Mesterskabet blev vundet af de forsvarende mestreSovjetunionen foran Østtyskland og Sydkorea. Det var Sovjetunionens tredje junior-VM-guld (og tredje titel i træk), og holdet gik ubesejret gennem turneringen med seks sejre i seks kampe. I finalen vandt det sovjetiske hold med 22-17 over Østtyskland, mens bronzekampen endte med sydkoreansk sejr på 26-23 over Jugoslavien.
De 16 hold spillede i den indledende runde i tre grupper med tre eller fire hold. Hver gruppe spillede en enkelturnering alle-mod-alle, og de to bedst placerede hold i hver gruppe gik videre til hovedrunden om placeringerne 1-8, mens nr. 3 og 4 i hver gruppe gik videre placeringsrunden om 9.- til 16.-pladsen.
I placeringsrunden spillede treerne og firerne fra hver indledende gruppe om placeringerne 9-16. De otte hold blev inddelt i to nye grupper, som hver spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, bortset fra at hold fra samme indledende gruppe ikke mødtes igen – i stedet blev resultatet af holdenes indbyrdes opgør i den indledende runde ført med over til placeringsrunden.
Vinderne af de to grupper gik videre til placeringskampen om 9.-pladsen, toerne gik videre til kampen om 11.-pladsen, treerne til kampen om 13.-pladsen, mens firerne måtte tage til takke med at spille om 15.-pladsen.
I hovedrunden spillede vinderne og toerne fra de indledende grupper om placeringerne 1-8. De otte hold blev inddelt i to nye grupper, som hver spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, bortset fra at hold fra samme indledende gruppe ikke mødtes igen – i stedet blev resultatet af holdenes indbyrdes opgør i den indledende runde ført med over til placeringsrunden.
Vinderne af de to grupper gik videre til VM-finalen, toerne gik videre til bronzekampen, treerne til kampen om 5.-pladsen, mens firerne måtte tage til takke med at spille om 7.-pladsen.