalle, så de vil få ihvertfald 10-20masker mere fra starten af. Dog skal maskeantallet være delbart med fire, for det passer når ærmerne samles med bullen.
Når der efterflg strikkes raglan før ribben, så bør der være 3-4 omgange mellem indtagningerne, for at opnå en bedre rummelighed i ærmegabet.
Samtidig lavede jeg det trælse forsøg, at jeg først strikkede den nederste rib frem og tilbage, men først efter få cm  på glatstrikningen, samlede jeg arbejdet og strikkede rundt... Det gør jeg så fra starten næste gang. Der skal så hækles og klippes op, og samles masker op, men det er ikke på nogen måde svært.
Herover ses raglansamlingen og overgangen til ribben. Hvor retmasken passer så fint hele vejen rundt på alle raglansamlingerne. Fin detalje.
Hot Or Not: ikke hot til mig....i denne udgave...

På vores ferie købte jeg garn til denne lille fine jakke
Faktaboks: 
Model: Gry's jakke fra bogen All you knit is love, babystrik 0-18mdr af Susie Haumann
Garn: 1 ngl isager alpaca 1, og 2 ngl Isager Highland, farven Greece
Pinde 3,5mm
Str 0-9mdr
Bemærkninger:
Opskriften fulgt hele vejen. Dog slap alpacaen op 8 pinde før aflukningen på hætten. Men det hænger sammen med løbelængden på alpacaen. Der manglede lige tre-fire meter, men hætten blev bare det mindre. Ellers skulle jeg have brugt 75kr for at få de få meter der manglede...
Andet: knapperne er ikke kommet i endnu, afventer en ladning knapper fra Kina, som sandsynligvis kan bruges...
Hot Or Not: håber den er hot, den kommer i hvertfald i pakken til de vordende forældre.

Ellers er jeg igang med en Cobblestone til yngste, der er startet på efterskole. Den bliver snart færdig, er jo lige blevet opholdt af en babyjakke, men er igang med ærmerne... Så er det at samle ærmer og bærestykke, så skal der strikkes vendestrik og retstrik... Hver gang jeg strikker en Cobblestone, så er det en fornøjelse at strikke bærestykket... Der skal liiiiggge strikkes en omgang eller to mere... - og ja, det er vist min 6 udgave jeg er igang med...

Inden længe er der noget tomt herhjemme. Yngste er på efterskole, og næstyngste er optaget på SDU i Sønderborg, og skal fra september slå sine folder der. lejligheden er lejet og der afventes nu indflytning... 
Det er en underlig følelse at alle bør lige pludselig er hjemmefra - ihverfald det næste 3/4 år, inden yngste kommer hjem igen.
Sikke en masse der kan nås...måske...




torsdag, juni 04, 2015

Babystrik

Der vil i den næste tid stå en del babystrik på to-do-listen her hos mig....
Jeg skal nå en del inden jeg skal på mormorbarsel. Jeg har søgt om fridage/ferie således at jeg får næsten tre uger til efteråret...
Der er ikke viden om barnets køn, så det bliver i neutrale - delvist - farver... Om jeg glæder mig - jeps...det gør hele familien....
Babytæppet er fra bogen Babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe.
Garnet er Hjertegarn Exclusive Alpakka 
Der er brugt knap 6 nøgler, og tæppets mål er ca 78 x 95cm efter blokning. 
Der er meget lækkert blødt. Og garnet kan anbefales.
Mønsteret er så let at huske, så det suser bare derudaf... 
Startede den 10 maj og blev færdig den 2 juni...og har været strikkemonogam. 
Det er bestemt et tæppe jeg gerne strikker igen...

Det ligger en del ufo'er som trænger til en kærlig hånd, men nye ting presser sig på....og en veninde sagde ..." Giv dem et lille puf længere ind under sengen, og start så noget nyt...."
Så det er jeg kommet til..... A cardigan designet af Ruth S, sælges hos Garnudsalg...
 

tirsdag, maj 05, 2015

Færdige projekter....

