A rettenet fegyvere

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

Brad Evans og Julian Reid, undersøger i deres bog Resilient Life, hvilket subjekt der skabes, når kravet om resiliens er allestedsnaervaerende (s. xi). Bogens undertitel, The Art of Living Dangerously, referer til Michel Foucault, der i sin bog Biopolitikkens fødsel betegner liberalismens slagord som "lev livet farligt" (s. 65). Foucault karakteriserer dét, at mennesket opdrages i farens vaesen, som en af liberalismens vigtigste følger. Evans og Reid, henholdsvis er lektor ved Bristol Universitet og professor ved Lapland Universitet, begge i internationale relationer, viderefører dette tankegods og undersøger, hvilket menneske der opdrages, når farens vaesen er total, og når subjektiveringen betinges af den resiliente ideologi? Evans og Reids ambition er tofoldig: De vil for det første levere den første substantielle politiske kritik af konceptet resiliens (s. xi). For det andet vil de revitalisere den kollektive forestillingsevne (s. 201) og anlaegge byggestenene til en poetisk subjektivitet (s. 193). Den poetiske subjektivitet forholder sig modsat den resiliente subjektivitet, hverken apolitisk eller nihilistisk til sin eksistens (s. 37). Evans og Reid indleder med at analysere udviklingen fra sikkerhed til resiliens. Resiliens er ifølge dem en ny dominerende mentalitet i den nuvaerende neoliberale regeringskunst. Resiliens må ifølge Evans og Reid analyseres, hvis vi ønsker at forstå den neoliberale magtudøvelse. Resiliens defineres fra officielle kilder, her FN's klimapanel (IPCC), som et systems "evne til at anticipere, absorbere, rumme, eller komme sig over effekterne af en potentiel skadelig begivenhed på en rettidig og effektiv facon, og samtidig sikre bevarelsen, retableringen, eller forbedringen af dets essentielle basale strukturer og funktioner" (s. 6). Resiliens defineres af FN også som et systems kapacitet til at tilpasse sig, modstå eller aendre sig ved eksponering for faremomenter (s. 71). Disse to definitioner eksemplificerer, hvordan fortalere for resiliens definerer begrebet. Som bogen skrider frem er det interessant at bemaerke, at det er virkningen af resiliens, der er det centrale stridspunkt. Selve definitionerne er fortalere som kritikere enige om.

Historisk Tidsskrift, 2013

Jeg afrundede mit svar vedrørende Anders Holm Thomsens historiedidaktiske opgør med at fremlaegge en hypotese. Den forsøgte at forklare, hvorfor han ikke går i debat om det, der for alvor adskiller osnemlig placeringen af et dansk folkefaellesskab i grundskolens historieundervisning. Her skrev jeg: »Han og hans ligesindede tør ikke binde an med en faglig debat om identitetsteori og dansk identitetshistorie.« Jeg må i lyset af hans replik konstatere, at han stadigvaek ikke tør involvere sig i en sådan debat. Jeg kan ligeledes fastslå, at han ikke har vaeret i stand til at fremlaegge et eneste argument, der kan imødegå min påvisning af, at hele hans historiedidaktiske opgør er baseret på grove brud på god citatskik og debatredelighed. Hertil kommer, at han heller ikke har set sig i stand til at tilbagevise min påpegning af, at hans fremstilling af-hvad han selv benaevner-»historiebevidsthedsdidaktikkens karakteristika« er aldeles forvansket og misvisende. Men hvor Holm Thomsen ikke er videre effen, hvad angår kildelaesning og kildebrug, er han saerdeles effen, hvad angår at opdigte historier om forholdene i den danske universitetsverden. Han skriver her: (…) hvordan kan det (…) vaere, at repraesentanter fra skoleverdenens teoretiske fyrtårn, Danmarks Paedagogiske Universitetsskole, tilsyneladende forsømte at vaere til stede ved forsvaret af min ph.d.-afhandling? Jeg savnede dem virkelig, spejdede og spurgte ud i salen efter dem! Men ingen reagerede på min opfordring og stillede alle disse kritiske spørgsmål. Holm Thomsen glemmer imidlertid at fortaelle tidsskriftets laesere, at han hverken sendte mig et eksemplar af sin afhandling eller informe

Tidsskriftet Antropologi, 2001

AGNÈS VARDA: Fuglen og den fattige (Les glaneurs et la glaneuse). Film. 82 min. Frankrig 2000.

