Nedskaeringerne på Humaniora undergraver vaekststrategier

Mandag 27. oktober 2014 POLITIKEN Læserbreve, højst 100 ord, eller debatindlæg, højst 400 ord, sendes via vores hjemmeside. Adressen er: politiken.dk/senddebatindlæg. Indlæg til nettet skal også sendes til os via denne adresse. Opstår der problemer, så ring venligst til 33 47 18 43, 33 47 23 31 eller 70 15 01 01. VIGGO HØRUP (1841-1902) STIFTER AF POLITIKEN I 1884 Vi bringer kun tekster alene sendt til Politiken. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster og til også at bringe teksterne på politiken.dk/debat Kronikforslag på ca. 2.100 ord sendes via vores hjemmeside. Adressen er politiken.dk/senddebatindlæg. Opstår der problemer, så ring venligst til 33 47 18 43, 33 47 23 31 eller 70 15 01 01. På politiken.dk/leder kan man kommentere avisens ledere. Debat 5 Nedskæringerne på humaniora Danskernes syn på dyr er irrationelt og undergraver vækststrategien uholdbart Regeringen vil skære i de uddannelser, der skulle sikre, at vi er til stede i de fremadstormende økonomier i bl.a. Asien. EDVARD BRANDES (1847-1931) STIFTER AF POLITIKEN I 1884 Redaktionschef: Per Michael Jespersen Debatredaktører Mette Højbjerg, Tarek Omar og Kenneth Lund Jourhavende Kenneth Lund Analyseredaktør Poul Anders Aarøe Pedersen Lederkollegiet Amalile Kestler Kronikredaktør Christoffer Emil Bruun Debat Rådhuspladsen 37, 1785 København V Telefon, Debat 33 47 23 31 Telefon, Kronik 33 47 24 38 Fax 33 15 41 17 DyreVelfærd KENNETH IBSEN, DANSK VEGETARFORENING Dimensionering RAVINDER KAUR, LEKTOR I MODERNE INDIENSTUDIER PÅ INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER, KU K ære uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, Som du sikkert ved, har dit forslag om at skære i antallet af kandidatpladser på områder, du anser for ubrugelige, vakt stor usikkerhed på universiteterne. Mange kommentatorer har påpeget de problemer og langsigtede konsekvenser, en så afgørende beslutning vil få. Jeg har ikke tænkt mig at gentage de argumenter, som allerede er blevet fremlagt. I stedet vil jeg lede opmærksomheden hen på dit ministeriums officielle hjemmeside. Hvis du kigger under sektionen med overskriften ’Regeringens strategier for internationalisering’, finder du et link til ’Brik- og vækstmarkedsstrategier’. Denne sektion er interessant læsning, da den præsenterer os for en politik, som er udformet af regeringen omkring de såkaldte ’vækstmarkeder’ i den globale, politiske økonomi. Her kan man læse følgende: »Ambitionen er, at Danmark skal være blandt de bedste til at udnytte de muligheder, som internationaliseringen giver, til gavn for langsigtet, bæredygtig vækst og beskæftigelse (...). Uddannelsesministeriet er en del af dette arbejde, da der i flere af landene er gevinster på forsknings-, innovations- og uddannelsessiden ved at øge samarbejdet. Danmark ønsker på forsknings- og uddannelsesområdet at få del i den udvikling med positivt afsmittende effekter for dansk erhvervsliv og videnmiljøer«. Dette helt grundlæggende aspekt er blevet fuldkommen overset i debatten. Lad mig forklare: ’Vækstmarkeder’ er det nye navn for den del af verden, som indtil for nylig blev set som uproduktiv og afhængig af udviklingsbistand og støtte fra Vesten for at opnå økonomisk vækst. Lande som Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika – for blot at nævne nogle få – anså man for at halte bagefter. Sådan blev verdenspolitikken udformet, og den blev fulgt til punkt og prikke i årevis. Men der er sket en forandring i de sidste to årtier. Den del af verden, som man så som et sørgeligt og kummerligt sted, er pludselig blevet synonym med håb – og håbet er ikke kun vakt i disse lande, men også i resten af verden, som ser nye markeder og vækstpotentiale. En hvilken som helst analytiker fra en større international investeringsbank vil i dag sige det samme: Fremtiden ligger i Syden. Asien er nu blevet døbt ’verdens vækstmotor’, og Indien og Kina har tilsammen flere end 2,5 milliarder mennesker og udgør et kolossalt marked, som producenter, erhvervsdrivende og politikere dårligt kan tillade sig at se bort fra. Hvis du klikker ind på linket på din egen hjemmeside, bliver du sendt videre til Udenrigsministeriet, hvor du kan finde den samlede rapport om Danmarks politik på området. Faktisk har Udenrigsministeriet udarbejdet præcise rapporter om forskellige lande, som de mener, Danmark bør være mere opmærksom på på langt og kort sigt. Her optræder blandt andre Indien, Kina, Rusland, Sydafrika og Brasilien, som går under betegnelsen Brik-landene, samt N-11-landene, der omfatter uudforskede markeder i Asien, Afrika og Latinamerika. Forskrifterne opstiller krav om at fokusere på forskning, uddannelse