Kirsebær til jul

Mit yndlingstræ står godt og vel i kanten af vores grund, og er en halvvild kirsebær. Det bærer ikke hvert år, det afhænger af hvor heldige eller uheldige vi er med frost mv., men når det bærer kommer der dejlige, sorte surkirsebær. De er ikke mere sure, end at de kan spises au naturel og det kappes vi og solsortene så om. De banditter!
Det var ikke en kanonhøst i år, dog nok til at der kom et par poser i fryseren. En af dem blev brugt til kirsebærsovs, og umm, det var godt. 1 del sukker til 2 dele bær (efter vægt), lidt maizena til at jævne med og så ellers bare at spise. Det var godt. Ingen grund til hurlumhej, når råvarerne er gode.
Til risalamanden fik vi en opdateret kirsebærvin, som er en dansk specialitet. Frederiksdal tager kirsebærvinen alvorligt, og mærker den med årgang og i nogen tilfælde mark. Skønt at se danske råvarer blive taget lige så seriøst som franske vine. Den smager herligt og er langt fra den traditionelle kirsebærvin. Serveret let afkølet kunne den opdaterede kirsebærvin også gå til en tør ost, udenfor julesæsonen.

Nu er vi efter jul, og på lidt mere enkel kost. Ikke dårligere, her er suppegryden med kyllingefond, der blev til tomatsuppe til aftensmad, fond til datterens nytårs(safran)risotto, samt bund i den løgsuppe, jeg vil servere til nytårsmenuen. Tre kyllingeskrog ,et par gode håndfulde blandede grøntsager og fire liter vand, salt og peber(korn), så er dén suppe barberet. 

Sommermad

Mens jeg venter på at få tid til at sætte den nyligt ankomne ChiaoGoo pind i noget garn og få testet den, kommer et kort indslag fra weekenden. Lørdag var vi på besøg hos nogle venner, der har flere madlavningsgadgets end jeg. For eksempel en sous vide koger og en Crock-pot.

Søndag var vi så på egen kost, efter at være blevet forkælet med mad og vin. Det blev en enkel frokost, med fokus på råvarerne. Køkkenhaven er kommet godt i gang, den selvsåede dild er frisk og grøn. 

Friskkogte krabbeklør, og nøddeknækkeren er fundet frem. Næste gang bliver de forknækket i køkkenet, over dørslaget. Der kommer en del kogesaft ud, som ikke pynter på tallerkenen, endsige spisebordet.

Dækket op til søndagsfrokost, bemærk hummergaflen! Nyligt arvet efter en tante, som (formodentlig korrekt) mener at jeg er den eneste i familien, der vil gå i lag med at bruge dem. Jeg har endnu til gode at bruge dem på en rigtig hummer. Tanken om at kaste en levende hummer i kogende vand holder mig lidt tilbage, må jeg indrømme.

Kløerne serveres med lyst, groft brød og dressing af dild, sennep, mayonnaise og surmælksprodukt. Tilsæt rigeligt med servietter, og eventuelt skylleskål. Kølig hvidvin, når det nu er søndag.

Jæger ved et tilfælde

Nyt begreb - passiv jagt? I hvert fald hænger der to fasaner i garagen, som er nedlagt her på matriklen ved hjælp af en vinduesskraber. Med andre ord, så har de brækket nakken ved at flyve ind i et nypudset vindue.
Årsagen til vildflyvningen var nok naboens lørdagsjagt, som var ret tæt på, og som sikkert har skræmt fuglene op. Når fasanen først er lettet flyver den i en stort set ret linje, de er ikke de store luftakrobater. Forkert retning fra starten kan derfor have fatale følger for kræet.
Efter at have overvejet situationen og set lidt på de døde dyr, har jeg søgt på klargøring af fasaner samt hængetid, og konstateret at med den nuværende vejrudsigt kan de hænge til næste weekend. Så følger et eksperiment med at flå fasaner, det har jeg aldrig prøvet før. Lykkes det kan vi servere 'hjemmelavet' vildt lørdag eller søndag. Den heldige sidegevinst bør være, at vi slipper for at lede efter hagl.

a la håndgranat

God advent!

