Wikipedia-diskussion:Stilmanual
For ældre diskussioner se arkiv 1, arkiv 2 og arkiv 3.
Seneste opdatering: 28. Sep 2020 20:29
f.Kr. eller f.v.t.?
redigérSpørgsmålet har været rejst før, men jeg finder det hensigtsmæssigt, at vi tager diskussionen op igen. I praktisk talt samtlige artikler på Wikipedia:WikiProjekt Arkæologi og Oldtid anvendes formen "f.Kr." men enkelte har (eller har tidligere anvendt) formen "fvt". Det logiske er, at samtlige artikler bruger samme form, og under hensyn til, at f.Kr. er mest anvendt, vil jeg mene, at samtlige artikler bør bruge denne form. Samme form bruges i alle de bøger, jeg har om forhistorie fx Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid og Politiken og Gyldendals Danmarkshistorie bind 1 og 2, Det danske landbrugs historie bind 1, Nationalmuseets Arbejdsmark, tidsskriftet Kuml, tidsskriftet Skalk og mange flere. Jeg vil derfor mene, at dette er den alment accepterede form på dansk og foreslår derfor en ændring af stilmanualen på dette punkt. Rmir2 (diskussion) 26. mar 2021, 09:17 (CET)
- Et link til den tidligere diskussion om spørgsmålet i december 2019, hvor konsensus blev, at man kan bruge begge dele, men man bør være konsekvent mht. den ene form indenfor den enkelte artikel, og det er den første person, som skriver årstal enten som "f.Kr" eller "f.v.t" i en artikel, som bestemmer den rette stil for den pågældende artikel fremover: Diskussionen kan ses her. Selv mener jeg fortsat, at den tidligere beslutning, som jo bl.a. svarer til retningslinjerne på engelsk WP, og dawp's egen skik og brug i andre sager, hvor der er flere mulige skrivemåder, var fornuftig, og bør opretholdes. Økonom (diskussion) 26. mar 2021, 09:28 (CET)
- Hvis det ensrettes, så vil jeg foreslå at med mindre artiklen omhandler bibelsk historie, så anvendes forkortelsen f.v.t. Jeg mener ikke at det giver mening bruge betegnelsen f.Kr, når emnet ikke omhandler kristendomen.--Kjeldjoh (diskussion) 26. mar 2021, 09:46 (CET)
- Det er i øvrigt denne diskussion, der har givet anledning til, at spørgsmålet rejses igen. Pinger også de øvrige deltagere i diskussionen for et år siden: @Medic, Dipsacus fullonum, Biscuit-in-Chief og Pugilist: Økonom (diskussion) 26. mar 2021, 09:57 (CET)
- Hvis det ensrettes, så vil jeg foreslå at med mindre artiklen omhandler bibelsk historie, så anvendes forkortelsen f.v.t. Jeg mener ikke at det giver mening bruge betegnelsen f.Kr, når emnet ikke omhandler kristendomen.--Kjeldjoh (diskussion) 26. mar 2021, 09:46 (CET)
- Jeg synes, at vi bare skal holde fast i at tillade begge former. Mon ikke langt de fleste forstår begge, og så bliver et evt. valg af én af formerne formalistisk. Vi har andre, vigtigere ting at foretage os. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. mar 2021, 10:09 (CET)
- Enig. Det er et ikke-problem i forhold til de øvrige udfodringer. --Santac (diskussion) 26. mar 2021, 10:43 (CET)
- Jep, - mener heller ikke det giver noget forståelsesproblem. Mener ikke at et brugerdrevet projekt behøver at være 100% konsistent, med mindre det er nødvendigt for forståelsen, og det ser jeg ikke er tilfældet her. - Nico (diskussion) 26. mar 2021, 11:01 (CET)
- Som Arne, Santac og Nico. --Pugilist (diskussion) 26. mar 2021, 11:47 (CET)
- Jep, - mener heller ikke det giver noget forståelsesproblem. Mener ikke at et brugerdrevet projekt behøver at være 100% konsistent, med mindre det er nødvendigt for forståelsen, og det ser jeg ikke er tilfældet her. - Nico (diskussion) 26. mar 2021, 11:01 (CET)
- Enig. Det er et ikke-problem i forhold til de øvrige udfodringer. --Santac (diskussion) 26. mar 2021, 10:43 (CET)
- Jeg kan ikke se, at der er fremkommet nye argumenter, der taler for at rejse dette spørgsmål igen; argumenterne anført herover er i det væsentlige det samme som blev angivet ved sidste diskussion, uden at de dér vandt stor tilslutning. Jeg ser således ingen grund til at ændre min holdning, der fortsat er at begge former tillades, og at først anvendte form styrer resten af artiklen. Dog finder jeg det interessant at overveje Kjeldjohs tanke herover - om at bruge f.kr. i kristendomsrelaterede artikler, men at skifte til det mere neutrale f.v.t. i alle andre artikler, idet det trækker i retning af mere neutralitet, der netop er i Wikipedias ånd. Dén kunne jeg godt tænke mig at høre andres tanker om...? --Medic (diskussion) 26. mar 2021, 12:24 (CET)
- Der er flere eksempler på, at der er forskellige opfattelser af, hvad der er den rigtige betegnelse. For eksempel f.Kr./f.v.t., noter/referencer og Holland/Nederlandene. Her vil den fredelige løsning være at holde sig til det, den første skribent har valgt i en given artikel. Ændring og ensretning til ens egne præferencer skaber bare frustrationer. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. mar 2021, 12:59 (CET)