Det er nogen tid siden sidste indlæg. Her strikkes stadig især på de projekter der har været længe undervejs.
Første projekt der blev færdig for nogle uger siden er et hæklet tæppe. Det blev påbegyndt i foråret 2011 og har lagt stille et par år... Lapperne stod alle i en kasse, klar til sammenhækling. Jeg havde set en metode som jeg mente kunne bruges, men ved afprøvning så så det dels træls ud men var faktisk også noget besværlig. Så ved en sammenkomst med andre strikkere, så kom der en bedre metode i spil, og det er så den der er brugt her... Der er hæklet en fin kant på...
Jeg er super tilfreds. Tæppet er hæklet i Kauni rester - ialt forbrugt ca 500g.
Men det varer nok en rum tid før jeg begiver mig ud i hækleprojekter af den størrelse....

Der er også et sjal blevet færdigt...strikket med baggrund i en model fra bogen Nordiske Masker 3,
Strikket i merinould - dobbelt garn, med hæklet kant hæklet på. Sjalet er blevet dejligt stort. Der er brugt 430g merino og 200g Garnheksens Magiske Garn. Ialt 630g
 Er super skøn blødt...

Til strikkekomsammen med Lørdagsstrikkerne var der en der hæklede grydelapper, jeg skulle da lige prøve at hækle een selv. Der gik et ngl blødt bomuldsgarn...så forbrugt 50g.
Jeg kom også til at starte et nyt projekt, som blev hurtigt afsluttet...
En skøn lille barneundertrøje til en lille pige. Strikket på et døgn. Strikket i en tråd merino, samme garn som sjalet ovenfor, efter vask så lækker blødt. Forbrug 38 g. Model fra Askeladen.
Sendt til Marie og den blev godt modtaget...

mandag, marts 23, 2015

Til en tur med hunden....

Har jeg strikket dette sæt til en fødselar.....
Håndledsvarmere og et pandebånd med vendbare snoninger....
Snoningerne er så lette at lave og ved en lille detalje, ja, så er arbejdet ens på begge sider... Det er hvad der kommer ud af at deltage i en strikkecafé.....

- og hvordan gjorde jeg så:
Opskriften er min egen, men du låner bare...
Garn: Vital Superwash, købt i Perlestrik, Hjørring.
Pinde: strømpepinde nr 4

Håndledsvarmere:
Slå 48m op på strømpepinde nr 4 og strik snoninger som følger: 
1.-7.pind: 2ret, 2 vr.   
8.pind: *2 ret, 2 vr, sæt de næste 4m på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, 2 vr. Strik derefter de næste masker fra hjælpepinden 2 r, 2 vr.* gentag fra * til * omgangen rundt.
De 8 pinde gentages til arb har passende længde - her er er strikket 56 pinde.
Forbrug pr håndledsvarmer: ca 26g
Pandebånd. Strikkes på to pinde.
Slå 28 m op på pind 4.   
1pind: Strik 1 r løs af, 2 ret, 2 vr - gentag pinden ud og slut med 3 ret. 
2pind: 3 vr løs af med tråden foran arb, strik derefter som m viser, slut med 2 vr løs af foran, 1 vr.
Dette giver en fin kant på arbejdet.
Gentag disse 1-7 pinde.
8pind: 1 ret løs af, *2 ret, 2 vr, sæt de næste 4m på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, 2 vr. Strik derefter de næste masker fra hjælpepinden 2 r, 2 vr.* gentag dette ialt to gange, slut med tre ret.
Disse otte pinde danner mønstret. 
Strik til arb måler ca 54cm.
Aflukning: enten kan du lukke af og sy pandebåndet sammen med maskesting og få en fin sammensyning.eller du kan gøre som jeg; at samle masker op med hjælpepinden i opslagningskanten. Dette for at strikke m fra hjælpepinden sammen med m fra pinden, således at jeg lukkede af ved at strikke to m sammen fra hver sin pind.Dette giver en fin kant på vrangsiden. Men vælg hvad du synes passer dig bedst.
Forbrug til pandebånd: ca 48g

