fredag, november 30, 2007

Nattevagter og udfordringer

i samme cocktail bliver jeg ikke gode venner med - nu er de to nattevagter jeg skulle have i denne 4 ugersperiode slut - og modsat tidligere har jeg sovet rigtig godt i formiddag/middag - fik et godt råd af den udekørende nattevagt - og det virkede. Igår sov jeg ikke meget og vågnede ved mindste lyd - idag har jeg snorket som en elefant - har ikke hørt at der har været biler i gården og datteren har stået og rodet med printer nedenfor soveværelsesdøren.... Der var lidt travlt idet en beb. syntes det var "sjovt" at have blodsukker i den meget lave ende, så vi har nok "gennemhullet" beb. for målinger - men beb. og vi kom gennem natten alligevel.
Strikketøjet var fremme, men det blev kun til ganske få omgange. Så babyjakken bliver ikke færdig som antaget først på ugen, men jeg skal til Kbh mandag med toget, så der er da et par timer der...
- nu er det weekend...

onsdag, november 28, 2007

Tid

er der ofte for lidt af - jeg tror ikke jeg kan få babyjakken færdig til mandag - der er for mange ting der melder sig, der skal klares først. Kender I ikke det? Billeder af processen er blevet overeksponerede p.g.a det mørke vejr og blitz - dårlig cocktail så de må vente...
Julegaveønskelisterne har børnene under udarbejdelse og sendes til respektive gavekøbere.....det haster siger mormor!!!
Julepyntkasserne er ved at banke på skabsdørene og trænger til luft og lys, der er så mange sjove ting der skal op at hænge af børnenes tidlige arbejder....pigerne synes nogle af de ting de har lavet er pinlige - men for os forældre er de sjove og afspejler med stor tydelighed de barnlige/naive tanker omkring julen... Jeps, det kommer op at hænge uanset hvad.

mandag, november 26, 2007

Babyjakken...

Den er jeg i fuld gang med - men den har jeg bestemt bliver strikket efter "ge-hør" ihvertfald som jeg lige kan huske den. Opskriftbogen har jeg stadig ikke fundet! - og den kommer som sagt nok først frem når jeg er færdig når jeg leder efter noget helt andet!. Jeg erindrer - trods det er flere år siden jeg sidst strikkede modellen - at for- og bagstykker strikkes sammen på skulderen, og hætten strikkes direkte fra ryggen og der samles masker op langs halskanten. Hætten strikkes lige op, og lukkes af ved at strikke sammen, så der ikke bliver nogen sammensyning. Jeg bruger den anden opskrift jeg fandt til grund-model -mht maskeantal m.m.
Og jeg laver et enkelt rudemønster over 16 p. - 5 m ret, 5 m perlestrik på 8 pinde og derefter 5 m perlestrik, 5 m ret på 8 pinde.
Der er kun en lille uge til at den skal være færdig - men da det er baby-str er der jo håb forude....
Dødirriterende med den bog!...Er der mon nogen der har den liggende: A-5 str. med flere strikkede babyting på for- og bagside, samt inderside. Jakken med hætten er strikket i rødt. Baggrunden på alle billeder er småsten/grus. Der er indeni opskrifter på modellerne. Hæftet er fra Hjertegarn og kostede i sin tid en flad 20'er - den er måske 10 år gammel(der står ikke årstal i).....nå men istedet for at ærge mig, må jeg jo hellere strikke videre....
Ih, hvor det plager mig!!!

fredag, november 23, 2007

Aarrgghhh for den da...

hvor hulen er den opskriftsbog henne - jeg kan simpelthen ikke finde den - for nu har jeg fundet garnet til den babyjakke jeg vil strikke. Bogen - er egentligt et hæfte i A-5 str fra Hjertegarn - med strikket babytøj - hvor forsiden eller er det bagsiden er en rød babyjakke med hætte med et simpelt perlestrik-tern-agtigt mønster...
Alle mapper er pløjet igennem! - kun alle andre hæfter fra Hjertegarn er fundet! Pis! Så må jeg bruge en anden opskr. - æv! for den jakke jeg havde i tankerne havde en rigtig god pasform! og nem! hætten strikket ud i et fra ryggen....
møg!
Nå, men strikkeprøve bliver det da til. Ældste barn - fortrød vist gymnasiefesten - sidder nu og strikker!!!!sit eget halstørklæde.
Jeg finder 100% hæftet midt i december! - så skal der altså mere system i det! Har ellers sorteret opskr. efter designer og efter mand/kvinde/barn/baby....og åbenbart uden held!
Nå vil nyde resten af filmen med Clint Eastwood....han er bare et hug!