- Lad os starte med at fastslå, hvad diskussionen handler om. Den handler ikke om kristendom, den handler om gængs sprogbrug i forbindelse med tidsfæstelse. Som jeg tidligere har nævnt anvender både Nationalmuseet og de førende danske arkæologiske tidsskrifter, tidsskrifter fra egnsmuseer samt Syddansk Universitet og sikkert mange andre institutioner konsekvent een og samme sprogbrug: f.Kr. og e.Kr. - og ikke andet. Jeg kan ikke med min bedste vilje forstå, hvorfor der på dansk wikipedia skal indføres andre udtryk end dem, som er gængse på dansk (og forøvrigt også i andre nordiske og baltiske lande samt i Tyskland så vidt, jeg er orienteret). Som jeg allerede skrev i mit første indlæg taler vi om en konsekvent sprogbrug. Andre udtryksmåder finder jeg kun i visse amerikanske artikler, og jeg er rimelig sikker på, at udtrykket "f.v.t." på dansk er introduceret af moderigtige progressive, for mig uforståelige grunde udover, at det åbenbart er en form for manifestation af en bestemt holdning. Men det er ikke en rationel begrundelse for at bruge denne praksis. Rmir2 (diskussion) 26. mar 2021, 19:17 (CET)
- Jeg mener godt vi kan tillade begge betegnelser. Det betyder det samme rent årstalsmæssigt, men det ene har så en religiøs hentydning. Med venlig hilsen Pelle S.H. 26. mar 2021, 19:31 (CET)
- Så enkelt er det ikke. Vi kan ikke lade 5 og 7 være lige. Igen: det handler om alment accepteret sprogbrug. I Kina bruger man ikke en vestlig kalender men regner i "rottens år", "hundens år" og "dragens år". Jeg tror ikke, at folk ville acceptere, hvis jeg pludselig insisterede på at bruge sådanne benævnelser. Vi taler her om tidsangivelse, men problemet har paralleller til andre områder. Et eksempel: temperatur. Vi angiver temperaturer i grader Celsius og angiver "°C", ikke i Reaumur, Fahrenheit (som i USA) eller Kelvin, og sådanne angivelser ville nok undre. Forøvrigt bruger vi navnet Celsius, men skalaen er lavet af Martin Strömer (Anders Celsius mente, at vands kogepunkt skulle være 0 grader og vands frysepunkt 100 grader), men mon ikke forvirringen ville blive stor, hvis vi begyndte at skrive "10°S" i stedet for "10°C"? Eller tag klokkeslet. Der var en ihærdig indsats for at påtvinge befolkningen sommertid, hvilket både skabte stor forvirring og direkte gjorde folk syge, så at det måtte opgives. Længder måler vi i meter eller dele heraf eller i kilometer, ikke i tommer, fod eller mil. Igen: forvirringen ville blive total hvis vi implementerede dette som tilladt standard. Wikipedia er ikke tjent med en babylonisk sprogforvirring, blot fordi marginale grupper har en agenda for nysprog (fx denne oprettelse). Forøvrigt er den tidsskala, vi bruger, ikke kirkelig, idet kirkeåret som bekendt ikke følger kalenderåret. Rmir2 (diskussion) 27. mar 2021, 11:05 (CET)
- Jeg mener godt vi kan tillade begge betegnelser. Det betyder det samme rent årstalsmæssigt, men det ene har så en religiøs hentydning. Med venlig hilsen Pelle S.H. 26. mar 2021, 19:31 (CET)
- Lad os starte med at fastslå, hvad diskussionen handler om. Den handler ikke om kristendom, den handler om gængs sprogbrug i forbindelse med tidsfæstelse. Som jeg tidligere har nævnt anvender både Nationalmuseet og de førende danske arkæologiske tidsskrifter, tidsskrifter fra egnsmuseer samt Syddansk Universitet og sikkert mange andre institutioner konsekvent een og samme sprogbrug: f.Kr. og e.Kr. - og ikke andet. Jeg kan ikke med min bedste vilje forstå, hvorfor der på dansk wikipedia skal indføres andre udtryk end dem, som er gængse på dansk (og forøvrigt også i andre nordiske og baltiske lande samt i Tyskland så vidt, jeg er orienteret). Som jeg allerede skrev i mit første indlæg taler vi om en konsekvent sprogbrug. Andre udtryksmåder finder jeg kun i visse amerikanske artikler, og jeg er rimelig sikker på, at udtrykket "f.v.t." på dansk er introduceret af moderigtige progressive, for mig uforståelige grunde udover, at det åbenbart er en form for manifestation af en bestemt holdning. Men det er ikke en rationel begrundelse for at bruge denne praksis. Rmir2 (diskussion) 26. mar 2021, 19:17 (CET)
- Der er flere eksempler på, at der er forskellige opfattelser af, hvad der er den rigtige betegnelse. For eksempel f.Kr./f.v.t., noter/referencer og Holland/Nederlandene. Her vil den fredelige løsning være at holde sig til det, den første skribent har valgt i en given artikel. Ændring og ensretning til ens egne præferencer skaber bare frustrationer. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. mar 2021, 12:59 (CET)
Under det Britiske Imperium blev det nyttigt og almindeligt at bruge udtrykket "Common Era" for at få alle med uden at såre deres religiøse følelser. Både i Indien og Kina noterer man, at vi er i 2021. Men Taiwan fortsætter - efter sigende på fransk Wiki - at regne år nul som 1912, altså året for kejserdømmets fald. Morale: Hvis man udtrykker sig i et medie, der kan læses over hele jorden, så er det taktfuldt og klogt ikke at bruge Jesus som nulpunkt. --Cayrouses (diskussion) 29. mar 2021, 18:09 (CEST) Det vigtige for briterne var vel at få deres enheder akcepteret. Hvis man fremhæver at en måleenhed har en religiøs basis, så vil nogle lande lave deres egen, og så bliver verden sværere at leve i.--Cayrouses (diskussion) 29. mar 2021, 20:32 (CEST)
