Nicolines Wichmanns håndskrevne håndarbejdsbog 1830

Dragtjournalen Årgang 15 nr. 19 2021 ISSN: 2596-4526 Tekstil og læring på museerne Tidsskrift udgivet af Det Danske Dragt- og Tekstilnetværk Dragtjournalen Årgang 15 nr. 19, 2021 ISSN 2596-4526 Tidsskrift udgivet af Det danske Dragt- og Tekstilnetværk Dragtjournalen – Tekstil og læring på museerne Tidsskrift udgivet af Det danske Dragt- og Tekstilnetværk www.dragt.dk Kolofon: Ansvarshavende redaktører på Dragtjournalen nr. 19: Kirsten Rykind-Eriksen, mail: [email protected] Inge Christiansen, mail: [email protected] Redaktion: Camilla Luise Dahl Inge Christiansen Karen Woer Kirsten Rykind-Eriksen Kristine Holm Jensen Lone Brøns-Pedersen Vivi Lena Andersen Layout: Julie Størup 1 Varia Nicoline Wichmanns håndskrevne håndarbejdsbog 1830 Af Inge Christiansen, cand.mag. i etnologi og historie og Camilla Luise Dahl, cand.mag. i historie Kvinder har til alle tider brugt forskellige metoder til at huske detaljer i håndarbejder. Jo mere avancerede håndarbejder, der skulle huskes og udføres, jo vigtigere var det at få lavet sig et system til at huske dem. En af måderne var at nedskrive hele eller dele af håndarbejdsopskrifter. I Bornholms Ø-arkivs samlinger findes en lille håndskrevet håndarbejdsbog, der har tilhørt den bornholmske familie Wichmann. De sidste kendte ejere var bager i Rønne Tønnes Wichmann og hans hustru, og bogen fandtes i deres hjem i 1939, da det skulle ryddes efter Tønnes’ død.1 Den lille bog fra Wichmann-familien består af i alt 16 unummererede sider (8 ark) sammensyet med snor til et hæfte. Bogen er skrevet af forskellige personer på genbrugt papir. Den rummer mange slags oplysninger og notitser udover de forskellige opskrifter på håndarbejde. Der er indskrevet fødselsdage på navngivne personer, smånotitser om indkøb og huskelister, og notitser om mængden af tapet til brug i forskellige værelser. Flere af håndarbejdsopskrifterne er skrevet rundt om – over og under – andre notitser og lister, som må være skrevet først. Opskrifterne er således skrevet på genbrugt kladdepapir af forskellig art, mens andre af notitserne er anført løbende uden at komme i karambolage med opskrifterne og må være tilføjet sideløbende eller senere. Der er ikke angivelse af årstal eller navn i omslaget, men bogen menes at være skrevet af Nicoline Wichmann og måske påbegyndt af hendes mor.2 En af notitserne om tapet og mængden af dette til brug i ”mit grønne værelse” er skrevet med samme hånd som opskrifterne og er underskrevet N.W – Nicoline Wichmann. Familien Wichmann Nicoline Kirstine Wichmann blev født i Rønne i 1815 som datter af koffardikaptajn (skipper, kaptajn på et koffardiskib, som er et handelsskib)3 Nicolai Jacobsen Wichmann (1782-1853), og hustruen Anne Cathrine Schou (1790- ca. 1845). Parret blev gift i Rønne i 1814 og Nicoline var deres første barn. Nicoline tog i 1832, som knap 17-årig på ophold i Eckernförde. Året efter, i 1833, forlod forældrene Bornholm. Af afgangslisten for Rønne fremgår, at familien Koffardikaptajn Wichman, hustruen Anne Cathrine Schou og sønnen Christian rejste til Bandholm på Lolland det år.4 I folketællingen 1834 findes familien fortsat i Bandholm, faderen i embede som ”roerbetjent” (toldbetjent) og med dem fire hjemmeboende børn, sønnen Christian på 16, datteren Mathea på 14, datteren Laura på 8 år og sønnen Poul på 6 år. Datteren Nicoline var endnu ikke kommet tilbage fra Eckernförde, men flyttede få år efter ind hos forældrene på Lolland. En enkelt søn, Hans Jacob Wichmann forblev på Bornholm, og gik i lære hos en ven af familien, apoteker Frederik Laurberg i Rønne. Flere af personerne, der optræder i forbindelse med opskrifter og diverse notitser, er 1 Wichmanns arkiv, BØA 2019-106. Håndarbejdshæftet og en transskribering af det kan ses i helhed på hjemmesiden bornholmskebilleder.dk 2 Bornholms Ø-arkivs Årsskrift, 2020, s. 72-78. 3 Ordnet.dk 4 Kirkebogen for Rønne Sct. Nicolaj kirkesogn 1833-1835, afgangslister. 61 blevet identificeret. I hjemmet hos apoteker Carl Frederik Laurberg i Rønne, boede, ifølge folketællingen 1834, den tilbageblevne søn apotekerlærling Hans Jacob Wichmann foruden Laurbergs nærmeste familie. Disse talte blandt andet Laurbergs søster, enken Anna Kirstine Kulow (også stavet Keilow, Kejlov), der må være identisk med opskriftens ”Madam Kylous måde at filere på”. Husmoderen Sophie Marie Tyksen er måske den Sophie, der optræder i en anden opskrift for et halssjal med hulmønster ”Til Sophies Halsnet”. Den tætte forbindelse mellem familien Laurberg og familien Wichmann ses også af andre kilder. Ved Laurbergs datter Julies dåb i Rønne 4. juni 1827 var en af fadderne ”Kaptain Wichmann”.5 Denne var Nicolai Jacobsen Wichmann, far til Nicoline og Hans Jacob, der var apotekerlærling hos Laurberg. En anden person, der