Alene hjemme...

er jeg ikke helt - men sammen med de yngste. Manden er taget til svendegilde og kommer hjem - engang - lovede dog at det nok blev inden jeg skal på arbejde imorgen tidlig! - og jeg kender ham godt nok til at vide at det ikke bliver så sent.
Nå men ihvertfald skal der findes kurve frem og stilles op i en lind kreds om min strikkestol, og jeg skal sidde og gramse og føle på og vurdere på hvilket garn jeg nu skal strikke af.... og kigge i nogle af mine mapper/ringbind(og jeg har mange..) - med opskrifter....Vægelsindet....en anelse måske? hvad skal vælges - skal der vælges? kan jeg ikke fortsætte med det jeg er igang med? skal der absolut noget nyt til? Jeg kan faktisk sidde bag kasser uden at kunne se over dem i stolen? - og der er dømt film-aften - men problemet er jo også at Hausgaard kommer på den ene kanal - han er helt ubeskrivelig - han rammer 200% i hans beskrivelser af mennesker - og du føler at du kan se dem lige om hjørnet - ja, hvad skal man... ihvertfald gramse og føle lidt på indholdet i kasserne...leder også efter opskriften på kæresteluffen, som jeg lige har lagt så jeg nemt kan finde den!!!
- men hvor var det nu lige at det var nemt at finde den! - her taler vi OVERHOVEDET ikke om demens, light....Jo, jeg har talt med lægen om min glemsomhed, som indimellem er ved at tage livet af mig - men det er helt normalt forsikrer ham (med et grin) hos kvinder/mødre i min alder! Vi har jo mange ting at gøre - ja, tak det ved vi! Indimellem går jeg efter noget, og så har jeg glemt hvad jeg skal når jeg kommer køkkenet (nej, ikke lave kaffe!) så er det tilbage igen og så se om det kommer! - og det tager sgu lang tid nogengange! men jeg kan f... ikke huske det - men når jeg så tænker efter - har jeg jo haft 10-20 ting igang samtidig! så en lille svipser må der da vel være plads til! det er bare lidt øv at manden så nogen gange står og griner og spørger hvorfor jeg går frem og tilbage mellem stue og køkken? lignende en stort spørgsmålstegn der river sig i håret fordi hjernen er tom - ja, altså for det jeg gik efter!
Jeg ved ikke om der er andre der kender den situation, men det er da irriterende! Skriv ned, siger manden så, ja tak, så kan jeg jo gå med store lange ruller af papir hængende ud af lommerne med notater på - nix!
Nå tilbage til aftenens clue - alene hjemme med store garnkurve...Min søde moster er blevet mormor - og helt kulret - og jeg skal besøge hende i Rødovre først i december sammen med drengene (de rejser jo gratis med) så der må jeg bare have noget strik med - så kommer den pinlige sandhed også frem.
For længe siden fik jeg en skøn pakke tilsendt fra min moster, troede lige at det var til mig... men med garn og opskrift på en cardigan til moster.....jeg kan bare ikke komme igang med den.....den er så sej at trække op af kurven, det er som om at det hænger fast......argghhh
Nå men indkøbt snolder og sodavand til ungerne og kaffe m/sukker og flødeskum til mor her, så kan jeg vist godt klare det. Ældste barn - er i byen med veninderne - næste har lavet aftensmaden....og drengene er igang med at lave skydelyde! - gad vide hvor længe de bliver ved med det! - alt foregår næsten med skydelyde til!! en af vore gode venner(som har 3 af slagsen) sagde at det varer til de er 16-17år -..........og det lader vi så lige stå lidt!
God strikkelyst til alle i aften....

torsdag, november 22, 2007

Grøn sweater færdig...

bloggen har lige hvilet sig lidt. det er ikke nemt altid at få tid til alt det man vil..Men jeg har da fået denne grønne sweater færdig til en kollega. Jeg ændrede den i halsen som det ses på det næste billede idet det var en bådhals, men jeg syntes det ville være synd hvis den sad og "gnavede" i halsen....