2016

At skaere sin viden til Karin Tybjerg Vaesken i praeparaterne Ion Meyer Et anatomisk kunstvaerk Ion Meyer VAE V O G C E L L E R Det indstøbte menneske Malthe Boye Bjerregaard At genkende det unormale Erik Clasen-Linde Elektronmikroskopi i cellers indre Klaus Qvortrup HeLa og Henrietta Lacks Malthe Boye Bjerregaard Cellekultur og kraeftbehandling Anne E. Lykkesfeldt

Statsvetenskaplig Tidskrift, 1988

Nordiske Udkast

Velkommen til det første nummer af Nordiske Udkast, der er udgivet digitalt på Open Journal Systems. Vi er glade for at gøre vores artikler gratis og lettere tilgaengelige i en tid, hvor tekster i stigende grad deles og laeses digitalt. Det første nummer er naturligvis udgivet i tråd med Nordiske Udkasts formål: Tidsskrift for kritisk samfundsforskning. Gennem kritik af problemer i samfundsmaessig praksis vil vi bidrage til dens udvikling, og vi arbejder med at koordinere samfundsmaessige, psykologiske og paedagogiske perspektiver på aktuelle problemer, hvilket forklarer vores interesse i at forbinde teori og praksis.

Rhetorica Scandinavica, 2022

I Homérs Odysseen kommer Odysseus omsider hjem efter et meget snørklet Middelhavskrydstogt af 10 års varighed. Den hjemkomst er uventet og ubelejlig for hans hustrus mange bøvede bejlere. I kender historien og ved at den er rigtig god. Men også for den person der kommer hjem, kan hjemkomsten vaere uventet. Det forekommer når nogen har rejst en lang og snørklet tur fra det ene fremmede sted til det andet-og så opdager at det sidste fremmede sted de er kommet til, dét er faktisk deres hjem. Det kan også vaere en god historie. Sådan én handler denne forelaesning om. Historien begynder med en studerende fra rigets udkant der rejser af sted til den størst mulige by for at laese litteraturvidenskab. I dette fag, viser det sig, er der kun én underviser, en aeldre professor, der ca. hvert andet semester laeser op af gulnede notater fra før Anden Verdenskrig, og ca. hvert andet semester holder han så frisemester. Han giver os dog ét godt råd, nemlig at vi skal shoppe rundt og følge undervisning i andre fag. Det gør vi, og det laerer vi meget af. Et studenteroprør er imens ved at traekke op i horisonten-det bryder løs et par år senere. Vor student, som så småt er mig selv, oplever dette studenteroprør på naermeste hold. En af lederne af oprørets første bølge bor på samme kollegium og har sammen med studiekammerater besat sit institut-døgnet rundt. Den slags kraever at man har øl, også om natten, og øl om natten kan man få på vores kollegium, fordi indflyttere dér på skift skal vaere ølmaend og stå til rådighed 24/7. Til gengaeld må Christian Kock er professor emeritus i retorik ved

Peripeti, 2007

Dansk Teologisk Tidsskrift

Literary texts are paths or tracks into cultural memory, not direct access to unmediated memory. Cultural memory studies are about how the past is mediated, how memory is produced and circulated. It is not about history “as such”. The Old Testament was created in periods of globalization. The writing is a piece of memory work meant for creation of national or local identity, and particularity in a global world. Memory as counter-activity is always present, focusing on the local, small tradition, the particular narrative, and creating its own way of coherence. Memories are not ready-prepared refl ections of the past. They are both eclectic and selective reconstructions. Remembering and forgetting the past refl ects the needs in the present. It is an active and ongoing, not predetermined process. Memory studies do not represent a coherent field, but are coming from different disciplines and discursive areas. It is an analytic instrument and a heuristic tool focusing the socio-cultural...

Tidsskriftet Antropologi

ØRESUNDET SOM GRÆNSE. Anders Linde-Laursen: Det Nationales Natur. Studier i dansk-svenske relationer. Lund 1995. Nordisk Ministerråd. 254 s. ISBN 9291207446.