kan identificeres, er den Christian Elleby, der optræder i en notits skrevet med en anden hånd end den anvendt ved opskrifterne. I notitsen er anført: ”Til Ellebys Støvler 284/i Skaftet 140”. Christian Elleby flyttede ind i kaptajn Wichmanns hus i Rønne, da Wichmann og hustru flyttede til Lolland i 1833. Bogens datering Persongalleriet i bogen kan således knyttes til Bornholm omkring årene 1820’erne til 1830’erne, inden en gren af familien Wichmann flyttede fra Bornholm i 1832 og 1833. Flere notitser omhandler indkøb af tapet til diverse rum i huset. Det er ikke særligt sandsynligt, at familien gik i gang med at tapetsere hele huset kort før fraflytningen, eller at man indkøbte store mængder tapet for at tage det med sig til det nye hus på Lolland, hvorved håndarbejdsbogen nok er fra før 1830. Med Nicoline født i 1815, har hun næppe skrevet i den før 1825. En af notitserne giver dog indtryk af, at de oprindelige skriblerier er af endnu ældre dato, nemlig en notits om ”Bager Jungmann”. Sukkerbager Thomas Peter Jensen Jungemann flyttede til Bornholm fra Sønderjylland i 1796-1797 og døde før 1814.6 Denne notits kan senest være skrevet deromkring. En anden notits om ”Ur mager Rises Søn” skrevet med samme hånd som notitsen om bager Jungemann, må henvise til urmager Hans Peder Riis. Han fik sin første søn i 1812 efter fire døtre, født i perioden 1804 til 1810. De to samtidige notitser kan således vedrøre bager Jungemanns død og Peder Riis’ første søns fødsel, og dermed må nogle af de ældre notitser stamme fra 1810’erne og fra før Nicoline Wichmanns fødsel i 1815. Disse notitser, samt et par af opskrifterne, er skrevet med samme hånd som notitsen om Ellebyes støvler. Det peger på, at Nicolines mor, Anne Fig. 1. I 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet blev tekstiler pyntet med uanede mængder af hvide blonder som her, hvor der hækles en hvid blonde med buer. Håndarbejdsbogen rummer flere hæklede blonder blandt andet de små tætte spidser. Foto: Bornholms Ø-Arkiv. BØA 2019-106. 5 Kirkebog, Rønne Sct. Nicolaj Kirke, hovedministerialbog 1825-1832. 6 Ved sønnen Simon Jensen Jungemanns konfirmation i Rønne i 1814 er faderen angivet som afgangne (afdøde) Bager Jungemann. Rønne Sct. Nikolaj kirke, kirkebog, hovedministerialbog 1813-1819. 62 Cathrine Schou, står bag nogle af opskrifterne. Omvendt var Carl Frederik Laurberg (f. 1792) og hans søster Anna Kirstine g. Külow, (f. 1791) født i Svendborg. Før Madam Külow kom til Bornholm, tidligst i 1819, kan denne opskrift ikke være skrevet.7 Notitsen underskrevet af N.W er derimod skrevet med samme hånd som opskriften på ”de smaa tette Spidser”, der følger lige efter, samt Madam Kylovs opskrift. Dermed er det ikke sandsynligt, at initialerne N.W tilhører faderen Nikolaj Wichmann, eller at han har skrevet notitser i bogen. Det havde ellers godtgjort, at Anne Cathrine Schou alene stod bag opskrifterne på genbrugt papir fra ægtemanden. Opskrifternes oprindelse og bevaring Bogens ældste opskrifter må således være fra Anna Cathrine Schous hånd, måske fra 1820’erne, eller allerede fra 1810’erne og inden giftermålet med Kaptajn Wichmann i 1814. Opskrifter kan være tilføjet senere og er fra datterens hånd. I forbindelse med at Nicoline skulle på ophold i Eckernförde og inden afrejse eller tiden op til, har hun ønsket at indsamle og huske opskrifter på diverse håndarbejder. Med de ofte navngivne meddelere af de forskellige opskrifter er det tydeligt, at disse blev indsamlet blandt venner og familie. Måske føjedes også et par opskrifter til efter afrejsen fra Bornholm. I den lille bog må findes almindeligt udbredte opskrifter og ikke bare gamle bornholmske arbejder. Opskrifterne skrevet af Anne Cathrine Schou kan være nogle, der florerede mellem Rønnes damer, mens andre opskrifter antagelig var fra andre steder. Nicoline blev født på Bornholm og endte på Lolland efter et ophold i Eckernförde. Madam Külow var født Fig. 2. Karen Sophie Rasmine Andersen (1838-1925), gift med bager i Rønne, Tønnes Rasch Wichmann, ca. 1895. Karen strikker sandsynligvis strømper. Ved Tønnes død i 1939 fandtes Nicolines håndarbejdsbog i deres hjem. Foto: Bornholms Ø-Arkiv, BØA 2018, 70. 7 Anne Kirstine Külows søn Johannes Jacob Külow blev døbt i Stege d. 22. aug. 1817, faderen var bager Niels Boje Kejlow i Stege, han var død ved sønnens dåb. Det er ikke lykkedes at finde Anne Kirstine eller Johannes Jacob i tilgangslisterne for Bornholm. Sønnen blev konfirmeret i Rønne i 1833 og i denne anføres han vaccineret i 1819 af en kirurg (Kjer), der hverken findes praktiserende på Bornholm eller i Stege. 