20 december, 2009

Endnu engang sker der ikke meget.

Hej i blogland.

Mon nogen fortsat kigger ind her? Det må betenges som den mest stille periode i bloggens historie, men nu kommer der lige lidt fra sydfyn.

Vi bor stadig i skurvogn og der er intet byggeri i nærmeste fremtid. Vi bor også fint her for en tid ;-)

Jeg har vundet sagen over a-kassen og får meget snart udbetalt dagpenge for tiden 20.11.08-nu. Det bliver dejligt at få styr på økonomien igen, for det har godt nok været en hård omgang. Over 1år helt uden udbetalinger, var lige hvad arven, jeg havde stående til husbyggeri, kunne holde til. Nu kommer de ind på kontoen igen og jeg kan igen tænke over hvilket hus jeg har lyst til at bygge.

Jeg har beholdt en killing fra Gucci. Hun hedder Pride og er, til dato, det flotteste afkom jeg har har opdrættet.

Jeg er ualmindeligt tilfreds med hende. Smukt ansigt (ikke helt i top på øjnene), super lækker pels, kort og meget kraftig hale, korte og solide benstammer... og et helt kanon sind. Hun er en skattebasse. Og så var det slet ikke planlagt at hun skulle blive boende, men køber sprang fra, efter jeg havde passet hende i 8 uger ekstra og ja...så kunne jeg ikke nænne at sælge hende, for hun blev bare smukkere og smukkere.


Der har rigtig været gang i killingerne i år. Luna fik 3 lækre totter, Gucci fik 4 og så fik Luna lige 6 mere, der på ingen måde var planlagte, men hun snød mig dæleme.

Balder er blevet kastereret og det var absolut den bedste beslutning jeg har taget. Han er blevet kælen... ja det er utroligt, men han kommer nu selv og vil gerne ligge og putte og kradses. OG han kan, sådan næsten frivilligt, pels- og øjen-soigneres. Det troede jeg aldrig ville ske, men jo... sådan er han nu og det er dejligt.

Mathilde vokser og snakker stadig. Hun begyndte i børnehave 1.10.09 og stortrives bare i hendes "libbahus".
Hendes "bedsteste ven" (og nabo i landsbyen) går der også og de 2 er bare uadskillelige. Det er SÅ hyggeligt at have dem begge her om eftermiddagen. De hygger og sludrer og leger både drenge- og pigelege.
Hun er igen blevet glad for at komme ud til hendes far, hvis bare hun forberedes i ordentlig tid (mindst dagen før). Hun cykler på løbecykel og 3-hjulet med god fart. Hun er netop begyndt at hinke og så genkender hun "M som mor...og Mathilde osse", "O" og "T" på busser, i bøger og aviser og også på creme/tandpasta.
Det er så hyggeligt med sådan en dejlig tøs, der lige kan huske en på at livet er ganske simpelt og alligevel så indviklet.


Nå ja billeder... de skal vidst fordeles lidt. Sådan.
Christa: Som du kan se bruges den dejlige strikkede kjole stadig flittigt. Hun elsker den og beder tit om at få den på udenpå bukser eller, som her, nattøj, når hun skal danse til "Hej Frede" eller "Tangokat".

Det var det for nu.
Glædelig jul til jer alle derude. Måske ses vi igen næste år.
Kram

Etiketter: , ,

28 juni, 2009

Kager kreeres, katte vokser op, bryllupper kysses og svesken bare snakker





Der sker ikke meget, faktisk intet, på pindene, men mange andre ting vokser og udvikler sig.





Jeg har lavet kager til 2 dejlige og fantastiske kvinder




De skulle have noget helt specielt på deres store dag. Tænk at få lov at lave veninders bryllupskage... Det er en stor ære, som selvfølgelig gjorde mig vildt nervøs, men de faldt begge i god jord.



Ja faktisk er jeg ret stolt :-D



Killinger kommer og går også i den lille skurvogn. Senest er 3 af Lunas flyttet


Og Gucci fik 5 fine små lige dagen før.



Mathilde vokser også godt. Og hun sludrer dagen lang, hvis jeg ikke får hende aktiveret med noget spændende, tror jeg hun kan snakke mine øre helt i laser.


Og saå har hun nærmest fået langt hår... Det bliver dog snart klippet, for hun får det i ansigtet og øjnene og så er det lige jeg spørger: for vis skyld er det lige hun er langhåret???

Etiketter: , ,

11 november, 2008

Hmm hvordan er det nu man gør

For længe siden havde jeg åbenbart en masse at fortælle alle jer læsere... Jeg er vidst kommet lidt ud af træning :) men nu vil jeg prøve den berømte øvelse "just-do-it" og se om den virker for mig også.

