Uld i brug

Det smukke vejr i går blev udnyttet til en lille fotoseance, som supplement til Monstermønster og Birgittes indlæg om strik i brug. Det meste af det håndstrikkede indhold af hylderne med strik i klædeskabet kom en tur med ud på terrassen. Håndstrik bor på lige fod med købt strik, som der også er en del af i mit klædeskab og de to ting bruges på lige fod. Tilsammen fylder det en del, og derfor er der meget svingende brug af de forskellige stykker.

Yndlingstrøjerne, som bruges jævnligt, også på arbejde:

Harris: som lige nu gør god nytte som overtøj. Kradser lidt (færøsk ufarvet uld), så tørklæde & langærmet trøje er nødvendig. Genial over en skjorte – her i weekenden sammen med jeansblå jeans, lyseblå stribet skjorte og en lys cardigan. Relativt smalle ærmer, hvilket er godt for at undgå ’omvandrende tæppe’-følelsen, som til gengæld koster lidt tid, når trøjen skal hives på og sættes.

Cumulus: yndlingsvintertrøjen, efterhånden mest til hjemmebrug. Garnet (Geilsk tyk uld, udgået) er ret blødt og nupper en del, desværre. Fin facon, kunne godt være lidt højere i nakken. Faconen i kroppen er en god måde at lave en moderat A-line på.   

Olive: Bruges en del hjemme – har været med på job med en enkel sort nederdel. Holst supersoft er en absolut pålidelig makker. Jeg skulle måske have strikket på en lidt tykkere pind, strikken er lige ved at være for tæt. Lidt tendens til nupper – hvilket undrer mig lidt.

Honey: Er absolut fin, men bruges ikke så meget i vinterhalvåret. Kan få en renaissance nu med foråret. Lun, blød og lækker.

Folded: Blød og absolut kradsfri (Wollmeise merino, lace-udgaven). Smuk farve og tynd nok til at gå under en jakke, dvs. jobegnet. Flot mættet farve, i varierende turkise farver. Som Birgitte antyder, så kan det være svært at få et godt resultat ud af et farveskiftende garn. I dette tilfælde giver det lidt ’klumper’ af ensfarvet nogle steder, afhængigt af omkredsen. 

Vanilla: En absolut go-to, som er ved at se lidt trist og brugt ud. Jeg er ikke helt tilfreds med garnet (silke/uld blanding), som jeg synes bliver lidt sjasket. Det kan ikke helt bære en trøje på samme måde som tynd uld – et spørgsmål om hukommelse, blandt andet. Men trøjen er god, og jeg påtænker at stikke en ny.

Starling: Strikket i spinni og en tynd uld/silke i stedet for alpaca 1. Bruges en del, på job. Farve og facon er flot og meget anvendelig, jeg synes dog at trøjen går lidt langt op i halsen. Det giver lidt kradsetendenser. Ingen nupper, og de smalle ærmer gør at jeg kan have en jakke over. Bruges normalt med en t-shirt under, for anstændighedens skyld, og for at få lidt bomuld mellem spinnien og mig.

Linnea: Der er lige blevet indkøbt knapper, for at tæmme forkanterne. Jeg eeelsker farven, den mangelende shaping lidt mindre. Men dejlig trøje, som er en af go-to trøjerne til privat brug og supersoft-garnet holder sig vældig pænt. 

Det var et lille udsnit - der er flere, som også bruges plus et par kjoler. 

Tilbageslag- og fremgang

Ja, ja - i strik som i så meget andet kan det betale sig lige at kaste et blik på helheden og tjekke at instruktionerne passer med virkeligheden.
Det gjorde jeg - heldigvis, men desværre først da jeg havde stikket en halv rapport lørdag, så der måtte trevles op. Der manglede en rapport for at forstykket kunne blive symmetrisk - og det er en fejl, som ville være svær at tale sig ud af, og trist for mulighederne for at bruge kjolen på job. Det vil ikke ligefrem være en reklame for sig selv at stille op i skæv og asymmetrisk egenproduktion.

