VM E19 - 10 - Forklaringstyper

NyS, Nydanske Sprogstudier

En stor del af ordforrådstilegnelsen i løbet af skoletiden menes at foregå under selvstændig læsning (Cunningham 2005). Tilegnelse af nye ord kan blandt andet ske hvis man ved at genkende ordenes morfologiske bestanddele når frem til sandsynlige betydninger. Det er derfor oplagt at skoleelevers ordtilegnelse kan styrkes gennem undervisning i morfologisk analyse (Baumann m.fl. 2003). Med dette sigte har vi i et igangværende projekt udviklet et eksperimentelt undervisningsforløb til elever på mellemtrinnet. Vigtige spørgsmål har været hvad morfologiundervisning specifikt skal handle om hvis danske elever skal have udbytte af den: Møder elever på mellemtrinnet overhovedet morfologisk komplekse ord i selvlæste tekster? Hvad er det typisk for kompleksitetstyper de møder? Og er ordene semantisk transparente? Vi søgte svar ved at undersøge 359 såkaldte kategori 2-ord (Beck og McKeown 1985) fra tekster til mellemtrinnet. Kategori 2-ord er et oplagt fokus fordi de udgør et mellemlag mellem d...

The Nordic Journal of Aesthetics

Historisk Tidsskrift, 2013

Nar man skriver en bog om historie, der i forste raekke henvender sig til studerende, der beskaeftiger sig med historie i forbindelse med en videregaende uddannelse, er det en kilde til glaede, nar fire historiestuderende – Tea Dahl Christensen, Per Hoberg, Michael Kuur Sorensen og Christian Ydesen1 – erklaerer, at bogen har »formaet at aftvinge refleksion, diskussion og kritiske overvejelser blandt studerende«.2 Men de gar ogsa videre og underkaster den historieog samfundsteoretiske position, der fremlaegges i bogen, en indgaende kritisk droftelse. Jeg vil kvittere for deres »tilbagemelding fra et brugerperspektiv« med en replik fra positionen som afsender. Formalet hermed er at bidrage til en yderligere bearbejdelse af de historieog samfundsteoretiske konflikter, som Christensen m.fl. tager op. Da vi er fortalere for to (delvis/meget) forskellige historieog samfundsteoretiske tilgange, er det forventeligt, hvis etablering af en frugtbar droftelse kan vise sig vanskelig. Det er dog...

Peripeti, 2021

Proceedings of the 8th European workshop on Natural Language Generation - EWNLG '01, 2001

Historisk Tidsskrift, 2013

Jeg afrundede mit svar vedrørende Anders Holm Thomsens historiedidaktiske opgør med at fremlaegge en hypotese. Den forsøgte at forklare, hvorfor han ikke går i debat om det, der for alvor adskiller osnemlig placeringen af et dansk folkefaellesskab i grundskolens historieundervisning. Her skrev jeg: »Han og hans ligesindede tør ikke binde an med en faglig debat om identitetsteori og dansk identitetshistorie.« Jeg må i lyset af hans replik konstatere, at han stadigvaek ikke tør involvere sig i en sådan debat. Jeg kan ligeledes fastslå, at han ikke har vaeret i stand til at fremlaegge et eneste argument, der kan imødegå min påvisning af, at hele hans historiedidaktiske opgør er baseret på grove brud på god citatskik og debatredelighed. Hertil kommer, at han heller ikke har set sig i stand til at tilbagevise min påpegning af, at hans fremstilling af-hvad han selv benaevner-»historiebevidsthedsdidaktikkens karakteristika« er aldeles forvansket og misvisende. Men hvor Holm Thomsen ikke er videre effen, hvad angår kildelaesning og kildebrug, er han saerdeles effen, hvad angår at opdigte historier om forholdene i den danske universitetsverden. Han skriver her: (…) hvordan kan det (…) vaere, at repraesentanter fra skoleverdenens teoretiske fyrtårn, Danmarks Paedagogiske Universitetsskole, tilsyneladende forsømte at vaere til stede ved forsvaret af min ph.d.-afhandling? Jeg savnede dem virkelig, spejdede og spurgte ud i salen efter dem! Men ingen reagerede på min opfordring og stillede alle disse kritiske spørgsmål. Holm Thomsen glemmer imidlertid at fortaelle tidsskriftets laesere, at han hverken sendte mig et eksemplar af sin afhandling eller informe

Kuml, 2021

Tidsskriftet Antropologi

Taking its point of departure in their recent fieldwork, the authors explore the concept of knowledge in two different ways. How is scientific knowledge conceived in the debate surrounding the passage of the new Danish legislation on universities? And how is it possible to work with knowledge in the form of humanistic research as object of anthropological enquiry? In anthropology, knowledge, in relation to research has especially been studied regarding the natural sciences, i.e. in laboratories. The authors see this as a logical consequence of the development in anthropological method and theory, where the anthropological object has increasingly been defined as an object with a specific physical integrity – that is, as tied to a group of people and/or a physical place. This discussion finds an interesting parallel in the debate of the new act. Scientific knowledge is by some humanistic researchers understood as a solitary process where demands from larger society, as well as from th...

Magasin fra Det kongelige Bibliotek, 2006