Konkurrencepolitik og indre marked-politik

TemaNord, 2011

Udløst af den finansielle krise er de nordiske lande nu ramt af en konjunkturel krise, der også medfører faldende beskaeftigelse. Men yderligere er beskaeftigelsen praeget af mere grundlaeggende strukturelle forandringer. De vigtigste er forandringer i internationale arbejdsdeling, ny teknologi og ny organisering af arbejdet, demografiske aendringer, samt en klimadagsorden, som skaber nye og anderledes perspektiver for vaekst og beskaeftigelse. Det er alle forhold, som forandrer jobmulighederne i Norden. Den aktuelle finansielle og beskaeftigelsesmaessige krise har skabt nye udfordringer på kort sigt, men aendrer ikke ved de langsigtede konsekvenser af de strukturelle forandringer.

Ledelse Erhvervsokonomi, 2006

Nationalokonomisk Tidsskrift, 1997

Økonomi og politik, 2021

Denne artikel belyser de vigtigste historiske begivenheder i udviklingen af Grønlands udenrigspolitik og praesenterer de vaesentligste emner og relationer i Grønlands nutidige engagement på verdensscenen. Første del fokuserer på udviklingen fra dansk koloni til indførelsen af selvstyre, hvor isaer besaettelsen af Danmark under 2. Verdenskrig var afgørende for, at Grønland ikke laengere var isoleret fra omverdenen, mens den efterfølgende politiske udvikling banede vejen for større udenrigspolitisk selvbestemmelse. Anden del handler om Grønlands udenrigspolitiske udsyn i dag, hvor den store internationale interesse i Arktis stiller udenrigsdepartementet i en ny situation, hvor man søger større indflydelse på det udenrigs-og sikkerhedspolitiske område. I den henseende er det styrkede samarbejde med USA et centralt element, mens en bedre repraesentation i det regionale samarbejde i bl.a. Arktisk Råd er en vaesentlig prioritet, da Grønland er selve årsagen til Kongerigets involvering i arktisk politik. Den overordnede prioritet såvel nu som før er og bliver en omverden i fred og fordragelighed, da et samarbejdende og sikkert Arktis altid vil vaere fordrende for fortsat udvikling af Grønland.

Udenrigs

Statsvetenskaplig Tidskrift, 1986

2013

Østeuropæiske arbejdsmigranter med lavere forventninger til løn og arbejdsvilkår, og som har vist sig vanskelige at organisere, er blevet en markant udfordring for den danske fagbevægelse. Fagbevægelsens svar på udfordringen har dels en faglig dimension, der omhandler organisering og overenskomstdækning af østeuropæerne, dels en politisk dimension, hvor der fokuseres på, at myndigheder og politikere griber ind over for social dumping. Fagbevægelsen har dog kun formået at organisere et mindretal af de nye arbejdsmigranter, men derimod haft en vis succes med at få tiltag mod social dumping ind i overenskomsterne. Der har dog også været grænser for partssamarbejdet om dette emne. Det er også lykkedes fagbevægelsen at få en ganske betydelig politisk bevågenhed omkring social dumping. Det bygger dels på en trepartsdialog om emnet, som i dag nærmest har institutionaliseret sig, dels på den mediemæssige opmærksomhed, der er skabt om østeuropæisk arbejdskraft, og begrebet »social dumping«.

Ledelse and Erhvervsøkonomi, 1995

Økonomi & Politik

I sidste magtudredning blev det påpeget, at kønsmagten er under sociokulturel forandring, mens den politisk og økonomisk forbliver ulige fordelt i mænds favør. I de 20 år, der er gået, er det dog ikke lykkedes at rette op på det forhold. Snarere er Danmark sakket bagud på internationale ligestillingsranglister, særligt når det kommer til økonomisk magt. I denne artikel præsenterer vi dels de nyeste tal på området, dels argumenterer vi for, at ligestillingsdagsordenen må suppleres med et bredere blik for mangfoldighed. Særligt mangler der intersektionel forskning, dvs. forskning om de dynamiske relationer mellem forskellige identitetsdimensioner – og disses betydning for individers og gruppers muligheder for at tiltage sig og udøve magt. Vi fokuserer på de fortsatte skævheder i og udfordringer for dansk erhvervsliv, men peger også på deres bredere konsekvenser i et magtperspektiv

Politica, 1996