Mesterskabet blev vundet af de forsvarende mestreSovjetunionen foran Sydkorea og Bulgarien. Det var Sovjetunionens sjette junior-VM-guld (og sjette titel i træk), og holdet gik for femte junior-VM i træk ubesejret gennem turneringen med seks sejre i seks kampe. Dermed havde det sovjetiske hold vundet 32 kampe i træk ved junior-VM og havde en statistik på 43 sejre og 2 nederlag i junior-VM-turneringerne indtil da. I finalen vandt Sovjetunionen med 26-23 over Sydkorea, som dermed tangerede holdets bedste resultat ved junior-VM indtil da. Bronzekampen endte med bulgarsk sejr på 27-18 over Jugoslavien. Det var Bulgariens første medalje ved junior-VM for kvinder.
De 15 hold spillede i den indledende runde i fire grupper med tre eller fire hold. Hver gruppe spillede en enkelturnering alle-mod-alle, og de tre bedst placerede hold i hver gruppe gik videre til hovedrunden om placeringerne 1-12, mens firerne gik videre placeringsrunden om 13.- til 15.-pladsen.
I placeringsrunden spillede firerne fra de indledende grupper om placeringerne 13-15. De tre hold blev samlet i én gruppe, som spillede en enkeltturnering alle-mod-alle.
I hovedrunden spillede vinderne, toerne og treerne fra de indledende grupper om placeringerne 1-12. De tolv hold blev inddelt i to nye grupper, som hver spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, bortset fra at hold fra samme indledende gruppe ikke mødtes igen – i stedet blev resultaterne af holdenes indbyrdes opgør i den indledende runde ført med over til placeringsrunden.
Vinderne af de to grupper gik videre til VM-finalen, toerne gik videre til bronzekampen, treerne til kampen om 5.-pladsen, firerne til kampen om 7.-pladsen, femmerne til kampen om 9.-pladsen, mens sekserne måtte tage til takke med at spille om 7.-pladsen.