63 i Svendborg og blev gift i Stege. Sophie Laurberg var født i Kongsberg i Norge. Deres håndarbejder var muligvis fremstillet af kendte teknikker fra deres del af landet og giver dermed indblik i, hvordan håndarbejder hastigt kunne udveksles mellem landsdelene. Hvordan bogen alligevel endte på Bornholm og ikke på Lolland, kan der gisnes om. Måske blev bogen tilbage på Bornholm, i huset i Rønne og af den senere ejer, vennen Christian Elleby, givet til familien, der blev på Bornholm. En mere sandsynlig mulighed er, at Nicoline tog sin lille håndarbejdsbog med til Eckernförde og siden til Lolland. Nicoline Kirstine Wichmann blev gift på Lolland og fødte der syv børn. Nicoline overlod sin yngste datter Sophie Christophore, født 1856, til sin barnløse bror Hans Jacob og dennes hustru Petrea i Nexø. Hans Jacob, der var apotekerlærling ved familiens bortrejse, var i 1861 blevet boghandler i Nexø og åbnede det år H.J. Wichmanns Boghandel, senere Nexø Boghandel.8 Hans Jacob (og Sophie Christophore) boede tæt på en anden gren af Wichmann familien, nemlig bageren Christian Wichmann i Nexø og hans familie. De var ligeledes nært beslægtede med Bager Wichmann i Rønne i hvis hjem, bogen senere befandt sig, og der blev fundet i 1939. Det er meget sandsynligt, at Sophie Christophore har arvet bogen gennem sin mor eller gennem sin morbror og plejefar Hans Jacob. Herfra fortaber dens videre rejse igennem slægten sig i historien. Håndarbejdsbogen og håndarbejdet I bogen nævnes tre håndarbejdsteknikker, der alle var anset som passende beskæftigelse for en ung dame fra borgerskabet: filering, hækling og strikning. Filering De første korte kommentarer handler om to måder at filere på. Det er ikke opskrifter, man kan følge, eller kommentarer, man kan bruge til noget, hvis ikke man kan filere. Det er derimod kommentarer om, at man kan stikke nålen i på to måder, når man filerer og hvilken, der er nemmest. Det kan derfor ses som kommentarer til opskrifter, som skribenten kender i forvejen. Filering er den ældste af de tre teknikker. Den kendes fra oldtidens Egypten og har været udført i mange lande. Filering er en teknik, hvor man med en filernål med omvundet tråd og en flad pind danner et net af firkantede masker, der knyttes fast. Man har siden oldtiden brugt samme teknik til fiskenet, dog med større masker og i grovere garner, og ældre fiskere mestrer stadig teknikken. Ved håndarbejde laves lige filering, skrå filering eller rundfilering. Mønster kan dannes ved at skifte pindebredde, knytte flere knuder sammen eller ved udsyning i maskerne. Det sidste i et lige fileret net. Man har normalt fileret med hvid tråd af en hård type som hør eller merceriseret bomuld, og man får tekstiler ud af det med stor gennemsigtighed, der egner sig til at placeres på en mørk baggrund, så mønsteret tydeligt træder frem. De filerede genstande har derfor været brugt som for eksempel til lyseduge, hovedtøjer, kraver, borter, mellemværk og sengetæpper. Når det filerede net skal udfyldes med motiver, bruges samme slags tråd som til selve Fig. 3. En bred fileret blonde under fremstilnettet. Nettet spændes op på en ramme, og der ling. Til højre ses det filerede net. Til venstre arbejdes med en nål uden spids. Nettets er det filerede net udfyldt med broderi. masker udfyldes herefter med slyngesting og Foto: Hanne Hansen. 8 Nordisk Boghandlertidende, årg. 1861. 64 broderi, så der opstår fine mønstre, som det ses på fig. 3. Ved en undersøgelse af bornholmske skifter i perioden 1681-1750 viste det sig, at hos velhavende gårdmænd samt i købmandshjem i byerne var pudevår og håndklæder ofte udsmykket med filering. Filering kaldes i disse skifter for strik.9 Blandt bevarede bornholmske pudevår fra slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet kan man se fileringskunst på højt niveau. Motiverne genkendes fra renæssancens mønsterbøger i 1500- og 1600-tallet og viser hjorte, enhjørninger, blomsterbuketter i vaser, fugle og blomster.10 Der har dermed været god brug for fingernemme kvinder, der kunne filere. Desuden har Nicoline haft brug for at huske på, hvilken måde der var den nemmeste, når hun skulle fremstille sit fileringsnet og deraf kommentaren om de to måder at filere på. Fig. 4. Små tætte spidser hæklet efter den gamle opskrift i Nicolines bog. Prøve, tolkning af opskrift og foto: Hanne Hansen. Hækling Herefter følger anvisninger til dele af strikkede og hæklede genstande. Ved hækleanvisningerne omtales takker (spidser) og blonder (”Sines blonder, de smukke blonder og Lines blonder”). De små takker er de nemmeste at lave, og de er her rekonstrueret ved en tolkning og oversættelse af opskriften til nudanske hækletermer samt en fysisk hækleprøve. I forståelsen af de tekniske termer i hækleopskrifterne er tætmaske oversat til fastmaske, pind til stangmaske og høj pind til dobbelt stangmaske. Opskriften på de små tætte spidser kommer således til at lyde som nedenstående opskrift. Ny tolkning af opskrift: De små tætte spidser 1 fastmaske i