fredag den 23. juli 2010


Nu er der ved at være godt gang i mine georginer, kun enkelte mangler at springe ud.
Alle mine georginer er knolde jeg har fået af venner og bekendte derfor aner jeg ikke hvad de hedder. En anden grund til hvorfor jeg har georginer er at siden min have er rimelig ny er planterne ikke vokset helt til endnu. Der er for meget bar jord og her er georginerne perfekte. De lukker godt til så ukrudtet ikke kan vokse og så kan jeg til efteråret nøjes med at grave dem op jeg behøver.
Udover dem man ser på billederne har jeg en rød pom pom formet og en stor rød stjerneformet.
Mon ikke jeg en skønne dag får fundet ud af hvad de hedder, vi må se.



onsdag den 21. juli 2010

Hold da op for en varme, skal da vist huske at tage ventilatoren med op på natbordet i aften.

Idag har jeg forsket lidt i at identificere navnene på de barrodsroser jeg satte i mit nye rosenbed i efteråret. Jeg købte en pakke der hedder rosa romantique til 350 kroner.
Den bestod af 5 forskellige roser hvor der var 2 af hver slags. Derudover købte jeg 2 hvide roser.
De står i et bed med hjertetræer og har en række af bredbladet liguster til at beskytte dem mod vind. Imellem roserne har jeg sat salvie.

Den første rose er en duftende engelsk bedrose
kaldet Bride.













Nr. 2 er lyserød-pink duftende kaldet Rosenfee.










Nr.3 er en buskrose kaldet Rosenstadt Freising,
den er næsten helt hvid med med rosa kanter.









Nr.4 Sight saver, en engelsk bedrose som er svagt abrikosfarvet men mest af alt rosa.










Nr.5 Gartentraume














Cremehvid, duftende,bedrose med remonterende
blomstring
.

tirsdag den 20. juli 2010

Hold da op der har været gang i den idag. Ungerne har haft 3 legekammerater på besøg og der er blevet støbt fundament til tilbygningen. det var nu dejligt at børnene havde så travlt med deres eget så gik de da ikke i vejen for håndværkerne.
Jeg sørgede for mad, drikke og børn. Haven er blevet overladt til sig selv men mon ikke det går.

mandag den 19. juli 2010

Skøn morgen, vågnede til lyden af gravemaskine og traktor i min baghave. Endelig skal vores tilbygning opføres. Jeg glæder mig til mere plads i beboelsen men ikke til det næste halve år i byggerod. Vi har hyret en storentreprenør til at stå for det, så jeg håber det forløber rimelig uden problemer.
Vi får. ca 80 m2 ekstra beboelse med første sal oveni. Dejligt. Det bliver opført som et tvillingehus magen til det gamle stuehus. De bliver forbundet med en glasgang.

Nu må jeg også se at få lært at lægge nogle billeder på. Skal nok arbejde på sagen i dag.
Skulle måske også sætte mig ind i hvordan man gemmer indlæggene i arkiv. eller hedder det etiketter.


Hey se lige der, min første collage. Ret godt lavet af sådan en amatør hvis jeg selv skal sige det.

Det er så årets potter. Hvide pelargonier og par opstammede hvide roser som jeg endnu ikke kender navnet på da de var en gave. Lathyruserne er en blandet pose fra brugsen min svigerfar kom med. Spanske margueritter og blå skærmlilje.


Så skete det, New Dawn rosen har løsnet sig fra vægen. Det har set faretruende ud længe men idag gik det helt galt. Jeg plantede 2 styk for 2 år siden men amatør som jeg er fik jeg ikke lavet et ophæng der kunne holde. Nu tror jeg det bliver noget 5 mm armeringsjern eller kalder man det rivenet, der bliver sat op. Hvis jeg kan få fingrene i 2 stykker på 1 meter x 2 meter vil det være fint. Måske hængt op i nogle kroge så vi stadig kan komme til hvis der skal males. Desuden så syntes jeg det ser skidegodt ud med rustne ting i haven.

søndag den 18. juli 2010

Ja det er så dag 1 for mig som blogger. Først og fremmest skal jeg finde ud af hvordan det hele fungerer. Hvordan mon jeg lægger billeder på og arrangerer arkiv. Hvor meget mon jeg får skrevet og er det spændende for andre. Mon ikke jeg bare skal satse på at gøre det til noget hyggeligt for mig selv. Prøver lidt videre.
Ja tiden gik, jeg kom i gang med at gøre rent ved ungernes dyr og tilse 3 ferieramte naboers huse.

Legehuset blev isoleret færdig. Nu mangler det bare en gang maling indvendig så er det klar til overnattende unger. Glæder mig til efteråret hvor jeg drømmer om at plante tobakspibeplante og en hvid slyngrose op af det. Måske lidt fliser foran og et par potter. Skal også have plantet den gunera som jeg har stående i en spand ved siden af legehuset. Tænkte at når nu gunera elsker vand kunne jeg måske føre den ene afløb over til den. Måske...........