Jeg har altid været en stor fan af Tage Andersen og hans måde at designe og indrette en have på. Har ikke selv evnerne til at svejse eller pengepungen til at hyre hr. Andensen, men lidt kan man vel altid klare.
Det nyeste er de små opsatser som de fleste sikkert nok genkender som Tage Andersen design.
En af mine venner har lavet et par prototyper til mig og der skal klart bestilles nogle flere. Elsker dem.
Skærmliljen er købt på geografisk marked. En sart blå og meget elegant med de smalle blade,
Silver baby hedder den.
På et af forårets plantemarkeder købte jeg fire gamle stole der virkelig trængte til en kærlig hånd. Normalt kan jeg godt lide at ting ser gamle og slidte ud men stolene var dog for slemme.
De er nu blevet slebet og malet og er glad for resultatet. Dog måtte farven godt have været mere mørk men det er svært at vælge ud fra de små farveprøver.
Bordet er et Ikea bord til 99 kroner der er malet i samme farve.