kanten, 5 luftmasker, 1 fastmaske i næstsidste luftmaske, 1 stangmaske i næste luftmaske, 2 dobbelte stangmasker i de sidste 2 luftmasker, spring 2-3 kantmasker over, 1 fastmaske i kanten, derefter start forfra med 5 luftmasker. Original opskrift: De smaae tette Spidser 5 Luftmasker. En tet Maske hekles i den nest sidste Luftmasske, saa en Pind i den næste Luftmaske, og saa to højpinde i de to nedre Luftmasker. Saa 5 Luftmasker igjen til en nedre Tunge. Der omtales som nævnt også opskrifter på tre typer af bredere hæklede blonder: ”Til Sines blonder, De smukke blonder og Lines blonder”. Disse er bredere og langt mere komplicerede. Sines blonder og de smukke blonder bliver kantet med tunger. Der var god brug for store mængder af blonder i et hjem til både tøj og boligtekstiler for eksempel på kraver, manchetter eller kantning af fine huer. Blonderne har været hvide og udført i garn af bomuld eller hør. Nicoline nævner dog ikke noget om hverken farve, materiale eller kvalitet i forhold til hæklegarnet. Hækleteknikken er stadig forholdsvis ny, da Nicoline skriver sine optegnelser. Der findes ikke mange kilder til hækling før 1800. Efter 1800 kendes til hækling, og interessen for hækling stiger 1825-1850, mens den for alvor bliver populær omkring 1850. Dermed er Nicoline og hendes kvindelige familiemedlemmer og omgangskreds, der lægger navn til blonderne, med på det nye inden for håndarbejde. Interessen for hækling er lige begyndt at stige på det tidspunkt, hvor der skrives om dem i Nicolines bog. 9 Tornehave: 1985, s. 51 og s. 63. 10 Tornehave: 1985, s. 64. 65 Strikning De to første kommentarer til strikkemønstre omtaler sjalsmønster ved halsnet og sildebensmønster. Den første er blot en påmindelse til skriveren selv om maskeantallet og kommentar i forhold til mønstret: ”Til Sophies halsnet. Til Sjals=Mønsteret havde jeg, 38 Masker 2 M: strikkede uden for Mynsteret”. Vi får ikke noget af vide om mønstret, men til gengæld nævnes her den genstand, som mønstret skal bruges til: et halsnet. Vi må gå ud fra, at det er en form for sjal, til at have om halsen, udført som et åbent net. Den gule lampebakke følger derefter, hvilket er et underlag til en lampe. Ordet lampebakke bruges især om en lille lysedug til at lægge under en lampe.11 Ved denne opskrift er der tale om en lysedug i hulmønster. Først strikker man en stjerne i hulmønster og derefter videre i et kantmønster. Som de andre anvisninger er det ikke opskriften på en hel genstand, men kommentarer til noget, skribenten kender til i forvejen. Vi får dog her en sjælden oplysning, nemlig farven på lysedugen. Den er gul og ikke hvid, som lyseduge ellers ofte var og måske derfor kunne antages at være, hvis ikke farven var nævnt. Måske er det også derfor, at farven nævnes: Dugen er speciel, fordi den er gul. Efter lampebakken følger Edderkop. Edderkop er i denne artikel strikket som en prøve og giver et hulmønster af den slags, der var meget populære omkring 1830, og som blev brugt til mange strikkede genstande, for eksempel damehandsker. Fig. 5. Opskriften til ”Edderkop” er her strikket som en prøve. Prøve og tolkning af opskrift: Karen Woer. Foto: Henrik Woer. 11 Ordnet.dk 66 Fig. 6. Opskriften til Bækmønster er her strikket op som en prøve. Prøve og tolkning af opskrift: Karen Woer. Foto: Henrik Woer. Herefter følger Bækmønster: Opskriften kan forstås på to måder. I stedet for at strikke to masker i hver maske i række 1, kan man også slå en maske om, og derefter strikke 1 ret. Da hun bruger betegnelsen ”slå om” i Edderkop, er det tolket som, at hun strikker to masker i hver maske. Strikning var noget alle piger lærte, både velhavende og fattige. For en stor del af befolkningen var strikning en nem måde at skaffe sig varm beklædning på. For velhavende folk var det den meget kunstfærdige kniplingsstrik, som var den foretrukne i 1830. Nicoline tilhørte middelklassen blandt byens borgerskab. Hun skulle derfor mestre begge dele: Strikke varme strømper, vanter og huer til hele familien, men også de fine strikkede genstande, der pyntede i hjemmet, som lampebakken, eller var en del af den pæne klædedragt som halsnettet. Varme strømper, vanter og halstørklæder har hun ikke haft brug for at gøre notater om, da hun sandsynligvis kunne det i hovedet. Dog kan notitsen om Elleby støvler: ”Til Ellebys Støvler 284, i Skaftet 140” tolkes som en huskenote om, at der til strikning af støvlestrømper til Ellebys støvler, skal være 140 masker i skaftet. Til de mere komplicerede opskrifter, var det nødvendigt at lave notater, så det vigtige og det, der ikke var så let at huske, blev skrevet ned. Opskriftsamlingernes historie Hvordan placerer denne opskriftsamling sig i forhold til andre ældre, samtidige og yngre opskriftsamlinger? Når kvinderne og pigerne fremstillede håndarbejde, der