Sider

tirsdag den 10. oktober 2017

Det kan skvalderkål også bruges til.

Jeg og min kone bor på en hjørnegrund i et parcelhus kvarter med en ligusterhæk på de tre sider.

På sydsiden grænser hækken ud mod en vej og her er der masser af sol så skvalderkålen sender lystigt deres rødder ind i haven og for ca et år siden, fik jeg givet bedet en ordentlig omgang og det blev til en ordentlig bunke rødder.

Jeg mener at ha' læst et eller andet sted at rødderne kan komposteres så her var der en chance for at afprøve det

For en sikkerheds skyld fandt jeg en kasse, tog bunden væk og lagde alle rødderne i rammen på denne måde kunne jeg komme af med dem hvis de ikke blev omsat.


I weekenden var jeg i gang med lidt oprydning og kom til kassen med rødder fra året før.

Billederne viser tydeligt at det er muligt at omdanne ukrudt til den fineste kompost.



kompost
Omsat skvalderkål med lidt smågrene



kompostbeholder
Så er kassen klar til en ny sæson


Ha en god aften.