
Jeg elsker fredage. I dag er ingen undtagelse. Denne er dog ekstra god for jeg har fået en ny bog
Winter Blooms af Kim Hargreaves. En lækker bog i vanlig Kim stil. Smukke modeller, og flotte billeder.
Jeg er trukket i nattøjet her hen på eftermiddagen, kaffe hældt op i koppen. Skønt siger jeg bare. Familien griner lidt af mit nattøj. Jeg elsker at vade rundt i det på alle tidspunkter. Kører også gerne i bil i det når ungerne skal hentes fra f.eks fodbold eller jeg skal besøge naboen.Jeg kan godt have det på en hel dag i weekenden. Luksus er det.
Ud over at drømme om nye modeller får jeg da også strikket lidt. Jeg har bare ikke fået det vist her. Min Alma er lavet om til en str. S foroven og str. M nederst. Nu passer den mig perfekt. Lidt løs i det over maven, men tætsiddende i bærestykket.
Ellers er jeg gået i gang med en
jakke fra Mayflower. Dog ikke i lyserød, men i klassisk sort udgave.