skulle se ud præcis på en bestemt måde, tegnede mønstre af eller arbejdede efter en anden genstand, måtte de skrive notitser. De kunne også lave en prøveklud eller lærerklud, hvorved de havde en mønstersamling resten af livet. Disse prøveklude blev udarbejdet med mange forskellige håndarbejdsteknikker som for eksempel broderi, stopning, strikning og hækling. Strikkede læreklude kendes fra slutningen 67 af 1700-tallet12 og kunne bestå af langt over 40 forskellige kniplingsstrikkede mønstre, mens de tidligste hæklede er fra begyndelsen af 1800-tallet.13 De hæklede mønsterklude var nok en efterligning af de ældre strikkede mønsterklude. Piger og kvinder kunne også lave en prøvesamling for linnedsyning som skjorter, særke, duge, servietter og sengetøj udført som en lang læreklud. På denne syedes prøver på blandt andet kanter, slidser, rynker og knaphuller. Senere i livet kunne de altid tage prøvekluden frem for at se, hvordan de lavede en bestemt detalje. Der blev passet godt på prøvekludene, da de blev brugt som forlæg i mange år.14 Håndskrevne og håndtegnede mønsterbøger kendes også langt tilbage. Den adelige Anne Cathrine Budde tegnede som 25-årig i 1644 en mønsterbog med mønstre til kniplingssyning, tydeligt inspireret af tidligere trykte mønsterbøger.15 Fra Bornholm kan fremhæves et eksempel med et håndskrevet hæfte fra slutningen af 1850’erne. En ung pige, Sara Margrethe Westh, lavede fra omkring 12-årsalderen og frem notater om den vævning, hun lærte. Som i Nicolines bog står der ikke kun notater om tekstiltilvirkning, i dette tilfælde vævning, men også om noget helt andet – nemlig sylteopskrifter.16 Det samme ses i en noget senere ført opskriftsbog af Andrea Hansen omkring 1900, ligeledes på Bornholms Ø-arkiv. Her er kombineret kogebogsopskrifter med strikkeopskrifter.17 Kombinationen af håndskrevne notater og små prøver eller trykte opskrifter, hvor ejeren har hæftet sine små prøver ind ved siden af opskriften, var en anden type af opskriftsbøger. Hækleog strikkeprøver kunne også blot samles og gemmes, eller de kunne syes på farvet (glans)papir eller på et stykke stof. På denne måde havde man også eksempler på mønster og garnkvalitet til senere i livet. De trykte håndarbejdsbøger udbredes med trykkekunsten og kendes fra 1500-tallet og frem.18 I disse gamle – blandt andet tyske - håndarbejdsbøger fandt man opskrifter på mønstre til strikning sammen med broderi og knipling. Ofte blev de samme mønstre anvendt til flere forskellige teknikker. De ældste trykte hækleopskrifter er meget yngre og kendes fra det hollandske dameblad Penelopé fra 1824.19 I 1845 udkom den første danske strikkebog: Strikkebog til Skole- og Huusbrug skrevet af Sine Andresen, der var skolebestyrerinde i Helsingør. Hun brugte sin strikkebog i undervisningen af eleverne. To år senere, i 1847, udkom den næste strikkebog på dansk: Nyeste Strikkebog af Jenny Lambert. Bogen er oversat til dansk af en J.F., men det fremgår ikke fra hvilket sprog. Den første hæklebog på dansk har titlen: Hækle-Bog eller Anviisning til Hækling, saavel til Selvunderviisning som til Skolebrug, og udkom i 1847. Den var oversat af en L.T. fra tysk.20 Forfatteren, Minna Korn, var lærerinde på en tysk borgerskole i Leipzig, hvor bogen udkom for første gang i 1846 med titlen Das Weiß-Häkelbuch. I denne bog står, at teknikken er almindeligt udbredt og blevet så populær, at der blot mangler en anvendelig mønsterbog.21 Herefter var vejen banet for andre håndarbejdsbøger på dansk. Nicoline Wichmanns håndarbejdsbog placerer sig som sådan ikke i rækken af egentlige opskriftsbøger, men blandt private notitsbøger; det er primært hendes egne notater til opskrifter, hun kender i forvejen eller som dele af opskrifter. 12 Christiansen: 2018, s. 83. 13 Petersen: 1996, bd. 8, s. 29. 14 For en nærmere gennemgang af de mange typer af prøveklude henvises til Christiansen: 2009. 15 Tornehave: 1988. 16 Tornehave: 1985, s. 102. 17 BØA 1985-8. 18 Christiansen: 2017, s. 55. 19 Paludan: 1986, s. 44. 20 Korn: 1847. 21 Korn: 1847, forordet. 68 Kvinderne og håndarbejdet Allerede som børn lærte borgerskabets piger at strikke, hækle og sy. Pigerne skulle dels kunne fremstille og vedligeholde familiens tøj, men for fattige piger kunne det yderligere blive en levevej at sy for andre. I forhold til at strikke var det for fattige vigtigt, at strikke varmt og brugbart tøj, mens borgerskabets piger lærte finere strik med komplicerede mønstre. Hækling og filering blev anset for spild af tid for fattige piger at beskæftige sig med, da det primært var beregnet til at udsmykke tekstiler. De mere kunstfærdige frembringelser, som den fine kunststrik (kniplingsstrik), hækling af hvide blonder og filering, tjente også andre formål end udsmykning og frembringelse af et fysisk produkt. Pigerne og de unge