Sider

Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag

torsdag den 30. oktober 2014

Tempelblomst den anden

Jeg er kommet ind i en periode, hvor jeg snupper en poncho på hver gang muligheden byder sig. Den luner de rigtige steder og er dejlig bekvem, at have på.

Der kommer en på når jeg skal ud eller bare have varmen og så har vi endda ikke
rigtig vinter endnu ;-)

Nu nærmer tiden sig hvor jeg skal opereres. Jeg bliver mere og mere nervøs, synes det er grimt, får de værste forestillinger og samtidig kan jeg ikke vente på at det er overstået. Den diskusprolaps har da i den grad sat mig ud af spillet, et sted jeg bestemt ikke bryder mig om at være.
Jeg savner mine kollegaer og mit arbejde, jeg glæder mig til at komme tilbage og være med til at gøre en forskel.
Se muligheder frem for begrænsninger.



Tempelblomst ligger her i oktober solen og er en skønhed som jeg er meget tilfreds med.


Denne er med ærmer, det går meget godt.



Faktaboks
Design: Tempelblomst af Annette Danielsen, østen for solen
Garn: 1 tråd blackhill højlandsuld i farven skovbær og 1tråd Isager alpaca 1 i farven 17
Str:l/xl
Forbrug: ca 210 gram blackhill højlandsuld og 150 gram alpaca
Pind:5
Ændringer: Strikket med to tråde og forlænget med to blomster.
Hot/not: jeg glæder mig så meget til, at få den i brug sammen med de andre ponchoer som skabet indeholder. De er lige så stor en fornøjelse, at strikke som de er, at have på.

torsdag den 2. oktober 2014

De smukke morgner

De sidste par dage er startet med en gåtur. Ikke noget voldsomt. 3,5 km. Hellere starte og holde ved end give op inden det hele får begyndt. Jeg vil så gerne, at det holder ved. Imorgen har vi planer om, at udvide turen.

Jeg er vild med  æblesmør, det kan bruges på alt. Næsten da. Selvom jeg er den eneste i husstanden der spiser det, forsvinder det på forunderlig vis meget hurtig.
Ja og så er det sundt, det bilder jeg mig i ihvertfald ind :-) 

Dette er det sidste så mon ikke jeg stille og rolig skal have lavet en potion i nærmeste fremtid. Det er skidt at gå ned på æblesmør.



Jeg har som udgangspunkt kikket lidt til opskriften fra Alt for damerne  og tilpasset den så den passer til mig.

torsdag den 17. oktober 2013

Efterårsferien nydes

I Hobro har vi nydt nogle fantastisk smukke dage i selskab med dejlige mennesker.
Vi har spist og drukket som på et fem stjernet hotel. Vi har snakket, hygget delt garn og opskrifter og været i byen.


Anni fik strikket lidt hver aften, jeg er gået helt i stå, håber det kommer igen for jeg nyder, at sidde med strikketøjet og lade maskerne glide igennem hænderne og se projektet former sig.
 Samtidig giver det mig en ro som er balsam for sjælen. Tankerne får lov til ,at komme og gå og andre ting bliver tænkt igennem og overvejet.



Tak for en dejlig ferie :-) 


onsdag den 9. oktober 2013

Æblesmør

Selvom det ifølge kalenderen er efterår, nyder vi de smukkeste dage. Farverne derude forandre sig og spænder lige fra grøn til brun til orange og til de røde.
Et sted jeg holder meget af, at være er i skoven. Det er en fryd for både, næse, øjne og sindet? Der er en særlig ro som ingen andre steder, skoven er et fantastisk sted, at lade op.

Forleden på min tur rundt i blogland læste jeg et indlæg om æblesmør. Jeg kan rigtig godt lide æbler så her var noget jeg måtte prøve og det lige nu. 

I Søndags ringede vi efter mormor, hun er altid frisk på en tur i skoven. Vi havde et ærinde derude for jeg manglede æbler og jeg vidste, at der var et træ derude.  I sidste uge kom jeg forbi et blogindlæg omkring æblesmør og det lød så lækkert og fristende, at jeg måtte prøve det.



Der er mange opskrifter på æblesmør, jeg valgte denne.


onsdag den 17. oktober 2012

Ferie

Det er lige hvad jeg har nu og det bliver skønt med et par fridage.
Katrine har været med på arbejde idag, noget hun synes er vældig spændende,
jeg ved ikke lige hvorfor, men vi hygger os på kontoret.


Efter en dag inde trængte vi til frisk luft, det er SÅ skønt derude.


Må jeres dag også være dejlig.