Til advent hører, hvis man er heldig, gløgg og æbleskiver.

Den hæderkronede (og velsmagende) ret - kylling a la håndgranat har fået en efterfølger; må jeg præsentere æbleskiver a la håndgranat.

Der er to teorier om hvad, der gik galt og de udelukker ikke hinanden gensidigt. Den ene er at det er for længe siden at der sidst er lavet hjemmelavede æbleskiver her i huset. Den anden er at der skulle have været lidt fedtstof i dejen. Det var første gang med en ny opskrift, da jeg ikke lige var i humør til den ellers trofaste, men langsomt hævende gærbaserede opskrift. Det var smartere med natron, som kun skulle stå et øjeblik og trække.

Nå - ikke helt vellykket, og der blev hældt en del ekstra olie ned om skiverne, så de kunne for f... slippe panden.

Resultatet af sprængningsøvelsen var rigeligt til to, og med en god solbærmarmelade og flormelis er det fint. Gløggen er også hjemmelavet i dag. Det kræver ikke så meget arbejde, men en del trækketid. Der bliver 2 portioner ud af et bryg, så grundlaget for næste søndags gløgg er på plads :-) Æbleskiveøvelsen vil blive revurderet, om jeg skal tilbage til den kendte opskrift, eller vi springer over af hensyn til aftensmadsappetitten.

Mmm - weekendmad

Der er kommet mere gang i gryderne på det seneste, i weekenden, og jeg har haft fat i et par kogebøger, som jeg ikke har brugt så meget. Morten Heibergs ’Helt enkelt’ og Jan Friis-Mikkelsens kogebog, Jans kogebog. De er glimrende begge to, og de supplerer hinanden godt, med enkle/moderne retter og et mere raffineret køkken samt en masse velforklaret basisviden hos Jan Friis-Mikkelsen.
Forrige weekend var vi i København og få smørrebrød på Aamanns og øl fra Vejle(!) og det var igen godt. Et hyggeligt sted, hvor både forældre og voksne børn kan blive mætte. Noget usædvanligt var en meget stor del af gæsterne mænd, muligvis på grund af aftenens forestående landskamp.
Nå, denne weekend stod jeg selv bag gryderne, og den blev indledt på bedste Price-vis med kalvebøffer, hjemmelavede og dobbeltkogte pommes frites. Umm. Jeg fik lejlighed til at bruge mit meget u-tjekkede mandolinjern (utjekket fordi det er af hvid plastic i stedet for rustfrit stål).
Om lørdagen var vi i en noget andet boldgade med porre/æblesaute og porcheret laks, og jeg fik sat gang i hvidvinsporcherede pærer – begge dele fra Jans kogebog.
Søndag havde vi (jeg) frokostgæster, så vi fik en let udgave af en spinattærte, blomkålssalat med rucola (kål i kål…) fra Heiberg.
Men det bliver jo ikke ved med at gå med det ’pigemad’, så søndag aften fik vi resten af kalven fra fredag, sellerimos –hurra, nu er det sæson for frisk selleri og en af Carlos gode baroloer. De porcherede pærer var glimrende og blev serveret med lidt sirup og et drys chokolade. Fantastisk.
Mandag stod den så på rester fra weekendens vellevned. Vi har pt. ingen fryser, så der er ret faste rammer om indkøb og madlavningen, for at udnytte resterne og undgå at smide (for meget) mad ud. Det er overraskende svært at få logistikken til at passe, samtidig med at jeg helst kun vil handle to gange om ugen.

Københavnertur

Hende, der kan li' grønt har været i København. Det er allerede over 14 dage siden, hvor er den ferie langt væk.