Det er altid lidt deprimerende, når der stikkes af garn som har været brugt én gang allerede i samme projekt. Heldigvis er jeg nu forbi, og dermed lige så langt, som jeg troede at være lørdag eftermiddag. Og længere, der er ikke længe til den interessante sammensyningsøvelse, inden der kan strikkes ærmer i Hokkaidoen.

Hav en god dag - jeg brugte lidt af solskinnet i går til at fotografere de fleste striktrøjer / kjoler til et blogindlæg om strik i brug.

Strikkekurven

Hmm - Hokkaido-kjolen får næsten al strikketid, kun Kærestens halstørklæde bliver også rørt.
Resten føler sig lidt overset, men fik dog lov at komme frem i lyset i går.

 Det omtalte halstørklæde. Nu begyndt på 2. nøgle af 4. Estimatet siger en forventet længde på lidt over 2 m.

Et estisk sjal (in spe). Beklager Strikkeforsker - det er ikke kommet videre siden efterårets introduktion til estisk strik, der er kommet kjole, fåretæppe og nupper i vejen. Egentligt yndigt, når det nu bliver fundet frem, og jeg har en plan med det, så på et tidspunkt skal jeg have kastet mig ud i nuppe-strikken.  

Evighedsprojektet - Viajante. Det er snart halvt færdigt og kommer frem ved festlige lejligheder / nær hjernedødt strik. Speciel facon, som er ved at blive ret bredt. Der er ca. 100 g igen inden det er tid til kantborten. Ok projekt uden at være spændende. Det estiske sjal leger en dårlig udgave af linselus og har sneget sig med igen.

Sidst fåretæppet, som ikke rigtig er kommet videre. Jeg mangler at tage mig sammen og få forbedret min fair isle teknik. 

Den skarpe vil bemærke, at der ikke er strømper i gang. Det er der en simpel årsag til, nemlig halstørklædet. Når det bliver så stort, at det ikke længere er et velegnet taskeprojekt, så kommer der igen gang i sokkestrikken. Senest.

Forårshvidt #2 og #3

Vasketøj vajer for vinden... er en af linjerne i et af mine yndlingsdigte. Og det sker allerede i foråret - vi venter ikke til det bliver sommer.
Hvidt vasketøj på tørresnoren er et af de sikre forårstegn - med blå himmel og lidt hvide skyer. 

Desuden har en lille hvid primula fået forårsfornemmelser ude i haven.

God søndag - nu vil jeg strikke, for det vajende vasketøj er tegn på en frisk vind, og det er endnu ikke sommervarmt.

Forårshvidt #1

Forårsvejret i dag har lokket meget frem. Blandt andet naboens medhjælper med traktor og plov. Det lokker så en masse hvide måger til - et sikkert tegn på forårspløjning.

Det har været hjemmearbejdsdag i dag - skønt.

 

Effektiv udnyttelse af rester

Nogle gange kræver det bare et lille prik - som at få antipasti, og se at en del af dem faktisk i al sin enkelhed er genbrug af overskud fra dagen før. Enkelt og effektivt, og serveret i portionsanretninger så kan det absolut gøres indbydende. Suppleret med en enkelt ny ting eller to - så har vi en udmærket forret / haps mens vi venter på kokken.
Det kan blive nødvendigt i dag - hvor det hjemlige køkken står på langtidssimret spansk kyllingeret. Med bacon, chorizo, chili, hvidløg, kikærter og bønner, hvilket er årsagen til at det ikke blev lavet i går, som det ellers havde været naturligt. Bælgfrugter skal udblødes, og det tager den tid, som det tager.
Ud over at servere god mad, så fik L'angelo Italiano dermed også lige genopfrisket mine gode intentioner om at få brugt rester løbende, i bedste tråd med 'Stop spild af mad'.

Wroom

Som nævnt i forrige indlæg er der fart på igen, og mit nuværende projekt har en betydeligt kortere tidsfrist end det, jeg lige er kommet fra. Så der skrives rapport på fuldt tryk i arbejdstiden +.