kvinder optrænede nogle evner, der var vigtig for dem i deres fremtidige rolle som husmor. Omkring 1830 var borgerskabets ideal, at manden passede et arbejde, mens kvinden passede hjemmet. Hun skulle lære at finde tilfredshed i hjemmet og ikke opsøge den ydre verdens vildskab og udfordringer. Med de kunstfærdige håndarbejder lærte hun koncentration, vedholdenhed, nøjagtighed, tålmodighed og renlighed. Det sidste var vigtigt, da de fleste af den type håndarbejder blev udført med hvid tråd. Med de kompetencer kunne hun danne et harmonisk hjem, der gav en tryg base for mand og børn. Afslutning Nicolines bog, persongalleriet omkring hende og sammenkædningen med datidens håndarbejde, opskrifter og kvinderolle, giver et indblik i kvinde- og familieliv og dets håndarbejder for næsten 200 år siden. Nicolines bog viser, hvilke håndarbejdsteknikker en kvinde i den bornholmske middelklasse i byen havde brug for at kunne i perioden op til 1830, og til dels, hvilke arbejder hun fremstillede med disse teknikker. Vi får dermed også et blik ind i tidens mode, forbrug, beklædning og boligindretning. Den fortæller dog primært om de fine og kunstfærdige genstande med indviklede mønstre, for der var ikke i samme grad brug for at nedskrive opskrifter på genstande, der var lettere at huske mønstre på. Men den fortæller også om en tid, hvor det blev anset for vigtigt, at borgerskabets kvinder kunne udføre disse nøjagtige ting, der dannede en i tiden eftertragtet kvinderolle. Opskrifterne Madam Kylous Maade at filere paa Traaden man slaar om alle Fingrene, stikker man Naalen i den bagerste Part, og til sig, og sur nu der Pinden i Masken, og lirker med Fingrene i det man trækker til. # Den anden Maade Man stikker i den øverste Part og fra sig. Det er lige saa godt og nemere. # Til Ellebys Støvler 284 i Skaftet 140 # Til Sophies Halsnet Til Sjals=Mønsteret havde jeg, 38 Masker 2 M: strikkede uden for Mynsteret. # Til Sildebeens=Mønsteret Har jeg 4222 (ligesaa mange Masker)23, begyndes af temmelig fiint Garn24 Begyndelsen og 22 Udstreget. 23 Indsat over linjen. 24 Udstreget. 69 Enden strikkes 2 M:er efter en tager En af, (streker Een og)25 kaster over, som til et Huld. Næste Gang, strikkes Omslutningen, der strikkes ikke nogen Gang over. # Til Sines Blunder 19 Masker slaaes op. [ ]26 Begyndelsen i Kanten er 9 (kommes 4)27 Luftmasker, (slaaes om)28 man strikker ned i de29 i Mitten af Hullet, (med en Pind)30 siden 2 Luftmasker, som stikkes ligeledes ned i Mitten af Hullet, 3 (4)31 Gange skeer dette (ved Ægsiden)32. Saa (6)33 5 Luftmasker som stikkes ned i Hullet. Atter (2. Gang)34 2 Luftmasker som over slaaes, de (2)35 3. gang (Kø = 5)36 5 Luftmasker som stikkes ned i det samme sidste Hul. Nu vendes Blunden og (4) 3 Luftmasker, som stikkes ned i det første Huld, tillige med (7 =)37 5 Pinde. 2 Luftmasker, som ligedan stikkes ned (2)38 3 Gange. Nu kommes 6 Pinde og 3 Gange 2 L. ftmasker igien.39 Kjønnest med 4 Huller til Æggen og kun to til Tungen. # De smukke Blunder Begyndes med 14 a 16 Luftmasker saa st40hækles 5 Pinde til Border [ id]41 siden stikker man altid Hækle naalet ned over begge Traaderne; men i Begyndelsen saa man kun stikke som sædvanligt i den ene Traad. 3 Luftmasker, en Pind som stikkes ned i den første Tunge, 3 Luftmasker, slaaes op42 om, Heklenaalen, og ven Tungen43 Blunden. 9 Pinde bestaaer denne Blunde af, vil man have den smallere saa begyndes med 7 Pinde, vil man have den bredere saa flere Pinde. Saa 3 Luftmasker. 44 [overskrevet diverse noter skrevet af tre forskellige omgange, hvoraf kan tydes:] Rose Kjøbere. Blommer 5 á 4 ß Pundet. Ur Colrenders45 mager Rises Søn, i den Store bygning. Sypijen Hanne Wibe Bødcher Tommesen i Lu[eternen]46 Kammerher Krabes Madam Ko []47 Mogens Christian48 Bager Jungmans49 Maddam Even Sonne Jørgen Hojs50 25 Indsat over linjen. 26 Ulæseligt, udstreget. 27 Indsat over linje. 28 Indsat over linje. 29 Udstreget. 30 Indsat over linje. 31 Tallet 4 indsat over 3-tallet. 32 Indsat over linje. 33 Indsat over linje. 34 Indsat over linje. 35 Indsat over linje. 36 Indsat over linje. 37 Tilføjet i margin. 38 Indsat over linje. 39 ”ftmasker igien” tilføjet i margin efter L., skal læses som ”Luftmasker”. 40 Udstreget. 41 Ulæseligt ord udstreget, nok forkert startet på orden ”siden”. 42 Udstreget. 43 Udstreget. 44 Opskriften fortsættes på næste side efter diverse noter og navne. 45 Indsat over linje. 46 Ulæseligt. 47 Udstreget. 48 Skrevet under linjen, anden hånd end Madam Ko [ ] muligvis Kort. 49 Anden hånd end Madam Kort og Maddam Erna Sonne. 50 Samme hånd som Bager Jengmans. 70 Toldcontreleur Beier51 Elle []52 Byes boer i Adjunks Laurbergs Sted53 J lere Sønder i Byen54 Rose neden og 3 Luftmasker til Borden, og een Pind, slaae om og ven Blunden. 