Endnu et par vanter er røget af pindende.
Jeg er først begyndt at strikke vanter indenfor de sidste 2 år - jeg forstår simpelt ikke, at jeg ikke har gjort det noget før, for det er et super nemt og overskueligt projekt, der kan varieres i det uendelige.
Jeg har brugt en grundopskrift på vanter fra Ruth Sørensen .
Det skønne troldepar har jeg fundet i en bog "Hønsestrik " af Kirsten Hofstätter - derefter har jeg tilføjet lidt prikker, streger, hjerte, årstal og navn.
Garnet er nogle rester - dansk pelsuld og noget ufarvet new zealandsk uld - ialt er der brugt ca 45 gram garn.
Vanterne er strikket på pind 2½ - en af gangen på rundpind med Magic loop teknikken.