Togkortet blev luftet, bare for at det ikke helt glemte rutinen og en fredag formiddag satte jeg kurs mod København. Der var en eftermiddagsaftale med en veninde samt et par butikker og et museum, der trak.

Første stop var Sommerfuglen, hvor jeg længe overvejede Lornas Lace strømpegarn. Lækre, intense farver og vældig blødt. Det kom i den mentale kø over strømpegarn, der må prøves.

Derefter kom jeg forbi Bette Design, hvor jeg længe luskede rundt og beundrede Høxbro kits, Nicolaj garn (Hanne Thorsen) og de andre spændende ting. Det er ikke helt samme overflødighedshorn som Sommerfuglen, men der er nogle specielle ting, som ellers kan være svære at finde. Her faldt jeg så i med noget grøn-mix Kauni, som jeg regner med skal blive til en valket taske.

Inden turen havde jeg luret at der var kunsthåndværkermarked, og det skulle jeg naturligvis se nærmere på. Der var rigtig meget at se på, og rigtig meget keramik at forelske sig i. Der kom en enkelt lille skål med hjem til samlingen af goodies til borddækningen.

Knapperne er scoret hos Isager, fra den mikroskopiske butik ved Kongens Have.

For at det ikke altsammen skal gå op i garn og shopping havde jeg planlagt at besøge Davids Samling og se den helt exceptionelt flotte udstilling af islamisk kunst. Museet har også en samling af europæisk kunst, blandt andet en stribe Hammerhøi-billeder. De er en sidegevinst, men hovedattraktionen er den islamiske samling, som strækker sig over en meget lang periode og viser en række udsøgte genstande. For eksempel en række portrætter, keramik, håndskrifter osv. Der er meget at se på og mange forklaringer om den historiske sammenhæng og de forskellige fyrstedømmer. Museet har gratis adgang.

Uden mad og drikke duer, i hvert fald jeg ikke og et besøg i København er altid researchet inden. Denne gang var jeg opsat på at besøge Aamanns og prøve det berømmede smørrebrød til frokost. Lækkert! Godt hjemmebagt rugbrød er en god start, og kombineret med et pænt stykke torsk / rigtigt, hjemmekogt hønsekød, god krydring og grøntsager til at give sprødhed og lethed, så var jeg godt tilfreds. Det eneste jeg manglede var kæresten, så han må med en gang.

Jeg må ha' Aamanns kogebog og prøve noget af det selv, det bliver godt ;-)

Feriesouvenir

I vores meget ustrukturerede og uplanlagte ferie har vi været et spontant smut i Tyskland, nærmere betegnet Flensborg. Altså ikke grænsekioskerne, men det rigtige Flensborg.
En lille by, fin til en en-dags udflugt for os i Syddanmark.
Centrum af byen er hyggelig, med mange gamle huse og sjove forretninger. Der er ikke tegn på at de gamle bygninger var hårdt ramt under 2. verdenskrig, jeg gætter på at byen slap nådigt. Havnen er et besøg værd, med gamle træskibe af forskellig art. Desværre ramte vi en dag galt af den årlige vinfestival, dårlig research!
Vi parkerede nærmest midt i centrum til rimelige penge (1 EUR/time) og skyndte os til frokost (var blevet noget forsinkede pga. kø i DK). Glimrende pasta med alt godt fra havet + én øl til hver til absolut rimelige priser. Derefter gik vi på sightseeing.
Skønt vejr, masser af isbutikker, men amatørerne var kommet så spontant afsted at vi ikke havde fået kontanter med. Hmm. Der måtte hæves, så vi kunne få den obligatoriske eftermiddagskaffe. En af de største fornøjelser ved at være turist i tysktalende lande er den konditor-tradition, der stadig lever syd for grænsen.
Vi gik derefter til Rote Strasse, som er den absolut lækreste del af shoppinggaderne vi så. Der ligger Woll-Sucht, en hyggelig lille strikforretning med et lækkert udvalg af garn, både Isager, Noe, Regia osv. Jeg fik gramset på et par nøgler og der kom et enkelt nøgle Zauberball med hjem.Der er flere andre spændende forretninger i Rote Strasse, blandt andet en butik med design, herunder de lækreste filt-bordskånere i alle regnbuens farver. Super flotte, jeg kunne ha' købt en kæmpe stak. Samme butik havde også mini-havenisser i lige så mange farver, men dem lod jeg dog stå. Jeg benyttede dog lejligheden til at overstå første julegaveindkøb, da jeg faldt over den helt perfekte gave.
Derefter fortsatte vi videre ad hovedgaden til den gamle byport, jeg efterhånden humpende med anstand, mens jeg ønskede at jeg havde taget mine gode sandaler på i stedet for smarte (dog flade) sko. Efter visit ved byporten og en tur tilbage langs havnen var det efterhånden også blevet tid til aftensmad, som vi indtog på en lille torv, med kig til havnen.
Tapas til to + drikkelse for under 25 EUR - umm, igen et fund til prisen. Serveret af en spansk tjener, og absolut i orden.
Derefter gik turen hjemad, efter lidt forviklinger, da de sidste euro var blevet brugt til middagen og parkeringshuset ikke ville løslade bilen uden kontanter. Så der måtte både en hævning og en veksling til, igen. Så var klokken ved at være så mange at supermarkederne var lukkede. Vi fik derfor ikke afleveret de pantflasker, der var den oprindelige undskyldning for turen, og indkøbet var derfor yderst beskedent - et nøgle garn og en enkelt julegave.

