Viser opslag med etiketten roser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten roser. Vis alle opslag

søndag den 13. juli 2014

Haveguf


Jeg kan næsten ikke følge med. Der kommer hele tiden nye blomster frem i haven, og jeg tager rigtig mange billeder. 

Daglilje

Derfor er jeg begyndt at vise mine havebilleder på instagram. Det er meget mindre tidskrævende, og man kommer hurtigt ud til et stort publikum fra hele verden. I kan følge med og se flere billeder fra haven, hvis I har lyst. Søg på: Lalehmol

Hvid venusvogn 
Her følger nogle af de mange planter fra haven. Jeg håber at de vil overleve tørken og varmen. For vi er vidst blevet snydt for regnen.
Plox
Ukendt rose

Samme rose som tidligere. Er der nogen der kender navnet?

Gul daglilje


akelejeviolfrøstjerne

Aconitum




hvid solhat

Summer wine  
Braithwaite


Ha' en dejlig uge


søndag den 27. april 2014

Guder og prinsesser på vej.

Gudeblomsten har haft det rigtig godt i år. Den er ikke en plante, der breder sig voldsomt. Men i år kommer den med mange stilke, og hver med mange knopper.


Dodecatheon meadia 
Her kan du se, hvordan den så ud for 4 dage siden. Det går virkelig stærkt.

Det går også meget stærkt for roserne.



Crown Princess Margareta står allerede med knopper.  Det er da virkeligt tidigt, ikke?

Crown Princess Margareta                 
Jeg slutter med et billede fra sidste år.  I må have en dejlig mandag.


mandag den 10. marts 2014

Have-eufori

Sikke en vidunderlig dag. Jeg havde en fridag idag, og man må sige, at det havde jeg ramt ret godt, hvad vejret angår. Jeg gik i haven lidt over otte, og da jeg kom ind igen modvilligt, og kun fordi maven knurrede, var klokken et.


Ovenover er et billede af Sceptered Isle fra sidste sommer. I dag var en stor dag, hvor roserne blev klippet. Jeg gik faktisk i gang med det i går, men det tog meget længere tid end først antaget. 


Det kan være, at I synes, det er lidt skørt eller dumdristigt at klippe dem ned så tidligt. Men jeg tvivler på, at vi vil få hård frost, og et par minusgrader tager roserne alligevel ikke skade af.
Her er Santana efter nedklipning. Så er der også lidt, som skal køres væk. 

Kommer til at savne haven i morgen, men det er godt, at vi går mod lysere aftener.
Mon der er andre, der har klippet deres roser?


søndag den 9. marts 2014

Det er helt fantastisk


"Det er helt fantastisk" sagde min søn på 6 år i dag, da han opgav at tælle alle de mariehøns, der vrimlede rundt på græsplænen.


Jeg tænkte også, at det er helt fantastisk, da jeg fik øje på årets første bi, der var fuld i gang med at forsyne sig på de flotte åbne krokus.  
Det har været en rigtig fantastisk dag med masser af  sol og varme. Desværre fandt jeg også ud af, at der var fuld gang i bladlusene på en af roserne (Redoute). 


Det var gået to dage, siden jeg sidst havde været i haven, og der er sjovt at se, hvor mange
 nye vækster, der er kommet frem. Her er årets første  (i hvertfald i vores have) tulipan.


Måske ikke ligefrem den smukkeste tulipan, men jeg er stadig glad for den.

Snart er det grønne skovområde bag vores grund dækket af et gult tæppe af vorterod. I dag var der en, der tyvstartede.

Også flere krokus i fuld flora. Dem kan jeg vidst ikke få nok af.



lørdag den 1. marts 2014

Så er det forår


Så kom foråret både temperaturmæssigt og på kaldenderen. Idag har det dog været mest overskygget.
Den naturlige fugt i vejret giver planterne en friskhed, der er meget charmerende.


Her er lupinerne, der er godt på vej. De blev plantet sidste år, og jeg er meget spændt på at se, hvordan de kommer til at fungere i vores have.


 Jeg følger roserne meget tæt.  Her er Santana, der er skyder på levet løs. Hvis vejret holdet, så er det planen, at de store klatreroser skal trimmes om to ugers tid. Jeg venter lidt endnu med de andre roser.
Til sidst et billede af mine akelejer. Det er vildt at tænke på, at i løbet af kort tid kommer de her små søde blade til at dominere det meste af haven.