Jeg stemmer for at bevare vores hidtidige politik. Problemet er ikke uvæsentligt og meget taler for at gå over til en konsekvent "neutral" betegnelse, men da dette vil såre nationale og kristne følelser, så er det nok bedst at give artikelopretteren lov til at vælge. --Cayrouses (diskussion) 30. mar 2021, 07:12 (CEST)
- Jeg er tilhænger af at bevare den hidtidige politik. Egentlig er jeg mest stemt for f.v.t., da det i mine øjne er mere neutralt, men jeg kan sagtens se, at mange andre brug f.kr., og at en ny politik, hvor alt skal rettes til det ene eller det andet vil skabe frustration og unødvendigt meget tid på at rette frem og tilbage. Der er med garanti mere givende ting at kaste sig over. Mvh. Toxophilus (diskussion) 30. mar 2021, 09:20 (CEST)
- Til Rmir2! Jeg vil prøve at besvare nogle af de spørgsmål du rejser her.
- De mennesker, du mistænker for at have en "agenda", at være "moderigtige", at bestå i "marginale grupper", det er i virkeligheden udmærkede mennesker, der blot er blevet lidt anderledes end dig. Jeg vil lykønske dig med at du skriver, at vi har en "holdning", for det er et positivt udtryk. Men de andre udtryk forudsætter ikke god tro, sådan som vi er forpligtede til. Grunden til at du får lov til at bruge den slags udtryk om andre, det er formentlig, at der er rigtig mange her, der godt kan lide dig, og dem hører jeg - mærkeligt nok - til. Men du bliver nødt til at tage det vi siger i betragtning. Venlig hilsen --Cayrouses (diskussion) 30. mar 2021, 10:55 (CEST)
Støtter ensretning. Jeg mener at vi bør skrive ensartet medmindre der er en god grund til ikke at gøre det. Så det skal være ens om vi skriver pct. eller %, om vi skriver fx eller f.eks., om vi skriver 1. marts eller 1/3 osv.
I andre situationer spørger vi Google og lade flertallet bestemme:
- f.v.t. Ca. 4.220.000 resultater (0,49 sekunder)
- f.kr. Ca. 1.680.000.000 resultater (0,76 sekunder)
Hvis nogen kan finde ud af at afgrænse søgningen til danske hjemmesider, så vil det være fint. Men hvis ovenstående er repræsentativt, så er der jo en klar overvægt af f.kr.
Hvis vi bruger versionen med "vor tidsregning" så vil vi i år have 2021 e.v.t. Det tænker jeg nogen kan misforstå og tro betyder eventuelt.
Derudover så hedder vores artikler eksempelvis 45 f.Kr. og ikke 45 f.v.t.. Så jeg kan helt ærligt ikke se nogen grund til ikke at ensrette. --MGA73 (diskussion) 22. apr 2021, 19:08 (CEST)
- Inden man evt. beslutter en ensretning (eller sender et forslag til afstemning) så husk at der også optræder formen "X00.000 år siden" eller "x mio. år siden". Der er formentlig også nogle artikler hvor man anfører C-14 år. Så en evt. kommende standard skal helst være begrænset til historisk (eller nær-historisk) tid, ellers bliver det hurtigt et problem fremfor en løsning.--Honymand (diskussion) 22. apr 2021, 22:05 (CEST)
- @Honymand: Enig. Men jeg tænker at hvis man skriver for 2 mio. år siden, så er det nok ikke en præcis angivelse. Hvis det var det, så ville man jo året efter skulle rette det til for 2 mio. og 1 år siden. Men HVIS man finder anledning til at præcisere hvornår starttidspunktet er, så kan vi jo lige så godt ensrette det. På samme måde som vi vel normalt angiver afstande i meter, vægt i kilo og temperaturer i celsius medmindre der er en god grund til det. For sådan regner vi nu engang i Danmark. Hvis nogen oversætter en artikel fra en.wiki så vil vi vel ikke stædigt fastholde, samme måleenheder for at respektere den oprindelige forfatters ønske. --MGA73 (diskussion) 22. apr 2021, 22:50 (CEST)
Links til Wikipediaer på andre sprog
redigérHar glemt hvordan disse link laves. Hjælp søges. Villy Fink Isaksen (diskussion) 28. dec. 2022, 12:16 (CET)
- Hej Villy, - de kommer allesammen automatisk på, når du linker til en af de andre wikier ved menupunktet Sprog nederst i ventrespalten, - eller finder en tilsvarende artikel på Wikidata og sætter den danske artikel ind der - Nico (diskussion) 28. dec. 2022, 12:33 (CET)
- Det var ikke det jeg mente, men feks. link fra en dansk artikel til en engelsk artikel. Jeg husker det som "usl" eller noget ligende. Villy Fink Isaksen (diskussion) 28. dec. 2022, 12:39 (CET)
- OK, Der plejer jeg at bruge {{illsup|en|dansk navn|engelsk navn}}, - det sætter et lille en med link til den engelske artikel, efter det danske link, men jeg tror nok den forsvinder når den danske artikel bliver oprettet (?). - Nico (diskussion) 28. dec. 2022, 12:45 (CET)
- Tak det var lige det jeg manglede - tak. Villy Fink Isaksen (diskussion) 28. dec. 2022, 12:47 (CET)
- Der en sporingskategori - Kategori:Sider med unødvendig brug af Ill, hvor man kan se de artikler, hvor {{illsup}} (og den tilsvarende {{ill}}) kan fjernes efter der er kommet en dansk artikel. Steen Th (diskussion) 28. dec. 2022, 14:19 (CET)
- Linket til den engelske artikel forsvinder dog i den viste tekst, når der kommer en dansk artikel, så det er vel ikke det mest presserende at få dem fjernet? - Nico (diskussion) 28. dec. 2022, 15:05 (CET)
"Den" før datoangivelser?