Fimretørklædet er lavet i Katia's AZTECA ½uld/½acryl i skønne brunlige nuancer, butikken havde dog kun det ene nøgle, men tørklædet blev da 100 cm langt. Prisen er for høj synes jeg - 80,50kr ngl /100g. Der er slået op til den næste i lidt lysere nuancer. Men jeg håber den vinder gehør hos ældste, som har bedt om et tørklæde til hendes nye sorte vinterjakke. Nu nærmer tiden sig til moderens årlige mareridt:::: pakkekalenderen......! Men det er dog formildende omstændigheder at børnene forstå at der kun er een stor pakke til hver og små til daglig... og så jeg jo fået indført at det kun er en hver dag der får pakke....ellers er jeg jo ruineret! Er man først begyndt på denne pakkekalender, ja så hænger man jo på den! - og jo, jeg kunne jo bare sige nej, men de er jo børn! - og jeg vil jo gerne, når det kommer til stykket....
Kurven med strikketøj har kronede dage - der er hele 4 enheder igang(i den kurv - og mere i andre...)...og der strikkes på dem alt efter tv-udsendelsernes beskaffenhed! Jeg har stillet mit gamle nodestativ op ved siden af, hvor jeg så har de igangværende opskrifter stående, det fungerer fint.

Den yngste af pigerne skal idag have "togskinnerne" af og til at bruge ganebøjle til tandreguleringen - og det ses tydeligt at der er sket noget - nu er tænderne ikke længere kastet ind, men sidder pænt og nydeligt. Bøjlen skal bruges det næste årstid.

Jeg har de sidste par uger været afsted til massage af skuldre og ryg - ih hvor er det da bare rart! - det skulle jeg have begyndt med for længe siden! Jeg synes bestemt at det løsner for de stive og hårde muskler - og den periodiske hovedpine er smuttet! Ømheden der var efter første gang taler vi ikke om!!

tirsdag, november 13, 2007

Valg - valgflæsk

I gryden har vi valgflæsk efter denne opskrift - og det dufter fantastisk - svigerfar kommer og spiser....og der skal rugbrød og sennep til... mums...
Mindstemand syntes også han skulle lave mad - dvs. kage så her er han igang (mel, vand salt sukker...) - næste skridt er cacao og bagepulver og derefter i ovnen....Og spises så til aftenkaffen!!!

mandag, november 12, 2007

Tilbage til nogenlunde..

normale tilstande.... vandet kom igen lørdag eftermiddag - men ih hvor man altså finder ud af hvor meget vand man egentlig bruge i dagligdagen.....og kaffebrygningen er faktisk en meget lille del heraf.
Jeg fik ikke strikket mere end to - tre omgange både lørdag og søndag - energien var fuldt brugt. Søndag var der sygemelding, så vi var kun to! - og det samme idag det halve af tiden (den tredie kom kl. 9. - den fjerde syg!) Så idag er jeg brugt, godt der så er fridag imorgen.
Mine hænder kan ikke følge med til al den inspiration og de gode ideer jeg har om at strikke...lidt surt ikke? -

fredag, november 09, 2007

Fredag....hvilken fredag...

min fridag - med plan om at strikke det meste af formiddagen og så lige få svabet huset over - "resterne" fra igår...men så ringede en kollega - "hvordan var det nu lige at jeg...." så afsted og hjælpe her, hjem igen, begynde på aftensmaden...så ringede ældste datter -moar, vil du køre mig på skadestuen, jeg tror min finger er brækket... så afsted med hende på skadestuen i Vejle - og hjem igen - inden hun kom for - for næste barn skulle med bus sydpå kl. 14 - og da hun så var kommet afsted første barn med skinne på fingeren med hjem. tredie barn til svømning i Billund mens jeg handlede, hjem og pakke ud sætte på plads....INGEN VAND.....ringe til formanden for vandværket - som jo sad nede i hullet i vandværket....hvornår vand igen????, hente fjerde barn hos legekammerat....med to kander til vand....madlavning fortsætter...SÅ åbnede jeg en flaske rødvin som jeg nu sidder med - jeg deler naturligvis med gemalen, som nu sover på divaneseren.....hvilken fredag - og jeg strikkede kun 3 cm, da jeg sad på skadestuen og ventede med ældste....
Så er det mere trygt og forudsigeligt at være på arbejde! jeg har siddet i bilen det meste af dagen føler jeg - men sådan er der nogle dage. Heldigvis er menuen her i huset ganske genkendeligt for alle - og ve og skræk, hvis mor laver om....Vi får lasagne....og har fået den menu de sidste 10-12 år hver fredag....og vi er ikke trætte af den, der er nemlig mange variationer på den.
Jeg håber så at jeg i aften kan strikke lidt....den resterende weekend står på arbejde! - den nye vagtplan er trådt i kraft, så nu gælder det hver anden weekend! Umiddelbart er tilfredsheden med dette ikke sådan lige at finde....¨
Nå nu er det mest spændende spørgsmål her til weekenden - får vi vand til kaffe eller hva'?