og innovation, som vil styrke Danmarks position i de strategisk vigtige globale markeder. Faktisk støtter dit eget ministerium såkaldte innovationscentre, som er pålagt ansvaret for at koordinere indsatsen mellem forskning, uddannelse og erhvervslivet. Det seneste innovationscenter blev åbnet i den indiske hovedstad, New Delhi. DET ER SKÆBNENS ironi, at din egen dimensioneringsmodel vil skære ned på uddannelser, der har fokus på netop dette arbejde. Måske har bureaukraterne i dit ministerium ikke regnet ud, at Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet huser en række uddannelser, der fokuserer på lande uden for Europa og Amerika. Jeg har spekuleret over, om dine bureaukrater og økonomer, der ser humaniora som en ideologisk slagmark, overhovedet er klar over, at de undergraver regeringens vækststrategier. Ved de for eksempel, at en uddannelse i asienstudi- Tegning: Mette Dreyer Hvis du fortsat insisterer på at føre din plan ud i livet, så skal du overtale regeringen til at skrotte sine vækstmarkedsstrategier er uddanner en ny generation af studerende til at erhverve sig uundværlig viden, som gør dem i stand til at beskæftige sig med den nye verden, der er i færd med at udfolde sig? Den viden strækker sig fra spørgsmål om udenrigspolitik, klimaforandringer og CSR-strategier hen over lovgivning, forbrugsmønstre og nye produktionsplatforme til sociopolitiske forandringer i lande som Kina og Indien. Måske bør man bede de økonomer, der sidder med deres tabeller og diagrammer, om at se ud over den eurocentriske verden, så de kan forstå, hvor ødelæggende deres beslutninger vil være. Du kan måske overtale dem til at tage et ekstra kig på dit eget ministeriums hjemmeside en gang imellem, så de kan bevare overblikket. Hvis du fortsat insisterer på at føre din plan ud i livet, så skal du overtale regeringen til at skrotte sine vækstmarkedsstrategier. Det vil være en svækket politik, hvis en hel generation af nye danske studerende og forskere ikke kan uddanne sig til at beskæftige sig med en del af verden, som Danmarks egen fremtid er knyttet til. Oversættelse: Christoffer Østergaard DANSKERNES FORHOLD til dyr er præget af irrationalitet. Det må være konklusionen oven på dyresexdebatten og sagen om shetlandsponyen Tarzan, der blev slagtet en sommerdag på stranden i Tisvildeleje. Den lille hest oplevede ved slagtningen stærkt ubehag og smerte. Sagen har skabt røre i landet, da den indeholder to vigtige elementer. Den ene gerningsmand har en kendt mor, og dyremishandlingen er gået ud over en sød og nuttet pony. Der er dog mange dyr, der lider kraftigt i det danske landbrug. Ja, det er nærmest normen. Grise kastreres uden bedøvelse og får deres haler skåret af. Kyllinger får brændt spidsen af næbbet væk, og burhøns nægtes basale muligheder som at strække vingerne ud. Desværre forDet ville både mindskes danskergavne dyr og nes interesse, når mennesker at de hører om landskifte bøfferne brugsdyrenes leveud med forhold. Det skyldes, at nogle dyr vegetariske vækker vores følelalternativer ser, mens andre ikke har den store betydning. Det synes vi i Dansk Vegetarforening er en skam, da landbrugsdyr har lige så meget ret til gode liv som hunde, katte og heste og er fuldt ud lige så meget i stand til at føle smerte, stress og andet ubehag. DEN SAMME irrationalitet støder man på, når det gælder det nye forslag om forbud mod dyresex. Sex med dyr skal forbydes, da dyrene kan lide overlast. Derimod vil det ikke blive ulovligt for landmænd at stimulere deres søer og inseminere dem mod deres vilje. Argumentet for, at dyresex skal forbydes, men ikke det sidstnævnte, er for nogen, at det sidstnævnte er for at skaffe mad. Det er dog ikke nødvendigt at spise kød. Man kan faktisk leve sundere uden. Det er derfor et uholdbart argument. Det ville give mere mening, hvis folk spiste mere vegetarisk. Én milliard mennesker sulter i en verden, hvor halvdelen af det dyrkede korn bruges som dyrefoder. Det ville altså både gavne dyr og mennesker at skifte bøfferne ud med vegetariske alternativer. Det ville være det rationelle valg. kroniken 27. oktober 2014 Vi sikrer mere og bedre natur til alle danskere KIRSTEN BROSBØL I dag får danskerne for første gang nogensinde en langsigtet politisk plan for vores fælles natur. Her er de vigtigste tiltag i den længe ventede naturplan for Danmark. Kirsten Brosbøl (S) er miljøminister I DAG ER en historisk dag for Danmarks natur. Med Naturplan Danmark får vores natur nu sin helt egen 2020-plan. Det er en samlet og ambitiøs naturpolitik, der rækker mange år ud i fremtiden. Og det er det første gang nogensinde, at en dansk regering fremlægger en masterplan for, hvordan Danmark bliver et grønnere land