redigérJacob Rosendal Kristensen har per dags dato tilføjet "den" i datoangivelser i flere artikler, med påstand om at "det er det rette at gøre" jævnfør https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=den,1&entry_id=11008720. Jeg er uenig og Madglad mente at der "vist er behov for tydeligere regler" og foreslog i Brugerdiskussion:Jacob_Rosendal_Kristensen#"den"_i_datoangivelser|8. juli at tage sagen op her, hvilket jeg hermed gør. Hjart (diskussion) 16. okt. 2023, 00:05 (CEST)
- Det er absurd at påstå at DDO siger at "den" skal indgå i datoangivelser fordi der er eksempel på det under opslagsordet "den". Stilmanualen foreskriver datoer uden "den" ved angivelse af fødsels- og evt. dødstidspunkt i indledningen af biografier, hvilket jeg ikke ser nogen grund til at ændre, og ellers ikke noget specielt om datoangivelser. Hvor flere korrekte ordvalg er et spørgsmål om personlig præference, er det normal kutyme ikke at ændre hvad en anden bruger har valgt. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. okt. 2023, 01:59 (CEST)
- Jeg er helt enig med Kartebolle. Vi holder os som udgangspunkt til DDO's vejledninger, men eksemplet under "den" i DDO drejer sig om brugen i almindelig tekst. I født/død-datoangivelser (både i indledningen og i infoboksen) er der tale om opremsning, og så er det en anden sag. DSD bruger heller ikke den, se fx Humphrey Bogart, højre spalte. Vigtigst er dog, hvad der er vedtaget i vores egen stilmanual. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 16. okt. 2023, 09:20 (CEST)
- Pointen er mere for mig at et eksempel på en formulering ikke i sig selv indikerer at andre formuleringer er forkerte. I øvrigt udgives Den Danske Ordbog af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og ikke Dansk Sprognævn som Jacob Rosendal Kristensen nævner sine redigerigsbeskrivelser. (Hvilket ikke gør den fremragende ordbog dårligere). Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. okt. 2023, 11:40 (CEST)
- Jeg er helt enig med Kartebolle. Vi holder os som udgangspunkt til DDO's vejledninger, men eksemplet under "den" i DDO drejer sig om brugen i almindelig tekst. I født/død-datoangivelser (både i indledningen og i infoboksen) er der tale om opremsning, og så er det en anden sag. DSD bruger heller ikke den, se fx Humphrey Bogart, højre spalte. Vigtigst er dog, hvad der er vedtaget i vores egen stilmanual. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 16. okt. 2023, 09:20 (CEST)
Jeg foretrækker personligt brug af "den" ved datoangivelser, men det er en personlig præference, og hverken den ene eller den anden form er rigtig eller forkert. Normalt kan vi godt acceptere alternative skrivemåder, men da født(/død) anvendes første sætning i (næsten) alle biografier, er det rimeligt med en vis konsistens i encyklopædien på dette punkt. Selvom jeg foretrækker "den", kan jeg leve med at vi holder fast i det, da det vil være noget rod, hvis vi skal rette alle biografierne for denne detalje. --Pugilist (diskussion) 16. okt. 2023, 12:04 (CEST)
Store og små begyndelsesbogstaver i titler igen-igen
redigérJeg har med Kartebolle på dennes diskussionsside drøftet, hvorledes vi bør håndtere titler på ældre værker udgivet på dansk før retsskrivningsreformen i 1948. Værker udgivet inden da stavede navneord med stort begyndelsesbogstav, hvilket som bekendt ikke er korrekt efter reformen. Spørgsmålet er, hvorvidt artiklerne skal ligge under eksempelvis Kongens Fald eller under Grimms eventyr. Praksis er noget uensartet.