4 Pinde saa bliver der altid 5 med de 3 Luftmasker. Nu 1 Luftmaske og 8 Pinde i den55 de forige 9 Pinde, en Luftmaske i mellem hver Pind, en Pind som stikkes ned i den neden Tunge, 3 Luftmasker og omslaaes, nu vænnes, 1 Pind og 2 Luftmasker saa… # Fig. 7. ”De smukke Blunder”. På højre side ses opskriften skrevet henover og imellem en liste med forskellige navne. (BØA 2019-106) Til H 12 Alen har der været i Havestuen, siden skulde vi have 13 Aalen.56 #57 ledes hele vejen i de forige Pinde. Nu til Borden 3 Luftmasker, (som stikkes i)58 en Pind (her tre)59 3 Luftmasker slaaes om wennes. 4 Pinde 3 Luftmasker saaledes hele vej en, 3 Luftmasker 51 Samme hånd som Madam Kort og Maddam Erna Sonne. 52 Udstreget. 53 Oversat over linje. Anden skrift end foregående og efterfølgende notits. 54 Samme hånd som Toldcontreleur Beier. 55 Udstreget. 56 Notits indskrevet øverst på ny side, skrevet af en anden hånd end opskriften og før denne, forrige sides opskrift fortsættes nedenunder. 57 Videreførelse af opskriften fra forrige side. 58 Indsat over linje. 59 Indsat over linje. 71 stikkes ned neden fast Maske i den 3 Tunge, man venner, og nu hekles Tunger neden om een lav Maske, 3 Pinde 1 Lav i alt 5 Masker til hver Tunge. # # 6 Stykker Papir hende vi til mit grønne Sove Wærelse. N. W # De smaae tette Spidser 5 Luftmasker. En tet Maske hekles i den nest sidste Luftmasske, saa en Pind i den næste Luftmaske, og saa to højpinde i de to nedre Luftmasker. Saa 5 Luftmasker ihjen til en nedre Tunge. # Til den gule Lampebak60 29 Masker strax efter op Opslaaningen strikkes stjern i Kanten, og (uden at tage sammen i)61 i Batenten62 i Bakken, den første Maske i Kanten tages af for at faa den til at rolle sammen, maa strikkes (en)63 Maske efter Stjerne, og Masker frem for hver gang Batent frem og tilbage, naar Maskerne ere ud=strikkede, begyndes atter forfra igjen. Paa samme Maade strikkes Ska(m)64ler. Spidserne og65 om den heklede (=Runde Bak)66 gaaer for hver Gang 3 Masker til bage, # Ederkoppe Mønsteret bestaar i 6 M: første Rekke, slaae om, 1 Ret slaaeom 1 Ret tag ind med 3 1 Ret. ## Anden Rekke strikkes over med Wrangt paa Wrangen. # 3 Rekke slaaeom 3 Rette slaae-om tag ind med 3. # 4 Rekke med altid Wrangt # 5 Rekke en Ret tag ind med 3 en Ret slaaeom en Ret slaaeom. ## 6 Rekke altid hver anden Gang Wran # 7 Rekke tag ind med 3, slaaom fra Retten, slaaom # 8 Rekke wrangt. ## Nu begyndes atter paa Edderkoppen som fra først. # Bekmynster Stikkes strax i den første Maske og slaar 2 Gange om i dem alle. ## Anden Rekke strikkes den første Maske enkelt, siden 2 sammen, som med Lethed kløves da der er gjort Begyndelse med den første enkelte, og den sidste Maske og strikkes enkelt. Æggen 60 Lampebakke – lysedug. 61 Indsat over linje. 62 Patentstrik. 63 Indsat over linje. 64 Indsat over linje. 65 Udstreget. 66 Indsat over linje. 72 bliver jevn. # Lines Blunder67 4 Pinde i et Huld, 4 Luftmasker, atter 4 Pinde i samme Huld. 4 Luftmasker. Saa ven om. 4 Pinde i det midterste Huld 4 Luftmasker, atter 4 Pinde i samme Huld, Saa en høj Pind i den inderste Kant af Blunden, saa 3 Luftmasker, og ven om. Begynd paa ny. # J Dams fødselsdag d 10 10 Juni 13. Juni J.M. Wickmann68 # Til vores bedste Stue kan vi hjelpe os med (beste)69 halv 6 Stykker Papiir. 6 Stykker til mit Wærelse. 5 eller halv 570 til Kammeret. # Fig. 8. En dobbeltside af håndarbejdshæftet, til højre ses opskriften ”Ederkoppe”. (BØA 2019106) 67 Overskriften er placeret under opskriften. Der er tilsyneladende tale om to forskellige personer i Sines og Lines Blunder. 68 Eller J. N. 69 Indsat over linje. 70 Udstreget. 73 Oversættelse De oprindelige opskrifter er skrevet mere eller mindre ”hulter til bulter” mellem andre notitser, med tilføjelser og udstregninger og pludselige stop, hvorved opskriften fortsætter et andetsteds. Den oprindelige tekst er derfor vanskelig at følge. Hermed følger en harmonisering af teksten med udeladelse af udstregninger og, for opskrifterne uvedkommende, notitser. Stavning er harmoniseret til nutidsdansk, store begyndelsesbogstaver ændret til små og stavefejl rettet. Ordet ”stikke” bruges både om at strikke og hækle, og indimellem kaldes også hækle for strikke. Ved hækleopskrifterne er tætmaske forstået som fastmaske, pind som stangmaske og høj pind som dobbelt stangmaske. Madam Külows måde at filere på Tråden slår man om alle fingrene, så stikker man nålen i den bagerste part, og til sig, og sur nu der pinden i masken, og lirker med fingrene i det man trækker til. # Den anden måde Man stikker i den øverste part og fra sig. Det er lige så godt og nemmere. # Til Sophies halsnet Til sjalsmønsteret havde jeg, 38 masker 2 masker strikkede uden for mønsteret. # Til sildebeensmønsteret Har jeg ligeså mange masker, begyndelsen og enden strikkes 2 masker, efter en tages en af, strikker en og kaster over, som til et hul. Næste gang, strikkes omslutningen, der strikkes ikke nogen gang over. # Til Sines blonder 19 masker slås op. Begyndelsen i kanten er 9 (kommes 4) luftmasker, (slås om), man stikker ned i midten af hullet, (med en pind) siden 2 luftmasker, som stikkes ligeledes ned i midten af hullet, 4 gange sker dette (ved Ægsiden). Så 6 luftmasker som stikkes ned i hullet. Atter (2. Gang) 2 Luftmasker som slås over de 2. 