torsdag, november 08, 2007

Igang med pindende igen

- jeg strikker - er begyndt på Parasol fra MI og efter at have strikket baglæns en 5-6cm(en tællefejl - som gav skævhed i mønstret) så er der nu fuld gang i tv-strikkeriet... samtidig er jeg ved at færdiggøre den grønne uldne sag, som jeg håber at få færdig i løbet af en dag eller to....Jeg vil i løbet af weekenden få taget billeder af fimresjalet, som tidl. lovet, det er en dejlig lun sag. Så på en blog et sjal "blæksprutte" - virkelig smart og i princippet enkelt. Strik langt og bredt, lad nogle masker falde (med system) og klippe op og derefter valke.....ta-da....blæksprutte.... uha blogverdenen er fuld af inspiration - og meget "farligt"
Bagte idag en lækker kage - amerikansk lagkage - som gemalen skulle ha med på job....men det var alligevel ikke til imorgen - aarrrggghhh, så må vi jo selv spise den! Men det kan vi sagtens - for den består af sukkerbrødsbund med marengs på. Den lægges sammen med æblemos og flødeskum....skal helst stå natten over køligt - så er den mums! Ærgerligt for gemalens kolleger!!! Så må de nøjes med chokoladekage!
Var på en kort strøgtur forleden - og fandt min næste strikketaske! - en Riesenthel Allrounder taske - til den famøse pris af 149 for den lille og 199 for den store... jeg tror ikke jeg kan vente på at det bliver en julegave!på nettet findes den her men bare til en anden pris (den lille udgave)! Den har nemlig 6 indvendige rum - og er meget rummelig og har en bøjle i lynlåskanten, så den "slasker" ikke sammen.... vente vente vente....

søndag, november 04, 2007

Pay It Forward....

Jeg har meldt mig her....og lover så selv at gøre det samme....

Reglerne er enkle. Jeg lover at de 3 første, som tilmelder sig ved at lægge en kommentar på denne post, vil modtage en hjemmelavet gave fra mig. Jeg har ingen anelse om hvad eller hvornår, det eneste som er sikkert er at det bliver indenfor det næste år.Og så skal du tilgengæld afgive det samme løfte på din blog.

Det kunne være sjovt hvis du vil være med......

lørdag, november 03, 2007

Tilbage igen

med en computer hvis hard-disk blev forsøgt reddet at tre mand høj fra en velkvalificeret edb-afdelinge, men desværre operationen lykkedes desværre ikke og hard-disken afgik ved døden sammen med ALLE billeder fra det forgangne år...dvs. konfirmationsbilleder, føl-billeder, strik-billeder, sommerbilleder....you name it....men som min mand siger: rigtige mænd sikkerhedskopierer ikke - de græder... Absolut ikke enig! så nu er her indsat ny hard-disk!
Lidt positivt er der dog, jeg har en cd med billeder fra Island sidste år og billeder, der ikke er slettet på kortet fra digitalkameraet, så lidt er her dog tilbage.......
Men oven i det, så er jeg begyndt på min Parasol, den har ventet længe... fik købt nogle dejlige rundpinde hos Butik Unik til at have den på - hun har nemlig et super tilbud på disse....så der blev lige forsynet!
Af mit nyindkøbte garn fra Island skal jeg have strikket en sweater til mindstemanden, som har spurgt til en - så må man jo følge op! og så er der pladegarn - til en sweater til migselv.... og der kom også lidt garn til, til en taske der skal valkes...en kollega har en opskrift på en flot taske. Sweateren som strikkes på bestilling er lidt aaarrrgggh - garnet er noget værre filtertjavs - det er ikke let at trævle op i, og jeg strikker en del baglæns på den...!
Igår fik jeg for første gang at få massage - på skulder, i nakke og ryg - uh det var dejligt, men for søren hvor er jeg øm idag...hvilket massøren havde advaret mig om, men jeg håber det løsner for de spændte muskler jeg har. Hovedpinen plager mig en del - og det kommer derfra, forleden kunne jeg næsten ikke køre hjem fra arbejde, sådan var jeg plaget. I SFO'en syntes de at jeg lignede en zoombie - men jeg følte mig også som en sådan...

fredag, november 02, 2007

Computernedbrud...

har vi hjemme - så derfor ingen indlæg et stykke tid.... harddisken har ondt i mavsen, og ved ikke om det er kronisk....
Ærgerligt...for hvordan reddes billederne jeg har på den???? eksperter er tilkaldt....
har lige tusket mig til at skrive fra en fremmed computer...
go´weekend...