Der kommer lige et billede af Gucci og Balders killing fra i år. Den hedder nu Neo og bor i København.
Neo havde (eller det har han vel egentlig stadig) en søster. Hun hedder Princess Chloe og bor i Odense. Her er lømlerne ude i volieren inden de flyttede hjemmefra.

Næste gang får i et billede af vores nye hjem: skurvognen. Og hvis jeg kommer til det, får i også en status over strik i 2008 :)

Ha´ det godt så længe

Etiketter: ,

15 juli, 2008

1 kage mere

Måske er det her slet ikke en strikkeblog???
Måske er det faktsik slet ikke en blog?

Jeg ved det ikke, men her kommer en kage mere, der er afleveret.
Min lillebror skulle have afslutning i folkeskolen og ville gerne have en kage med. Det blev en rigtig sommerkage.

Med fine detaljer som kæresten og jeg modelerede en aften efter svesken var kommet i seng. Han stod bl.a. for broen og badeanden. Det må han gerne hjælpe med en anden gang også. Det var nemlig både hyggeligt og godt arbejde.

Skrev jeg kæresten??? Ja det gjorde jeg faktisk. Sådan en har jeg nemlig fundet mig. Og han er dejlig er han. Med en knægt, der er 14 mdr ældre end Mathilde. De ser også ud til at hygge sig. De er begge vant til vuggestue, så de kender reglerne for at lege sammen. Det er faktisk nogen gange nemmere at have dem sammen end bare have den ene. Det er dejligt.

Lige nu er han så i Frankrig, nærmere betegnet i Brest, til noget maritimt træf af en art... Han er afsted med Lindheim Sunds, som er vores skoles vikingeskib.Det skal nu blive godt at få ham hjem igen.

Vi har nemlig budt på et hus... jowjow vi står ikke stille.
Nu er jeg så bare så spændt, på om vi får huset, at jeg næsten ikke kan tænke...

Kattene har også formeret sig... ikke bare på den naturlige måde

Men også ved tilflyttere.
Der bor nu ikke bare én, men hele 3 sølvpersere under mit tag. Først fik Luna en kæreste. Han hedder Balder og er far til killingerne oppe over, som Luna er mor til (Den lyse i baggrunden er endnu ledig...). Så flyttede Gucci også ind, for hun kune ikke så godt lide misserne i hendes gamle hjem. Her kan hun godt lide at være og hun forventes at føde dejlige sølvpersere i næste uge :D

Så meget kan man sige, men "her går det godt", må være den rette betegnelse...
Nu skal vi så "bare" lige have besked på det hus. NU tak

Etiketter: , , ,

15 februar, 2008

Ve´ du hva´?

lille ven, du ka´ sagtens være gla´...
Nå sådan er den vidst ikke, men det går faktisk meget godt i det lille hjem for tiden.
Og jeg tager lige en beslutning... ikke flere undskyldninger for manglende blogging. Det er livet altså bare for kort til. Jeg laver jo ikke andet og er det ikke meget sjovere at høre, hvad jeg har på hjerte, end at læse hvorfor jeg ikke havde noget at skrive? Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge hvis jeg kun var læseren, så sådan bliver det.

Her følger en opdatering fra det sydfynske:

Kisser, den frække 3farvede mis, er blevet steriliseret. Sidste år fik hun 6 killinger som hun efterlod i min varetægt og til min pasning, da de var bare 3uger gamle. Jeg kunne ikke passe dem godt nok til, at de ikke blev syge og tog nok på, så de måtte lade livet. Det gider jeg så ikke igen...



Jeg er i gang med at skrive speciale. Gruppen (på 5) hedder "Kreative processer, Design og Genbrug" og det er bare helt kanon. Vi arbejder godt og griner godt sammen. Så er der noget ved det.

I uge 9 skal vi arbejde kreativt og jeg skal bl.a. lære at trykke.

Uge 10 er afsat til redesign af møbler og jeg har en gammel flot stol, der trænger til en kærlig omgang. Stoffet var pænt engang og bunden er gået ud af den. Jeg glæder mig rigtig meget til at lave min stol selv.



Men i den kommende uge har jeg ferie. Mathilde og jeg skal til Ho aktivitetscenter (mener jeg det hedder) og hygge med onkler, tante, morfar, bedste og hundene. Der er badeland og det bliver ren hygge. Jeg skal lige finde et strikketøj og tage med, for det må der da blive tid til.

Etiketter: , , ,

25 september, 2007

Er der nogen???

Det er som om den der tid stadig løber fra mig. Det bliver nok ikke anderledes den næste tid, men her kommer lidt opdateringer.
Det lækre garn fra Uruguay kom frem for, efterhånden, længe siden.
Her er hvad jeg købte i denne omgang.
Jeg er særligt vild med den helt mørke blå/grønne øverst til højre, men de er alle flotte og jeg glæder mig til at lave dejlige sjaler af dem.