Mærkedage

Der faldt hele to mærkedage i weekenden, så der var travlt lørdag med forberedelser til familieståhej. Det var min fødselsdag, og en god del af familien var på besøg. Dog ikke Oliver med forældre, der fik jeg en flot buket lørdag formiddag at trøste mig med.

Det lykkedes mig endnu engang at 'plage' familien med mærkelig mad. Krabbekløer, jomfruhummer og rådyrkølle. Traditionen tilsiger at vi får jordbær på min fødselsdag, i år var det marinerede i appelsinsirup. Det var ganske glimrende, når jeg selv skal sige det og der var både kartofler og sovs, samt østrigsk hvidvin og en herlig smagfuld og imødekommende italiensk Brunello.

Dagen efter var det bryllupsdag og gemalen havde sørget for roser. Fødselsdagsgaver..? Bølle og kæresten havde lagt hovederne i blød og var kommet frem til tandpasta!?, en ny palette til køkkenet og et par kajaksko.
Desuden en fornyelse af husets bedste maskinen (røremaskinen), som giver nogle gevaldige brag, når der er lidt sej dej i skålen. Foreløbig er blikket faldet på en Electrolux Assistent - ikke særlig køn, men kan tage 2 kg dej og har meget tilbehør, som jeg har siddet og fablet lidt over.

Der var gode sager fra resten af familien, som havde kigget på ønskesedlen og fundet både behagelige og nyttige ting.

Kære dagbog ...

Igen skete det, at vi sad så længe over aftensmaden søndag at vi kunne gå direkte i seng efter en gang oprydning -> ingen opdatering af bloggen, som det ellers var planlagt.

Det kan godt tage 1½ time at få guffet sig gennem maden og det går ikke hurtigere af at vi fredag tog hul på en flaske tawny portvin til gæsterne, så vi nu har en rest. Den bør drikkes indenfor 1-2 uger, så vi nyder den som dessert de næste par dage. Mmmm. Søndagsmiddagen var grillede asparges, bagt laks med langtidsbagte tomater og hjemmebagt brød samt rababerkompot med græsk yoghurt. Forår, kom an. I dag spiser vi vist bare rester, det skal gå lidt stærkt.

En hurtig statusrapport kan meddele at der stadig strikkes. FLS er ved at gå ind i en afgørende fase og Sonnet, på de nye KnitPro pinde, er godt igang. Den tegner godt, det lidt løse Rowan Chunky garn får en god fast struktur på pind 5. Jeg skal lære hvor meget skruedelen skal strammes, jeg synes at jeg sidder og skruer efter ved hveranden omgang.

