Sjælland
1 Follower
Recent papers in Sjælland
Ved Stålmosegård i Vindinge blev i sommeren 2014 og foråret 2015 udgravet en yderst velbevaret bebyggelse fra sen førromersk jernalder-ældre romersk jernalder. Spredt over et areal på godt 9.500 m2 blev i alt 29 huskonstruktioner... more
Ved Stålmosegård i Vindinge blev i sommeren 2014 og foråret 2015 udgravet en yderst velbevaret bebyggelse fra sen førromersk jernalder-ældre romersk jernalder. Spredt over et areal på godt 9.500 m2 blev i alt 29 huskonstruktioner udgravet, hvoraf adskillige har været i flere faser. De mest velbevarede hustomter lå i et tykt, fundrigt kulturlag og havde bevarede stenlægninger, ildsteder og gulvlag – et ganske unikt syn på Sjælland. Nord for bebyggelsen registreredes et område med kogestensgruber, som nok har været knyttet til bebyggelsen. Ved udgravningen blev der desuden fundet en møntskat fra vikingetiden med godt 130 hele og ituklippede mønt-og sølvfragmenter.
Det er efterhånden velkendt, at metaldetektoren og dens brugere høster store fortjenester i disse år, og der går næppe en uge, uden at et nyt spændende oldtidsfund bliver præsenteret. Detektoren er kilde til mange små nyheder, nogle gange... more
Det er efterhånden velkendt, at metaldetektoren og dens brugere høster store fortjenester i disse år, og der går næppe en uge, uden at et nyt spændende oldtidsfund bliver præsenteret. Detektoren er kilde til mange små nyheder, nogle gange rigtig gode nyheder – og af og til rene sensationer.
This article comments on the historical context of an English military button found by metal detector on Zealand, where it was lost in 1807 when England launched a massive surprise attack on Denmark – a neutral country at the time – and... more
This article comments on the historical context of an English military button found by metal detector on Zealand, where it was lost in 1807 when England launched a massive surprise attack on Denmark – a neutral country at the time – and used terror bombing of civilians in Copenhagen to seize the Danish fleet, making sure that Napoleon could not get hold of it.
- by Tobias Bondesson and +1
- •
- Military History, Sjælland, Buttons, Skånes historia
In streams of light I clearly saw the dust you seldom see, Out of which the Nameless makes a Name for one like me. L. Cohen, 2001 Jeg hvilede et øjeblik i pedalerne på toppen af Valby Bakke. Ikke fordi jeg var udmattet. Nej. Jeg er god op... more
In streams of light I clearly saw the dust you seldom see, Out of which the Nameless makes a Name for one like me. L. Cohen, 2001 Jeg hvilede et øjeblik i pedalerne på toppen af Valby Bakke. Ikke fordi jeg var udmattet. Nej. Jeg er god op ad bakke. Rigtig god. Nyder at overhale de der unge gutter, der aser med gearskiftet. Men i morges tog jeg en kort pause for at lade blikket glide hen over byen. Verden ses så tydeligt i oktobers skarpe sol. I sådan et lys ses alle de detaljer, helheden ellers skjuler. Hver en teglsten. Hver en vinduessprosse traeder frem. Det er som at se ind i en navnløs dimension, hvor selv støvet får betydning. Nøjagtig sådan er det med arkaeologien. Når den ses -og ses i det rigtige lys. I 1986 udgravede Nationalmuseet, til stor overraskelse for den arkaeologiske videnskab, tre jernudvindingsanlaeg på Vestsjaelland. Ovnene blev fundet ved rekognoscering forud for nedlaegning af det landsdaekkende naturgasnet og isaer den ene af dem var påfaldende velbevaret. Her lå beviset, for at jernalderbønderne havde fremstillet jern af myremalm -og kilderne, til forståelsen af, hvordan det var sket. På Sjaelland. Det var det sidste, der overraskede. I den arkaeologiske videnskab er det nemlig en til sandhed gentaget påstand, at jernudvinding primaert, for ikke at sige udelukkende, har fundet sted i Jylland. For det er her, man ikke kan udgå at bemaerke de hen ved éthundrede kilo tunge udvindingsslagger i pløjelaget. Gennem generationer har bønderne vaeltet den op og bugseret dem til naermeste dige eller skel, hvor de nu ligger -frit synlige -den dag i dag. Eller de har knust dem og anvendt dem som vejfyld. Ganske som gårdejer Kristian Højbjerg fra Grimstrup fortalte i 1926: Vi kunde ikke godt arbejde for dem og brød dem derfor op… Vi slog dem i Stykker med store Hamre og kørte dem hjem til Gaarden. Der var et helt Laes. Noget blev slaaet i mindre Stykker og brugt til at køre paa Vejen, og noget ligger her ved Gaarden endnu.