Heldigvis er der fortsat lidt strikketid, og der strikkes, fortsat på Hokkaido. Nu har jeg næsten brugt 2/3 af den tynde alpaca, og er forbi første plissé på forstykket. Det kunne godt tyde på, at det kan blive nødvendigt at supplere op, hvis der skal ærmer i værket. Til gengæld ser det ud til at der er rigeligt Viscolin, hvor jeg endnu ikke har brugt halvdelen. Der er et eller andet med løbelængder, der ikke passer sammen.

Fortsat god uge - med de skønne solskinsdage.

Søndagsupdate

Solskin og søndag. Opskriften på en god fridag, og maksimal trafik på vores lille vej. Så meget, at der endda skete et mindre uheld i eftermiddags, kun med blikskade. Vi så det ikke, men hørte det tydeligt, da vi var ude at gå i solskinnet.

Inden da havde jeg taget et billede af en færdig ryg til Hokkaido. Den tegner lovende, og jeg er godt i gang med forstykket. Enten får jeg viscolin i overskud, eller der opstår en mangelsituation på alpacaen. Heldigvis har jeg set, hvad det gamle farvenummer nu er oversat til. Vi får se.

Fotograferet på terrassen, mens der samtidig luftes dyner.

 

Mmm, mens vi fordøjer

Vi er efterhånden lidt priviligerede i Vejle og omegn med madindkøb. En ordentlig osteforretning -Osteriet, en god slagter i Bredballe, en god grov/rugbrødsbager, økologiske grøntsager i torvehandel lørdag og nu også italienske specialiteter, stort set ved siden af rugbrødsbageren. Desuden har vi også en bager til den søde tand :-)

Den nyeste er de italienske specialiteter, som lige er åbnet. Vi var omkring her til aften, for at supplere restemaden fra i går med et eller andet. Det blev til en gang antipasti + diverse andet godt, så der også er lidt til frokosten i morgen. Med det, lammegryden fra i går og hjemmebagt brød føltes dagens aftensmad ganske civiliseret. Det ser ud til at de har åbent i take away'en om lørdagen, så det tegner til et fast stop på lørdagruten.

Jeg håber at de alle overlever - uanset at jeg køber meget og god mad via nettet, så er det skønt med gode, lokale muligheder.

TGIF - hov?!

Sørme, allerede lørdag formiddag.
Det er begyndt at gå stærkt igen på arbejdet - og det passer mig trods alt bedst. Også uanset at det går lidt ud over fremdriften på Kærestens halstørklæde. Nu er foråret på vej, så mon ikke jeg når det inden det bliver sæson igen.
Jeg er godt tilfreds med mønsteret - ægte vendbart og utroligt nemt at huske. Det giver en fin struktur og volumen, uden at sluge så meget garn som fx patent. Ikke at garnmangel er et stort problem her på matriklen, men alligevel.

Desuden er jeg blevet færdig med broderidelen af den nye mobiltaske, og mangler kun monteringen af foret. Hørgarnet er utroligt flot og blankt. Denne version har to sting mere i hver side, så bliver der lidt bedre plads til adgangskort eller måske begge telefoner.

Nye gæster på scenen

Jazzmiljøet er ikke voldsomt stort i Danmark, så vi har ofte besøg af de samme musikere, i skiftende konstellationer. Det er godt - vi kender hinanden, og det er fint at kunne følge og genhøre musikerne. Sidste uge havde vi fornøjelsen af nye folk - på vores scene, for de er absolut rutinerede. I den grad, i og med at senior på scenen var Nulle. Han har rundet de 70 - og et fremragende eksempel på at det ikke behøver stoppe noget som helst (måske bortset fra 100-m løb).
Vi havde besøg - og en fremragende koncert med Emil de Waal, Søren Kjærgaard, Gustaf Ljunggren og Nulle. Jeg smiler stadig :-)
Vi hørte en række numre fra denne, prisvindende CD. Den kan høres blandt andet på Spotify. Anbefales!

En tidlig sommerbluse

Der har ikke været lejlighed til det obligatoriske udendørsfoto endnu, jeg er for kuldskær. Efter en optrævling er impulskøbet af hør/bomuld blevet omsat til en forårsbluse, som det forhåbentlig snart er sæson for. 