Som det fremgår af diskussionen på Kartebollens disk.side, mener jeg, at der tidligere har været konsensus om at benytte nutidig stavemåde, og at der også har været forsøgt rettet til efter sådan konsensus. Kartebollen har så meget fornuftigt efterspurgt, hvoraf den konsensus fremgår - og så ender vi igen i at skulle grave i obskure diskussioner i Wikipedias støvede arkiver :-)
Jeg kan umiddelbart finde disse diskussioner: “Store og små bogstaver i titler”, “Diskussion:Shu-bi-dua/Arkiv 1#Store bogstaver” og “Original kontra nutidig stavemåde af værker”. Jeg er dog ret sikker på, at det har været diskuteret flere andre steder, men i så fald muligvis spredt ud over tilfældige artiklers diskussionssider.
Den sidste (og ældste) diskussion er på en gang den, der kommer tættest på emnet, men er omvendt uden en klar konklusion.
Er det ikke klart, hvad konsensus er, er det en god idé lige at vende det igen, hvorfor emnet tages op igen her
Jeg mener, at det de seneste mange år er blevet praktiseret på den måde, som Arne taler for i den ældste fundne diskussion. Der er blevet flyttet en del artikler frem og tilbage på den konto ….
Spørgsmålet er blevet lidt mere aktuelt de seneste par år grundet den store mængde artikler med ældre film, der er blevet oprettet. Opretteren bruger IMDb’s navn for filmen, og IMDb anvender oftest den oprindelige filmtitel. En del af de nye artikler er flyttet til moderne retsskrivning, men det er langt fra alle, der er blevet grundigt gennemgået og i dag er der ikke en klar linje.
Som jeg kan læse af de tidligere diskussioner, har jeg tidligere været ret indifferent, og er det for så vidt fortsat, men det vil være rart med en klar regel. Mulighederne er:
- Stavning som oprindeligt udgivet.
- Som 1, men med undtagelse, hvis værket er genudgivet/genudsendt med opdateret titel
- Med nutidig stavemåde (kun stort begyndelsesbogstav ved første ord og ved egenavne), og
- Vi tillader begge muligheder.
Jeg hælder mod nr. 3, men er åben for øvrige løsninger.
Lad os holde os alene til titler på dansk og alene til spørgsmålet om “gamle” titler fra før 1948.
Input? Pugilist (diskussion) 24. jan. 2024, 21:27 (CET)
- Jeg synes at diskussionen skal omfatte stavning generelt og ikke kun brugen af stort begyndelsesbogstav. Mange stavemåder er ændret gennem tiden. Et eksempel er romanen Den tredie pige, som efter nutidens retskrivning burde hedde "Den tredje pige" eller "Den Tredje Pige". Hvis man vil opdatere brugen af store begyndelsesbogstaver, er det naturligr også at opdatere stavningen til nutidens retskrivning. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 24. jan. 2024, 21:51 (CET)
Her er Retskrivningsordbogen §12 stk 9, med to eksempler indsat: se §12 her
"(9) Bøger, kunstværker, love mv. Navne på bøger, film, teaterstykker, malerier, skulpturer, kompositioner, sange og lign. skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord. Det gælder også selvom det første ord er en artikel. Desuden kan alle mere betydningsfulde ord i sådanne titler mv. skrives med stort:
- Det forsømte forår el. Det Forsømte Forår
- Bag duggede ruder el. Bag Duggede Ruder"
Når jeg læser det ser jeg 100% valgfrihed mellem "Kongens Fald" og "Kongens fald". Jeg synes det er svært at argumentere for at vi skal flytte "Kongens Fald" til "Kongens fald" når nu også den første er korrekt dansk og værket er udgivet med den titel.
Jeg kan dog godt se at wikipedia-stilmanualen er vedtaget med følgende formulering:
"Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første. Medmindre de normale grammatiske regler siger at alle ord i et emne skal være med stort (eks. Poul Nyrup Rasmussen), skal kun det første ord være med stort, alle andre ord skal være med småt."
og der er jo netop ikke tale om at "Fald" skal være med stort, men derimod at det kan være med stort.
Formuleringen i stilmanualen skal derfor rettes hvis vi beslutter at det er OK at oprette artikler med navne, der følger retskrivningsreglerne som fx titlen Kongens Fald gør.
--Santac (diskussion) 25. jan. 2024, 10:23 (CET)
- Der diskuteres nu to spørgsmål.
- Det ene er, at Retskrivningsordbogen har ladet sig inspirere af den angelsaksiske tradition med at tillade store begyndelsesbogstaver i titler, hvis man synes det er fint (Have You Seen Your Mother, Baby, Standing in the Shadow?).
- Det andet - lidt mere kildne - er, hvorledes vi forholder os til titlerne på ældre værker. De ældre værker fulgte en mere stringent retskrivning. Filmen The Great Problem blev i 1917 udsendt på dansk som Den lille Heks. På daværende tidspunkt var retskrivning lidt mere stringent, og man kunne ikke bare skrive Den Lille Heks. Spørgsmålet er så, om vi skal skrive Den lille heks eller Den lille Heks, eller gakke ud og skrive Den Lille Heks.
- Vælger vi en løsning med det "gamle" stavemåde, skal vi også forholde os til, hvad vi gør med "å": Skal vi være konsekvente, bliver det så Fangen paa Zenda og ikke Fangen på Zenda (eller Fangen På Zenda). Og hvad gør vi, når værket genudsendes med nutidig retskrivning? Det er lidt noget rod, og jeg mener, at den nuværende løsning (som jeg opfatter det) sikrer, at vi får en rimelig ensartethed.
