Københavns Universitet

Jeg har mødt muren. Jeg er igen nået til det punkt, hvor en fortsættelse syntes at ville kræve overmenneskelige kræfter. For på Københavns Universitets humanistiske fakultet er vi i denne tid ikke alene hjemsøgte af den ny universitetslov, økonomiske nedskæringer, institutsammenlægninger og arbejdet med nye studieordninger – men lokalt er mit fag tilmed ramt af praktiske problemer med flytning fra indre by til Amager og en deraf følgende øget (og glædelig) studieaktivitet. Så på det stakkels lille fag bruger vi mange, mange flere timer på administrativt arbejde end på faglig udvikling.
Det var selvfølgelig derfor, jeg mødte muren. Det helt uventede var, at den denne gang antog skikkelse af en kørelærer.

Udsendelsen belyser sprogpsykologers arbejde i faglig kontekst.

- Sprogpsykologi beskæftiger sig med mennesket som sprogligt væsen og betragter sproget som individuelt og foranderligt. Når vi hører nogen sige 'sproget' siger vi 'hvis sprog? Vi taler aldrig om meddelelser isoleret fra deres kontekst. Det er et forældet monologistisk sprogsyn i vores øjne.

Interaktionsfolklore
Sprogpsykologi  er en videnskab, der favner helheden. Metoden minder mest om antropologens med feltarbejde og registrering inspireret af socialpsykologien. Et eksempel kan være at registrere, hvad der sker i kommunikationen mellem læger og patienter i en bestemt lægepraksis.

Charlotte Bisgaard Nielsen kalder det en interaktionsforklore, der anvender etnometodologiske redskaber! Hendes ønske for de studerende er at de går ud og gør verden til et bedre sted, intet mindre.

- Jeg frygter at de kommer til at kede sig på et reklamebureau med fx at lave kampagner og drikke champagne. Så jeg prøver at tale dem fra det. De skal finde ud af, hvem de er og hvad de gerne vil bruge deres liv på.

Rådgiver for statsministeren
Billy Adamsen har en phd i politisk Sprogpsykologi og er tidligere rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen, da denne var statsminister. Da han kom fra faget litteraturvidenskab var Sprogpsykologi om ikke ligefrem en åbenbaring, så en meget brugbar tilgang til kommunikation.

- Det var fascinerende at man her beskæftigede sig med konkrete personer i konkrete situationer. Det har jeg haft stor glæde af i min rolle som rådgiver, fordi jeg kunne forudsige hvilke psykologiske faktorer, der ville påvirke ministerens møde med f.x. en journalist eller en sportsklub. Og dermed påvirke forholdene på forhånd.

Gør noget meningsfuldt med jeres liv
Det er ikke kun i politik at Sprogpsykologien kan anvendes, men overalt i samfundet. Selvom nogle af de studerende kommer til at arbejde med kampagner, er Charlotte Bisgaard Nielsen sikker på, at de vil bidrage med mere klarhed og bedre forståelse for målgrupper:

- Nu er jeg jo den, der går rundt og siger, at jeg er hende der, der synes,  at man skal holde op med at lave kampagner, men det siger jeg også for at provokere. Jeg glæder mig til, at der er nogen, der forbedrer kampagnerne ved at have læst Sprogpsykologi og jeg er meget spændt på at høre, hvordan de gør.

Udsendelsen kan høres på nedenstående link.
http://www.dr.dk/P1/Sproglaboratoriet/Udsendelser/2012/05/31095409.htm

På første semester på Forhistorisk Arkæologi på KU skrev jeg en opgave om gravlæggelse i yngre jernalder. Her fik jeg famlet mig frem til at skrive, at man havde stedt sine kære til hvile. Det er bestemt ikke en smuk akademisk sætning, og jeg fik da også at vide til den efterfølgende vejledning, at vi ikke kan vide noget om de følelser, der ligger bag gravlæggelsen. Det fik mig til at tænke - længe og insisterende - og det har jeg endelig fået afløb for i dette essay, hvor jeg diskuterer tankerne, affekterne og symbolikkerne i gravgaver med udgangspunkt i en jernaldergrav fra Skovgårde, hvor en kvinde blev gravlagt med en bronzetenvægt.
Essaygenren kan altså noget, men den er ikke for sarte sjæle, for som Ole Kastholm så fint skriver i forordet: "Men vær advaret, i det følgende kan der forekomme sprogbrug..."