Garn: Ca 335g hør/bomuld (Drops Bomuld/Lin). Det er ganske interessant, det beige garn er stærkt ubalanceret, mens det hvide faktisk er ok - og derfor turde jeg strikke kroppen i det hvide. Selv om fotoet ikke er det bedste, så ses det, at det ikke trækker skævt.
Mærkeligt, at det samme garn kan være så forskelligt. Jeg har lidt over 150 g tilbage, som skal bruges til vaskeklude. Mest beige, som jeg skal bruge til at prøve et par forskellige strukturmønstre.
Mønsteret er en modificeret udgave af Olive, tilpasset mængden af hvidt garn, dvs. kortærmet.
Pindestørrelsen fik jeg selvfølgelig ikke noteret. Mit bud er 4 mm til kanterne, som er strikket ret fast og 6 mm til det hvide, som er strikket ret løst for at få et passende fald i strikken.

Hot/not - jeg er ret vild med den hvide nuance, og skal lige overveje, om jeg har fået ærmekanten for stram.
Min eneste betænkelighed, er om jeg har fået skjult garnskifterne godt nok, og vævet trådenderne ind på en måde, så de bliver nogenlunde usynlige. Det synes jeg generelt er svært ved de tykke garner, specielt når det er et materiale som ikke kan splejses.

Tæskeholdet

Vi har gjort et nyt dyk i bunken af amerikansk samtidslitteratur, denne gang med Tæskeholdet banker på af Jennifer Egan.
Kendt komposition, med enkeltstående kapitler og skiftende hovedpersoner, plukket fra samme personkreds. Modellen er set en del i den nyere litteratur, jeg vil dog ikke udelukke at Egan var en af de første (i denne omgang). Denne opbygning af romanen har den meget lavpraktiske fordel, at man som travl læser kan tage ét kapitel ad gangen, og dermed få bidt læsningen op i overskuelige bidder, og stadig holde sammenhængen og få en god læseoplevelse.

Fortællingen kommer imponerende langt og dybt i forhold til at bogen er på knapt 300 sider, hvilket er en cadeau til forfatterens evne til at få karakteriseret sine personer hurtigt og godt. Personer og situationer er noget langt ude i forhold til en dansk dagligdag - og ingen af læseklubbens medlemmer er posh nok til at afgøre om det er en realistisk skildring af rock / mediemiljøet i USA. Uanset, så var vi godt underholdt, og bogen er absolut læseværdig. Kan anbefales - og er let tilgængelig, blandt andet på biblioteker og på ereolen.
Som kuriosum - det var så vidt jeg husker første gang i læseklubbens historie at alle havde læst på elektronisk vis.

Ny gadget .. af en slags

Nogen gange er det næsten for nemt at lokke med sig selv, som notorisk nysgerring. Tilsat en næsten barnlig fornøjelse ved nye dimser, så betyder det at der med mellemrum laves nye investeringer. Denne gang i en gadget der bogstaveligt talt er helt nede på jorden i forhold til forrige indlæg.
I weekend blev der gjort lidt mere rent end en gennemsnitsweekend, fordi nogen havde investeret i nyt rengøringsudstyr. Der ligger en specialbutik for rengøringsudstyr i Vejle - når man kalder sin butik Støvsugercentralen, så er der ubetinget tale om en specialbutik. Jeg synes det er dybt fascinerende, med alle de specielle ting der kan fås, og holder af at snuse rundt i den slags butikker.
Det skulle egentlig kun være et almindeligt kosteskaft, og det fik jeg også. I tillæg blev det til en ny gulvmoppe, med et drejehoved og en speciel vridespand. Sidstnævnte i en plastkvalitet, jeg ikke tror kan slides op, den vejer voldsomt meget mere end en almindelig gulvspand. Tilsat et par flasker specialsæbe var det jo logisk, at det skulle afprøves. Så der blev vasket gulv!
Systemet virker yderst effektivt, kan jeg bekræfte - og der er bestemt en charme ved at kunne vaske gulv uden at få våde hænder. Største udfordring var at få brokket den store, og klumpet formede spand ind i rengøringsskabet efterfølgende.