- Kongens Fald er ikke så godt at diskutere ud fra - havde værket heddet Kongens store Fald, ville det være mere illustrativt. Jeg medtog det blot i begyndelsen for at stille titlen op overfor Grimms eventyr. --Pugilist (diskussion) 25. jan. 2024, 11:36 (CET)
- Jeg er mest tilbøjelig til at mene at Wikipedia skal bruge de originale titler, men dog normalt den nyeste titel hvis værket er udgivet med flere titler (medmindre der er særlige forhold som sig gældende, som fx en bestemt titel er mere kendt eller udbredt end andre). Det kan nemt blive noget rod og kan have præg af historieforfalskning at bruge titler som et værk ikke er udgivet under. En konsekvent ændring af titler til nutidig retskrivning kan også føre til (efter min mening) absurde resultater. Jeg kan ikke fx ikke tro at nogen vil foreslå at flytte avisen Politiken til "Politikken" selvom der er indført obligatorisk konsonantdobling i ordet siden 1884.
- Så jeg går ind for "Kongens fald", "Grimms eventyr" og "Den tredje pige" fordi disse værkers nyeste udgivelser bruger disse titler. Jeg mener derimod at filmen "Fangen paa Zenda" fra 1915 skal beholde sin originale danske titel, fordi artiklen om filmen handler om en bestemt udgave af filmen som har den titel. Hvis nogen skriver en artikel om bogen som filmen er baseret på, bør den artikel til gengæld hedde "Fangen på Zenda" fordi bogen blev udgivet på dansk i 1982 med den titel.
- Men uanset hvilken stavevariant som bruges, bør der ideelt set være omdirigeringer fra alle de titler, værket er udgivet under, og de tilsvarende titler med nutidig stavning. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. jan. 2024, 13:34 (CET)
- Det lyder umiddelbart som en god tilgang. I hvert fald i forhold til film er der mulighed for at udfylde parameteren "Originaltitel" i infoboksen, som det fx ses på denne side: Da Svigermoder kom. At parameteren i det tilfælde er brugt forkert og der burde være anvendt parametern "Anden titel" er en anden problemstilling. Der bør også findes en "infoboks bog" hvor noget lignende kan gøres, så der på siden med det nye navn Kongens fald skrives originaltitel Kongens Fald. --Santac (diskussion) 25. jan. 2024, 14:50 (CET)
- Jeg er også meget enig i Kartebolles forslag i den forstand at det vigtigste er officiel titel; hvis flere, så den nyeste (eller den form kilderne bruger). En titel på et værk kan jo godt være designet til ikke at følge retskrivningen, og det virker fjollet at ændre det af den grund. Der er måske lidt et spørgsmål om brugen af stort/småt altid kan kildebelægges godt nok? Jeg synes jeg er stødt på et par bøger/værker som alle officielle steder står udelukkende med store bogstaver (og alle andre steder bruges bogstaver inkonsekvent). Jeg tænker at vi stadig gerne vil undgå titler der udelukkende består af store bogstaver, så det kunne være fint med en formulering om at hvis der ikke er noget officielt eller klart svar på hvilke bogstaver der skal være store, så hold det minimalt ift. hvad §12 tillader (="Det forsømte forår"). //Replayful (diskussion | bidrag) 26. jan. 2024, 20:54 (CET)
Ikke megen debat, og ikke mange deltagere i debatten, men baseret på tilkendegivelserne ser ud til at der er stemning for at anvende originaltitel på værker, med mindre der ved senere udgivelser er anvendt en anden stavemåde. Det giver lidt udfordring i forhold til at undersøge, hvad den originale titel rent faktisk var, og til at undersøge om senere udgivelser er sket under en anden titel (er en film eksempelvis vist på fjernsynet under en anden titel etc.). Jeg er ikke sikker på, at det er en praktisk løsning, men hvis det er konsensus, vil jeg i løbet af nogle dage konkludere, og så opdatere Stilmanualen med konklusionen. -Pugilist (diskussion) 10. feb. 2024, 21:42 (CET)
- Hvis det bliver konklusionen, forestiller jeg mig ikke at nogen gennemgår de tusindvis artikler om film og bøger for at følge den, men at der kommer ændringer dråbevist efterhånden som nogen alligevel kigger på nogle af artiklerne. Det er i hvert ikke noget som har høj prioritet for mig. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. feb. 2024, 00:27 (CET)
- Vi har et velfungerende redirectsystem, så meget løser sig ved at indsætte det når man støder på røde links til artikler der er oprettet. Der er ikke noget mere irriterende end at oprette en artikel fra et rødt link, og så finde ud af at den findes :-( - så er det bare at vælge hvad der skal være primærbetydningen ;-) - Nico (diskussion) 11. feb. 2024, 05:49 (CET)
- Der er ikke nogen klar linje i dag. Jeg mener heller ikke, at vi skal prioritere det højt at ensrette efter (eventuel) ny praksis. Det må tages drypvist. Det vil være hensigtsmæssigt med redirects, men jeg vil alene lade dette være en henstilling, så vi slipper for at nye brugere får skæld ud for at have oprettet en ny artikel uden redirects fra alternative stavemåder. -Pugilist (diskussion) 11. feb. 2024, 09:57 (CET)
- Vi har et velfungerende redirectsystem, så meget løser sig ved at indsætte det når man støder på røde links til artikler der er oprettet. Der er ikke noget mere irriterende end at oprette en artikel fra et rødt link, og så finde ud af at den findes :-( - så er det bare at vælge hvad der skal være primærbetydningen ;-) - Nico (diskussion) 11. feb. 2024, 05:49 (CET)
Konklusion: Ikke megen debat, men tilsyneladende stemning for, at lade titler optræde under stavemåden på tidspunktet for udgivelsen, med mindre der er sket genudgivelse af værket under nutidig stavemåde. --Pugilist (diskussion) 19. feb. 2024, 17:46 (CET) |
Kendte bysbørn og elever
redigérBeslutningen på Wikipedia:Landsbybrønden/Kendte bysbørn og kendte elever bør vel skrive ind i Stilmanualen, men under hvilket afsnit?