Hot Or Not: et flot sæt, som gives til en fødselar, der har sættet som et ønske...
Nå jeg må hellere blive færdig... Få pakket fint ind i cellofan. Gaven skal afleveres lige om lidt...

onsdag, marts 04, 2015

Den færdige Cobblestone

Har været færdig i nogle uger...det tog kun tre uger at strikke den, men der er også lidt øvelse ind over...jeg har strikket fem af denne model...og der vil komme flere.
Farvegengivelsen er her det nærmeste jeg er kommet, ud af de utallige fotos jeg har taget af sweateren..
Der er brugt ialt 600g supersoft fordelt på to farver, hvor jeg selvfølgelig ikke kan huske farvenavnene. Men der er ingen ændringer af betydning udover det jeg "plejer" at gøre: lidt færre masker i ærmekanten med efterflg udtagning og de få omgange færre i halsen før aflukning.
Efter vask er den så lækker og blød som supersoften altid bliver.
Sønnen er tilfreds, og den sidder rigtig godt.


lørdag, februar 28, 2015

Overspringshandlingerne fortsætter...

for hvor er det dog let bare at sidde med et simpelt strikketøj...det er dette sjal...ja, altså hælkingsorocessen er ovre, og sjalets størrelse er afhængig af længden på den hæklede bort...
Jeg havde to ngl af Garnheksens Magiske Garn, og har eftersøgt ekstra garn, men uden held...så det får blive den længde som garnet rækker til...
Umiddelbart bliver str okay...
Der arbejdes på pinde 4,5mm og det går fint fremad...de første knap 200g hvide merino er brugt....og der er rigeligt på lagret..
Nå men en af de nærmeste dage må jeg igang med frakken... Jeg har fået samlet op til den nederste del af frakken, men den kræver koncentration. Jeg har pt lige lovlig mange aftaler og projekter, som ikke lige giver tiden til koncentrationen længe ad gangen...ja ja, jeg bestemmer jo selv... 
Men omvendt er jeg også spændt på at få frakken færdig....


torsdag, januar 29, 2015

Når sandheden skal frem.....

så har jeg altså ikke fået strikket på mine projekter der ligger....men derimod kommet til at starte op på en Cobblestone til min ældste søn....og jeg har faktisk kun strikket på den siden 11/12 januar....
Men jeg er kommet langt...og den matcher fuldstændig strikkefastheden... Sweateren er en af mine foretrukne at strikke - virkelig nem og super til at have med på tur...
Garnet er som vanligt supersoft og så en nyindkøbt lambswoolblanding fra Garnudsalg...
Jeg mangler ikke mange cm før sidste store indtagning og så nogle forkortede rækker i nakken samt lidt montering...
- og farverne er slet slet ikke i nærheden af virkeligheden...


mandag, januar 05, 2015

Januar er igang...

Strikketøjet er fundet frem igen. Der har været noget stille med strikketøjet her de sidste fem-seks uger. Energi/gejst og tiden har ikke været der til så meget strik, som jeg gerne ville.
Jeg nåede dog i julen at strikke to huer af "gavegarn" samt et par babystrømper i pladegarn, som lige mangler hæftning og en tur i vaskemaskinen til en gang valkning.

Der er i 2014 ikke blevet strikket så meget som jeg havde intentioner om, men det er jo vilkårene når hænder og skuldre i perioder ikke er så villige.
Her i januar tænker jeg at jeg vil forsøge at få flere igangværende projekter færdige...noget har ligget længe andet er nyere...så der nær være håb forude... 
Er ihvertfald igang med min anden frakke af Louise Harden....så er der jo venindens avisjakke....og så nogle kurve der lige skal kigges igennem...