En kollega ville gerne have en hue til hendes datter, som ikke alle andre har. Jeg tog straks opgaven op. Det viste sig godt nok at være lidt sværere end jeg havde regnet med.
Min kollega havde lavet en tegning af hvordan hun gerne ville have at huen så ud. Og jeg gik straks igang med at lede efter en opskrift. Og djævlehuer er egentligt nemme nok at finde opskrifter på, men det skulle værre i str. 2 år. Hvilket var mit første problem, men jeg fandt opskriften i Lene Holm Samsøes bog "Hotte huer til børn", og gik straks igang med at strikke.
Jeg forstod bare ikke helt strikkeprøven, så det der skulle have været en str 2 år, var blevet en str. ca ½ år.
En halv pind højre, og et par aftener senere har nu resulteret i en rigtig fin hue i str. 2 år, håber jeg.
Carl som burde værre den størrelse, nægter at agere model, så nu er det blevet en bold, og så håber jeg at min kollega vil give et billede, så i kan se den med et rigtigt hoved i en dag.
|
Den mørkegrå er nu i overskud, hvis der skulle være en der mangler en hue i str. ca ½ år. |
|
Huen til min kollegas datter, jeg håber i får den at se med et rigtig hoved i en dag. Jeg har pynter den med et par hæklede blomster for at den blev helt unik.
Fakta:Garn: Exclusive Alpalca fra Hjertegarn (100%Baby Alpaca) 50 g = 166 meter
Størrelse: Strikket i str. 2 år
Opskrift: Lene Holm Samsøe, Alfehue, fra bogen "Hotte huer til børn" Sværhedsgrad: Nem, jeg vil mene at den er helt lige til. Forskellen på Alfehue og Djævlehue er at der på denne er en lille top, som jeg synes giver huen en rigtig fin finesse. |