- Sarrus (d • b) d. 22. apr. 2024, 19:45 (CEST)
- Jeg mener, at det naturligste vil være at skrive konklusionen og en henvisning til diskussionen på Landsbybrønden ind i Wikipedia:Lister. Stilmanualen henviser i forhold til denne. Økonom (diskussion) 23. apr. 2024, 07:55 (CEST)
- Det hører vel hjemme i afsnittet "Lister". --Madglad (diskussion) 23. apr. 2024, 08:58 (CEST)
Jeg tænker et naturligt sted at skrive det ind vil være Wikipedia:Stilmanual#Artiklens opbygning, hvor der så skrives hvad der ikke skal være med i artiklen, herunder en liste over kendte bysbørn/elever. Afsnittet "Lister" opfatter jeg mere som et afsnit der definerer hvordan en listeartikel skal opbygges.--Santac (diskussion) 23. apr. 2024, 15:39 (CEST)
- Egentlig synes jeg ikke, at oplysningerne naturligt hører til på nærværende side i det hele taget. Stilmanualen handler om, hvordan man skriver det indhold, man gerne vil skrive, men ikke så meget om, hvad man overhovedet bør skrive i artikler. Jeg opfatter altså arbejdsdelingen sådan, at siden her handler om form, mens indhold, og specielt hvad der ikke bør være indhold i artikler, er beskrevet diverse andre steder, fx i WP:IKKE, WP:BLP - og for listers vedkommende, som er det relevante her, i WP:LIST. Sidstnævnte er ikke mindst skrevet med henblik på lister, der optræder som hele artikler, men retningslinjerne virker logiske at anvende også i forbindelse med lister, som optræder som dele af andre artikler. Så under alle omstændigheder mener jeg, at der bør henvises til Landsbybrønd-konklusionen på den side, der generelt omhandler lister. Økonom (diskussion) 23. apr. 2024, 18:11 (CEST)
- Det er jeg uenig i. Afsnittet Wikipedia:Stilmanual#Artiklens opbygning handler da netop om hvad der skal være i artiklen. --Santac (diskussion) 29. apr. 2024, 17:13 (CEST)
- Ja, afsnittet rummer en helt generel opskrift på opbygning og rækkefølge i en standard-artikel, som mere eller mindre passer til alle artikler. Det, vi diskuterer her, som er et meget specifikt påbud om, at en konkret type lister med et helt bestemt indhold er uønsket i to helt specifikke typer artikler, opfatter jeg som en langt mere detail-orienteret regel, som typisk ikke beskrives i stilmanualen. Ligesom det fx ikke er her, at vi nævner, at ikke-notable børns navne normalt ikke skal fremgå af artikler, og sikkert en række andre mere specielle kutymer til brug i særlige situationer.
- Er du uenig i, at det vil være relevant at nævne den nye retningslinje om lister på siden, der handler om lister? Økonom (diskussion) 1. maj 2024, 18:09 (CEST)
- Ja, jeg er uenig i at vi på siden der omhandler hvordan vi laver listeartikler skal beskrive at vi på almindelige artikler ikke skal omtale hvilke personer der er bysbørn. Jeg tænker vi skal have et mere generelt forbud mod bysbørn-beskrivelse; herunder en liste over bysbørn, men også i fritekst, som skabelon eller hvad man nu kan forestille sig. Jeg synes det er en rigtig dårlig ide at blande en definition på hvordan man skriver en listeartikel sammen med hvordan man skriver en "almindelig artikel". Du synes måske det er en god ide at forbyde lister over bysbørn, men åbne for skabeloner, fritekst og hvad man ellers kan forestiller sig? På listesiden kan du kun forbyde lister. --Santac (diskussion) 1. maj 2024, 19:18 (CEST)
- Emnet for diskussionen her er jo, hvor man skal beskrive den beslutning, der allerede er truffet, og den handler om de konkrete lister, der p.t. optræder i mange artikler, som det fremgår af tråden på Landsbybrønden, der refererer til listerne adskillige gange. Ønsker man at udvide forbuddet, er det en anden diskussion, som bør tages op selvstændigt på Landsbybrønden. Selv er jeg skeptisk overfor at forbyde omtale af bysbørn i enhver form. Jeg synes, det er fint, at artiklen om Grenaa nævner Søren Kanne, artiklen om Hee I.C. Christensen, og artiklen om Glyngøre Jonas Vingegaard. Økonom (diskussion) 2. maj 2024, 08:28 (CEST)
- Åbenlyst mener jeg at en beskrivelse af hvad en artikel skal indeholde skal være på den side hvor der defineres hvad en artikel skal indeholde og ikke på en side der definerer hvad en listeartikel skal indeholde. Jeg kan næsten ikke forstå at man kan mene noget andet, men her er vi alligevel :-) At informationen tilfældigvis er struktureret som en liste gør ikke at definitionerne angående de informationer skal være på den side hvor vi definerer listeartikler. Det er selvfølgelig fint at nævne bysbørn hvis de er notable. Grunden til at jeg skrev som jeg skrev var at man også kan lave en fritekst, der beskriver en række ikke-notable bysbørn uden de var på listeform. --Santac (diskussion) 2. maj 2024, 15:12 (CEST)