Der er genetableret adgang til hemsen og den nye hemsetrappe blev flot indviet i fredags. Mere om det senere, sammen med den dramatiske beretning om modelflyets forlis i toppen af tjørnebusken. Det er kommet fri igen, om det stadig er funktionsdygtigt er der ingen opdateret rapport om.

Køkkenbilleder

Hjemme fra arbejdet dufter det helt ud i entreen af kylling med 100 hvidløg. Kæresten er ikke alene kommet hjem og har tændt op i brændeovnen, han er også i fuld gang med aftensmaden. Jeg skal faktisk kun finde vinen frem, resten har han klaret.

Den står på kylling, stegt med en masse hvidløg i dag, a la Anne Knudsen og Elizabeth David:

1 god kylling kommes i en støbejernsgryde med lidt hvidvin, salt, peber og lidt olivenolie. Der tilsættes upillede hvidløgsfed i store mængder (AK siger 4-5 stk, ED siger min. ½ kg). Hele molevitten sættes i ovnen ved middel temperatur (ca. 160 grader) til dyret er nok. Serveres med de stegte hvidløg, kartofler eller flutes samt salat efter smag.

Vi steger kræet med låg, det giver en dejlig sky. Opskriften indikerer at der steges uden, men lidt kokkemæssig frihed tager vi os. Skyen er forøvrigt suveræn som fond i en risotto.

De upillede hvidløg er befriet for de groveste skaller, hvilket ses tydeligt af billedet.

Pizza med kartofler

Pizza her på matriklen er oftest hjemmelavet. Take-away pizzaer bliver for kolde inden de når frem til os, ude på landet.
Gode pizzaer er tynde, bagt på en pizzasten og med begrænset fyld. En af yndlingsmodellerne er med de tre P'er: Pesto, pinjekerner og parmesan. Kan udvides med hvidløg og ansjoser, men det er afgørende at dejen rulles ud til mellem 3 og 5 mm tykkelse.
I går fik vi pizza, blandt andet med kartofler. Vi prøvede to modeller, den første med kartofler, olivenolie og merian. Andet forsøg var med pesto, kartofler og lidt olivenolie.Evalueringen afgjorde at den første version var lidt bedre, fordi kartoflerne var bagt lidt mere og derfor blevet lidt sprødere. Begge havde fået et drys røget salt, det var en god effekt og tydeligst på model 1. Jeg er lidt fascineret af hvordan helt enkle råvarer med rette behandling kan smage så godt - der er ikke noget mystisk i tyndtskivede kartofler, olivenolie, salt og en krydderurt. Som regel rosmarin, men der var ingen der havde lyst til at kravle ud bagerst i køkkenhaven i mørket i går.
Desuden fik vi en traditionel pizza med tomatsovs. Også tyndt rullet ud og her huskede vi for en gangs skyld at lade tomatsovsen køle af, inden den kom på dejen. Ellers er den ubagte pizza næsten umulig at få af bagespaden, ned på stenen.
Med en udmærket Chianti til var det fin og hyggelig aftensmad.

Ny kogebog

Endelig har jeg fået udnyttet en dejlig fødseldagsgave - et gavekort til en boghandel. Den slags kan én som jeg altid bruge. Det blev ikke til skønlitteratur denne gang, da jeg faldt pladask for Kille Ennas nyeste kogebog. Siden jeg engang fik hendes Solskinskøkken, faktisk også en fødselsdagsgave, har jeg været fan af denne ret specielle kok.
Der er meget at læse i bogen, både subjektive indlæg og fakta om krydderiernes natur. Jeg er slet ikke gennem alle forklaringerne endnu, men kan se at der er megen inspiration til at bruge flere krydderier, doseret med rund men nøjagtig hånd. Nogle vil holde af Killes hyldest til måleskeerne, andre (undertegnede) bider mere mærke i at hun, når opskriften er prøvet af en gang eller to, doserer mere på fornemmelsen.
Det var f.eks. Kille, der lærte os her på matriklen at riste og støde spidskommen til ovnbagte kartofler, lige som det er hende, i kombination med Camilla Plum der er årsagen til at jeg ønsker mig en kvædebusk.
Vi har ikke nået at prøve nogen af opskrifterne endnu, men jeg glæder mig. De tidligere bøger har begge nogle bedste ting, som er blevet til yndlingsretter, så jeg ser frem til at spotte et par nye yndlingsretter i denne bog.

