Misoglaseret laks i ovn med ricebowl

20 minutter
566 kcal

I FORMs opskrift på misoglaseret laks i ovn med ricebowl - en smagsbombe, du kan fremtrylle på kun 20 minutter. Prøv selv!

Fad med laks og skål med ris

Misoglaseret laks i ovn med ricebowl

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 100 g fuldkornsris
  • 1 spsk. miso
  • 1 spsk. ponzu-soja, alternativt citronsaft og sojasauce
  • 2 tsk. mirin (japansk risvin)
  • 1 tsk. honning
  • 1 tsk. risvinseddike
  • 2 stk. laksefilet
  • 200 g broccoli eller aspargesbroccoli
  • 150 g edamamebønner fra frost
  • 2 forårsløg

Tilbehør:

  • 2 skoleagurker
  • Thaibasilikum
  • Lime
  • Sojasauce

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 210 gr.
  • Kog risene som anvist på emballagen.
  • Rør miso, soja, mirin, honning og eddike sammen.
  • Læg laksen i et ovnfast fad, og hæld misoblandingen over. Bag i ca. 12 min.
  • Del broccoli i små buketter. Giv dem og bønnerne et hurtigt opkog.
  • Snit forårsløg, og bland dem sammen med broccoli, bønner og kogte ris i en skål.
  • Flæk agurkerne på langs. Servér dem til laksen sammen med ricebowl, basilikum, lime og ekstra sojasauce.

TIP! Hvis du vil spare kalorier, kan du erstatte risene med fintrevet blomkål.