- Vi har som sagt allerede masser af mere detaljerede regler om, hvilke typer indhold der ikke bør optræde i forskellige slags artikler, og dem finder man på alle mulige andre hjælpesider end i stilmanualen, så det undrer mig, hvis nogle opfatter det som uforståeligt, at sådanne forbud kan optræde andre steder. Men lad os bare være enige om at være uenige og stoppe den der. Økonom (diskussion) 3. maj 2024, 20:25 (CEST)
- Åbenlyst mener jeg at en beskrivelse af hvad en artikel skal indeholde skal være på den side hvor der defineres hvad en artikel skal indeholde og ikke på en side der definerer hvad en listeartikel skal indeholde. Jeg kan næsten ikke forstå at man kan mene noget andet, men her er vi alligevel :-) At informationen tilfældigvis er struktureret som en liste gør ikke at definitionerne angående de informationer skal være på den side hvor vi definerer listeartikler. Det er selvfølgelig fint at nævne bysbørn hvis de er notable. Grunden til at jeg skrev som jeg skrev var at man også kan lave en fritekst, der beskriver en række ikke-notable bysbørn uden de var på listeform. --Santac (diskussion) 2. maj 2024, 15:12 (CEST)
- Emnet for diskussionen her er jo, hvor man skal beskrive den beslutning, der allerede er truffet, og den handler om de konkrete lister, der p.t. optræder i mange artikler, som det fremgår af tråden på Landsbybrønden, der refererer til listerne adskillige gange. Ønsker man at udvide forbuddet, er det en anden diskussion, som bør tages op selvstændigt på Landsbybrønden. Selv er jeg skeptisk overfor at forbyde omtale af bysbørn i enhver form. Jeg synes, det er fint, at artiklen om Grenaa nævner Søren Kanne, artiklen om Hee I.C. Christensen, og artiklen om Glyngøre Jonas Vingegaard. Økonom (diskussion) 2. maj 2024, 08:28 (CEST)
- Ja, jeg er uenig i at vi på siden der omhandler hvordan vi laver listeartikler skal beskrive at vi på almindelige artikler ikke skal omtale hvilke personer der er bysbørn. Jeg tænker vi skal have et mere generelt forbud mod bysbørn-beskrivelse; herunder en liste over bysbørn, men også i fritekst, som skabelon eller hvad man nu kan forestille sig. Jeg synes det er en rigtig dårlig ide at blande en definition på hvordan man skriver en listeartikel sammen med hvordan man skriver en "almindelig artikel". Du synes måske det er en god ide at forbyde lister over bysbørn, men åbne for skabeloner, fritekst og hvad man ellers kan forestiller sig? På listesiden kan du kun forbyde lister. --Santac (diskussion) 1. maj 2024, 19:18 (CEST)
- Det er jeg uenig i. Afsnittet Wikipedia:Stilmanual#Artiklens opbygning handler da netop om hvad der skal være i artiklen. --Santac (diskussion) 29. apr. 2024, 17:13 (CEST)
Værktøjsbjælkeikoner?
redigérHvordan viser man de ikoner, der ses i værktøjsbjælken over redigeringsvinduet? Det kan f.eks. være meget relevant under Referencer/Kilder her. Hjart (diskussion) 2. jun. 2024, 11:58 (CEST)
Kursiv på podcasts?
redigérSkal titler på podcasts også kursiveres? Redigerede lige i Så har vi balladen og blev i tvivl, om podcasttitler også skal kursiveres. På STIL:INTRO står der "Hvis artiklens navn er titlen på en bog, film, tv-serie, avis, eller ugeblad" da benyttes både fed og kursiv
. Er det en forglemmelse eller et bevidst valg, at podcasts ikke er nævnt? Eller radioudsendelser? Det bør vel være sammenligneligt med film og tv-serier, selvom det er uden billeder? Under Wikipedia:Stilmanual#Titler nævnes desuden bøger, film, plader (album, ikke singler), tv-serier, magasiner, skibe, musikstykker og retssager.
.
- Sarrus (d • b) d. 19. jul. 2024, 23:41 (CEST)
- Jeg mener at det mest konsekvente er også at kursivere podcasttitler. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 20. jul. 2024, 06:28 (CEST)
- Enig. — Pugilist (diskussion) 20. jul. 2024, 12:28 (CEST)
- Hvorfor er kursivering vigtig på W? Gerne en henvisning til en typografisk lærebog? --Madglad (diskussion) 20. jul. 2024, 12:43 (CEST)
- Enig. — Pugilist (diskussion) 20. jul. 2024, 12:28 (CEST)