Hjemme igen

Hjemme igen efter en uges kursus i Antwerpen. Tænk, så herligt det kan være at komme tilbage til den sædvanlige rutine med tog osv. Det føles trygt at komme tilbage til hverdagen med DSB, i dag var vi endda til tiden, både ud og hjem.
Kurset var udmærket og hotellet ok. Det var drengene og mig - vældig hyggeligt (eneste kvinde på kurset af 12 deltagere...).

• Tre retter til frokost - umm :-)
• Løbebånd på hotellet for at kompensere for ovenstående
• Masser af lækre restauranter i byen
• Øl, muslinger og pommes frittes er en større oplevelse end først antaget
• Flamsk kan til dels læses, men er ganske svært at forstå. De flamske kursister havde tilsvarende oplevelse med dansk

Topstykket var med og er snart færdigt. Jeg glæder mig til at hæfte et par ender og teste det færdige værk. Bortset fra at det sidste nøgle garn har haft tre knuder = tre ekstra sammenstrikninger at hæfte! har det været et fint strikketøj.

Søde minder

Den lille folder her er nu det eneste fysiske minde om en dejlig aften på Thomas Hermanns nye gourmetrestaurant. Anledningen var en venindes fødselsdag, som hun valgte at fejre med manér for et mindre, udvalgt selskab. Jeg kan kun beklage for de, der måtte melde afbud.
Dejlig mad, glimrende vin, godt selskab. Kammusling, pighvar, skipperlabskovs, vildt, citronfromage og de mest nuttede små varianter over sønderjysk kagebord. Jeg spiste meget lidt dagen efter, for det var altsammen godt og i overskuelige portioner, så der var plads i maven til at smage det hele.
Mit personlige forbehold var potkäsen. Der slog mine sønderjyske rødder ikke til, det var for koncentreret gammelost. Min sønderjyske morfar ville måske ha' været skuffet, men ak, den var for stærk.

Mad og gode sager

Fredag stod menuen på bagte jomfruhummere - efterhånden en klassiker her på matriklen som følge af leverancerne fra Skagenfood. Jomfruhummere er ikke gratis, men vi kompenserede lørdag med en basis-ret, porretærte med porrer fra haven. Dertil en interessant amerikansk rødvin, visse italienske vinhandlere ville have talt om 'bamser', dvs. meget solmoden frugt, sødme men måske ikke så lang og interessant eftersmag. Iltning hjalp på balancen i vinen, så det samlede indtryk var ok.

I dag dufter huset af tomat, jeg ryddede drivhuset:

En del af dem er gået i aftenens gryderet, klassisk fransk inspireret, en stor del går i morgendagens tomatsuppe og så ligger der en pladefuld i ovnen og tørrer. Bagefter skal de i et glas med olivenolie og varmes op, så skulle der gerne være hjemmetørrede tomater til et par måltider / antipasti i vinteren.