med en rigere natur. Det er til gavn for de mange tusindvis af danskere, der kommer i naturen daglig. På vej til skole og arbejde cykler nogle gennem Amager Fælleds vidder, der gemmer havtorn og knopsvaner. Andre løber en tur i istidslandskabet omkring Mols, går en tur med familien ved det vilde Vesterhav eller i den gamle bøgeskov ved Vejle Fjord. Det giver os en dyb følelse af at høre til, for det er vores natur. Den er formet gennem generationer, og den har altid spillet en stor rolle for os danskere. Naturen spiller en hovedrolle i vores historie, og den er en stærk del af vores kultur, hvor den altid har haft en plads i hjertet hos vores digtere og i vores fædrelandssange af f.eks. H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger. DA SOMMEREN gik på hæld i august, besøgte jeg Vadehavet ved Danmarks vestkyst. Et smukt område af Danmark, hvor det unikke landskab hvert eneste år er spisekammer for millioner og atter millioner af trækfugle. Der er derfor ikke noget at sige til, at FN har udpeget Vade- ringen investere i naturen. For naturens skyld, for vores egen skyld og for vores børns skyld. Og derfor lancerer vi i dag en plan, der med tre overordnede indsatser skal styrke naturen og danskernes muligheder for at bruge den. VADEHAV. Et besøg i Vestjylland gjorde indtryk på miljøministeren, som vil beskytte dyrearter, som er truede på de kanter. Foto: Morten Langkilde/Polfoto havet til en del af verdensarven, og det kan vi være rigtig stolte af. Men Vadehavet består desværre ikke kun af solstrålehistorier. For samtidig med den fine titel i Sønderjylland går det desværre skidt med beskyttelsen af Vadehavets ynglefugle. F.eks. er tre ud af fire vibepar forsvundet fra dele af marsken siden 1996. Også stæren er i tilbagegang, og hvad ville Vadehavet være uden fænomenet sort sol? Jeg tror desværre ikke, at mange danskere er klar over, at vores natur nogle steder forsvinder for øjnene af os. I mid- ten af 1800-tallet var der 10.000 ynglende storkepar i Danmark. I dag er der 1 eller 2. Haren, som vi alle kender fra de danske marker, er mange steder i tilbagegang, og over en tredjedel af agerhøns, sanglærke og gul vipstjert er forsvundet fra vores marker siden 1996. Hvad ville en gåtur langs markerne være uden fuglefløjt? Det Danmark, vi giver videre til vores børn, skal være bedre end det, vi selv fik af vores forældre. Også når det gælder vores natur. Vi har derfor et stort ansvar for at give en natur i fremgang videre til de kommende generationer. Derfor vil rege- VI VIL STYRKE indsatsen for vores vilde dyr og planter: En af de største trusler i dag er den enorme hastighed, naturen forsvinder med. På verdensplan er halvdelen af alle vilde dyr forsvundet de seneste 40 år. I Danmark går det desværre også tilbage mange steder. Hver femte af vores sjældne og truede dyr og planter er i fare for at forsvinde fra vores natur, og halvdelen af alle bunddyr i Kattegat er forsvundet siden 1994. Den tilbagegang skal vi have stoppet inden 2020. Det skal vi gøre, så vi kan give en bedre natur videre til de kommende generationer, end den vi selv overtog. Den indsats skal bidrage til, at vi når de mål, som vi har fastlagt i EU- og FNregi. Dyrenes levesteder skal derfor forbedres, naturværdien skal øges, og vi skal passe bedre på den helt særlige danske natur. Regeringen vil derfor udpege en række beskyttede områder i Kattegat, hvor bundtrawl bliver forbudt. Og en del af Naturplan Danmark vil være et forbud mod sprøjtegifte og gødning i den del af vores natur, der er særligt beskyttet – den såkaldte paragraf 3-natur. Vores paragraf 3-beskyttede natur er noget af den vigtigste natur, vi har i Danmark overhovedet. Der er tuJeg tror sindvis af sjældne desværre insekter, planter, ikke, at mange vadefugle, padder danskere er og dyr, som lever i klar over, at vores moser og søer og på vores engvores natur drag, strandenge nogle steder og heder. forsvinder for Vi skal have flere øjnene af os sjældne sommerfuglearter som hedepletvinge og isblåfugl. Vi skal sørge for, at den grønbrogede tudse, den butsnudede frø og strandtudsen ikke kun er sjældne gæster i vores natur. Og den smukke kobbersneppe, viben og ikke mindst storken skal være mere almindelige. Der er i alt 415.000 hektar beskyttede naturtyper i Danmark. Det er et areal, der er større end Fyn. I 1992 fik vi med naturbeskyttelsesloven mulighed for at sikre denne natur, men beskyttelsen omfattede ikke fortsat brug af gødning og sprøjtning. Nu lukker regeringen hullet med et generelt forbud mod sprøjtegifte og gødning. Samtidig siger vi til dem, der pløjer naturen op, at det vil vi ikke acceptere. Hvis man ødelægger vores fælles natur, skal det kunne mærkes på pengepungen. Der-