3. gang (Kø = 5) 5 luftmasker som stikkes ned i det samme sidste hul. Nu vendes blonden og 4 luftmasker, som stikkes ned i det første hul, tillige med 7 pinde. 2 luftmasker, som ligedan stikkes ned 2 gange. Nu kommer 6 pinde og 3 gange 2 luftmasker igen. Kønnest med 4 huller til æggen og kun to til tungen. # De smukke blonder Begyndes med 14 til 16 luftmasker så hækles 5 pinde til border, siden stikker man altid hæklenålen ned over begge tråde; men i begyndelsen så må man kun stikke som sædvanligt i den ene tråd. 3 luftmasker, en pind som stikkes ned i den første tunge, 3 luftmasker, slås om hæklenålen, og vend blonden. 9 pinde består denne blonde af; vil man have den smallere så begyndes med 7 pinde, vil man have den bredere så flere pinde. Så 3 luftmasker. Rose neden og 3 luftmasker til borten, og en pind, slå om og vend blonden. 4 pinde så bliver der 5 med de 3 luftmasker. Nu 1 luftmaske og 8 pinde i de forrige 9 pinde, en luftmaske imellem hver pind, en pind som stikkes ned i den nedre tunge, 3 luftmasker og omslås, nu vendes, 1 pind og 2 luftmasker således hele vejen i de forrige pinde. Nu til borten: 3 luftmasker, som stikkes i en pind (her tre), 3 luftmasker slås om vendes. 4 pinde 3 luftmasker således hele vejen, 3 luftmasker stikkes ned, neden fastmaske i den 3. tunge (eller ”i den tre tunger”), man vender, og nu hækles tunger neden om en lav maske, 3 pinde 1 lav i alt 5 masker til hver tunge. # SSDe små tætte spidser 5 luftmasker. En tætmaske hækles i den næstsidste luftmaske, så en pind i den næste luftmaske, 74 og så to højpinde i de to nedre luftmasker. Så 5 luftmasker igen til en nedre tunge. # Til den gule lampebakke 29 masker straks efter opslåningen strikkes i stjerne i kanten, og (uden at tage sammen i) i patenten i bakken, den første maske i kanten tages af; for at få den til at rulle sammen, må strikkes en maske efter stjerne, og masker frem for hver gang patent frem og tilbage, når maskerne er udstrikkede, begyndes atter forfra igen. På samme måde strikkes skamler. Spidserne om den hæklede (=runde bakke) går for hver gang 3 masker tilbage. # Edderkop Mønsteret består i 6 masker: Første række, slå om, 1 ret, slå om 1 ret, tag ind med 3, 1 Ret. ## Anden række strikkes over med vrang på vrangen. # 3 række slå om 3 ret, slå om, tag ind med 3. # 4 række med altid vrang. # 5 række en ret, tag ind med 3, en ret slå om, en ret slå om. ## 6 række altid hver anden gang vrang. # 7 række tag ind med 3, slå om fra retten, slå om. # 8 række vrang. ## Nu begyndes atter på edderkoppen som fra først. # Bækmønster Stikkes straks i den første maske og slår 2 gange om i dem alle. ## Anden række strikkes den første maske enkelt, siden 2 sammen, som med lethed kløves, da der er gjort begyndelse med den første enkelte, og den sidste maske og strikkes enkelt. Æggen bliver jævn. # Lines blonder 4 Pinde i et hul, 4 luftmasker, atter 4 pinde i samme hul. 4 luftmasker. Så vend om. 4 pinde i det midterste hul 4 luftmasker, atter 4 pinde i samme hul. Så en høj pind i den inderste kant af blonden, så 3 luftmasker, og vend om. Begynd påny. Litteratur Andersen, Ellen: Moden 1790-1840. Aarhus, 1986. Andresen, Sine: Strikkebog til Skole- og Huusbrug, indeholdende Anviisninger og Mønstre til simple og konstige Strikkearbeider, saavel hvide som couleurte, efter Nutidens Smag. Helsingør, 1845. Christiansen, Inge: Den lette og luftige kniplingsstrik. Nordisk Dragtseminar. Horsens, 2018, s. 82-92. Christiansen, Inge: Renæssancen i hedebosyningerne. Dragtjournalen, 2017, vol. 15, s. 54-65. 75 Christiansen, Inge: Navneklude – i Køge Museums samling. Køge Museum 2009. Køge, 2009, s. 42-73. Dahl, Camilla Luise: En håndskrevet håndarbejdsbog fra 1800-tallet. Bornholms Ø-arkiv Årsskrift, Årgang 2020, nr. 1, s. 72-78. Knudsen, Ann Vibeke: På hat med Skåne og Bornholm. Rønne, 1995. Knudsen, Ann Vibeke: Bornholmske klædedragter. Rønne, 1988. Korn, Minna: Hækle-Bog eller Anviisning til Hækling, saavel til Selvunderviisning som til Skolebrug, P. G. Philipsen, 1847. Munch, Axel: Bornholmske folkedragter og gamle håndarbejder. Rønne, 1974. Paludan, Lis: Hækling. Historie og teknik. Gylling, 1986. Petersen, Margrethe (red.): Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 6, 8, 16 og 17. København, 1996. Tornehave, Bodil: Anne Cathrine Buddes mønsterbog. Notabene, 1988. Tornehave, Bodil: Bornholmske kvinders husflid. Rønne, 1985. 76