Flow i grøntsagsskuffen

Med køkkenhave og mellem 0 og 2 kasser grøntsager leveret hver uge er det altid en udfordring at holde flowet i grøntsagsskuffen i gang. Om vinteren er ovnbagte grøntsager og supper gode til at anvende diverse stumper og rester.
Denne uge har vi haft julesalat, rødkål, broccoli og 2 x blomkål + diverse øvrige basisgrøntsager. Julesalaten blev stegt jf. Fru Plum. Interessant oplevelse, det bliver ikke sådan at vi rydder haven for at dyrke julesalat, men den bitre smag har sin berettigelse. Det gik udmærket til en gang pasta med røget mørbrad, en rest fra den overdådige fødselsdagsbuffet.
I går skulle der kokkeres og spises hurtigt, sæsonens første bestyrelsesmøde i jazzklubben var på programmet. Det blev til lynstegte grøntsager med østerssovs (Hanne Holm / Thai) - også en god opskrift til at få ryddet op i diverse grøntsager. F.eks. røg der en rest bladbeder og en aubergine med, begge med et udmærket resultat. Auberginen slugte selvfølgelig al stegeolien fordi den kom i først, men efterhånden som der steges frigives en del af olien tilsyneladende igen. Det færdige resultat var vellykket og levede flot op til anbefalingerne om at spise kulørt.
Ledsaget af en kande vand og basmatiris var det et glimrende (kødløst) måltid, som blev sat til livs på rekordtid - vi skulle ha' ryddet bordet til bestyrelsen.
Nu mangler jeg bare at finde på en fornuftig brug af rødkålen - det synes jeg ikke er helt logisk i august måned.

Pasta som vor far laver den

Her i huset kører vi med det 'grønne og hvide' køkken, dvs. en hel del grøntsager, fisk som suppleres med kød med jævne mellemrum. I går stod den på hjemmelavet pasta (af kæresten) og hjemmegjort pesto (af mig). Der er basilikum i drivhuset, men til supplement blev der indkøbt to potter ekstra. Der går meget basilikum til pesto, en potte pr. person er passende, når det er hovedretten. Her er de afpillede potter, klar til at blive plantet ud i drivhuset og levere en gang mere.Pestoen blev lavet i vores stenmorter og det gik overraskende hurtigt. Det plejer at være kæresten der står for det hele og han benytter blender eller stavblender. Jeg synes det er sjovt at prøve på den gammeldags facon. Ved større portioner vil jeg overveje blenderen, men det føltes vældig autentisk at stå og banke løs på bladene.
Operationen var vellykket, god bidefast pasta og en grøn pesto med smag af både krydderurt, hvidløg og ost. Måltidet blev ledsaget af en god rødvin fra Erik Banti - velvilligt leveret af min foretrukne vinpusher.

Husmoderlige sysler

Det er et fantastisk brombærår og der ligger allerede nogle poser i fryseren. I køleskabet har jeg et lille eksperiment, råsyltede brombær, som er ved at være klar. De virker lovende til pandekager.

Morgenbollerne i øjeblikket er på bageferment fra Aurion. Timingen er lidt sværere end når jeg bruger gær, da der skal laves en fordej inden den egentlige brøddej, gevinsten er til gengæld at der ikke er antydningen af gærsmag i brødet. Her er krukken med grunddejen, som bruges til at lave fordejen samt resten af morgenens boller. Grunddejen ser lidet tiltalende ud, det hjælper dog når den røres op. Da der kun skal bruges en spsk. pr portion er der til en del gange endnu.
Dansk Husmoderleksikon har flere sider om bagning og en hel side om gær, herunder en opskrift på at lave eget gær. Dette kræver dog både malt og humle, så almindeligvis vil jeg foretrække at købe en pakke gær.

Lidt vinkuriosum

Tidligere har der været en omtale af den vin, de andre fik til min barnedåb og her er et eksemplar, jævnaldrende med mig. Den blev så ikke ældre, men fik sin bekomst lørdag, hvor vi blev enige om at 1968 var en fin årgang.

Den var ganske gylden, bestemt levende og vældig elegant. Af forsigtighedshensyn havde sommelieen trukket endnu en flaske portvin op, denne kun 10 år. Den er betydeligt mørkere og mere frugtagtig - og den vi har nydt gennem denne uge :-)