tirsdag den 29. november 2011

Frisk ung dreng !

Så er jeg igang med endnu et projekt.
Jeg elsker at få nye udfordringer og denne giver mange muligheder,
så jeg håber at den bliver som modtageren forventer.

Her et lille kik på en af figurene til kagen...........

søndag den 27. november 2011

1000 tak !

Så har siden rundet sine  første 1000 besøg !

Mange mange tak til Jer der har vist interesse for min side.

Hvem havde dog regnet med at så mange ville smutte forbi !
- Jeg havde ikke :-)

Min interesse for kagedekoration med  fondant er nu ca.et år gammel, mange erfaringer rigere
og mange penge fattigere.... hi hi !

Der er så mange skønne redskaber og man kan hurtigt købe sig fattig !

Jeg har selv mange inspirationskilder på forskellige sider og kan jeg bare inspirere en enkelt,
så er målet nået.

Vi ses i kageuniverset !

torsdag den 17. november 2011

Tillykke Ida og Victor

Så var turen kommet til min Niece og Nevø og Deres fødselsdag.
I første omgang var jeg ude i noget med hver deres kage men da vi holdt dem sammen var emnet slet ikke så svært at finde på da vi alle holder meget af at tage på fisketur sammen.

Kagen var heller ikke svær at vælge da de begge er helt vilde med chokoladekagen med hvid chokoladeganache !
Kagen er overtrukket og pyntet med hjemmelavet fondant og tilsat et par sukkertryk fra vores fisketure, bl.a et hvor Victor står med sin meget fine Havørred !

Desværre blev billederne ikke som originalen men jeg valgte at bruge dem alligevel da et forsøg på rettelse blot gav 2 nye, med samme fejl... Lad os kalde det kunst (børnene kunne godt genkende dem ).









Blog Candy

Jeg har længe fulgt en blogger fra Østrig som også er kageramt og har sin egen onlineshop.
Hun laver nogle fantastiske kager og specielt hendes blomster er meget virkelighedstro.
Men snyd ikke dig selv for et kik på hendes side Caros zuckerzauber.blogspot og måske kan du vinde hendes give away !

søndag den 6. november 2011

Kage til Birthe

I morgen har min skønne nabo Birthe fødselsdag og hun skulle da ha´sig en kage.
Birthe har den fineste velholdte have så det var oplagt at det skulle være en med blomster.

Havde jeg haft mere tid ville jeg nok have valgt at lave nogle af hendes mange havefigurer på den også....
men desværre slår tiden ikke til og mine dage er alt for korte til mine mange planer !

Kagen er chokoladekage med hvid chokolade-ganache og jordbær/rabarbermousse.

Kagen er overtrukket og pyntet med hjemmelavet fondant og sprayet med Lustrespray Pearl