Den sidste af Kissers killinger flyttede i lørdags. Det var Bob, der var tilbage, men han har nu også fået et godt hjem (regner jeg med). Her som jeg bedst husker ham. Med spilopper i øjnene.

Og Lunas nye Stump er ved at blive stor og fræk. I år blev det også kun til en enkelt killing, denne gang en dreng. Han er klar til at flytte hjemmefra til november ca og koster 1500,-

Hvis man ikke vil elske ham, skal man ikke henvende sig. Han stjæler dit hjerte med sin bløde pels og milde sind.

Etiketter: ,

17 juni, 2007

Killingerne vokser og har fået øjne

Kissers killinger bliver sandsynligvis langhårede. De er i hvert fald noget mere plyssede end almindelig korthårede killinger. Det er dog rigtig svært at se endnu.

Her er Tango, killingernes far. Han er kun 1½ år på billedet og er blevet en hel del større siden. Læg mærke til at han er helt lys i under pelsen... Farven hedder Smoke (har jeg fået fortalt... Katte farver ved jeg ikke meget om :-D)

Etiketter:

02 juni, 2007

Katte-fødsel

Kl 02.30 vågnede jeg ved, at en killing skreg rigtig højt.. Det var ham der er sort/hvid.
Så fik Kisser en kasse med et håndklæde og jeg gik i seng igen. Da jeg stod op kl 8 var der 4 og de sutter lystigt.
Jeg tror de skal hedde Bølle (pigen, med striber i nakken) og Bob (dreng sort/hvid), Knold og Tot ( de 2 røde, som jeg ikke lige kan kende forskel på endnu). Røde katte plejer at være hankatte, har jeg hørt. Så 3 drenge og en stribet tøs blev det til.

Etiketter:

01 februar, 2007

Så blev det Bettes tur

Bette har fået knap og indhold :-)

Og hvem sagde skeløjet??? Hun er bare lidt træt *hihi*

Mathilde har også ligget og hygget med misserne idag. Luna er så opmærksom på hende og passer meget på. Når andre end jeg, sidder med hende, kommer hun lige og skal kigge om det nu er ok.


Etiketter: ,

18 oktober, 2006

Sådan ser det ud, når der strikkes

Ja så er der linet op til et par timers hygge med strikketøjet
Forrest ligger jeg (udenfor billedet).Så kommer Nissen, som har fået hætte og det ene ærme. Næste i rækken er Stumpen (herefterdags forsøgt refereret til som Sif). Dernæst mere af mig og ved siden af ligger Kisser og ruller sig sammen. Det har hun sådan set gjort, siden hun kom hjem for snart 14 dage siden.

Nej ikke helt for idag var alle 3 katte (Pearl tæller ikke med, da det ikke passer damen at være hjemme mere end ca 10min ad gangen i disse dage) udenfor i 2 hele timer... De var også meget klar; til at kigge i madskålen, da jeg kaldte dem ind igen, men det så nu ikke ud til nogen af dem havde lidt nogen nød. Tværtimod så de glade og trætte ud, da de kom ind og smed sig i sofaen. Og Kisser kom med ind igen :-D Jeg nåede faktisk at tænke "ååh nej, hvad nu hvis..." da jeg lukkede dem ud, men på den anden side kan/vil jeg jo ikke holde hende som indekat, bare fordi hun ikke kunne finde hjem. Og det gik jo også godt.

Nu vil jeg sove... Det ser næsten ud som på billedet, dog oftest med kattene omvendt. Og uden Nissen :-D

Etiketter:

06 oktober, 2006

Se hvem der kom hjem igår!

Jeg ved, det er et dårligt billede... Eller kvaliteten er dårlig, for motiverne kan der altså ikke klages over:-)
Kisser er hjemme igen og det er bare helt fantastisk. Hun har været væk 3 måneder og 3 uger... Og hun er temmelig tynd og træt.
Nu har jeg altså alle 3 katte under samme tag igen + killingen Stumpi som er sat til salg. Hun er næsten 10 uger og klar til at flytte hjemmefra.
Jeg blev så glad, at jeg måtte knibe en tåre... SÅ er man gravid. Og glad for sin kat.

Opdatering og uddybning
Der er spurgt til hvordan Kisser kom hjem. Her kommer hele historien:
Min udlejer havde de sidste par dage set Kisser et stykke oppe ad vejen og lokket lidt for hende.
Jeg kommer meget sjældent den vej, så jeg ville ikke have opdaget hende.
Lisbeth fik hende lokket til sig og "hældte" hende i bilen. Kom op og sagde, at hun havde én med, hun vidste, jeg havde savnet meget. Jeg sprang direkte i et par bukser (var egentlig på vej i bad, men det kuunne lige pludsellig vente)og spænede ned ad trappen. Og der sad Kisser på forsædet og miavede (meget stille, næsten lydløst) til mig, da jeg sagde hendes navn, inden jeg åbnede døren. Hun sprang lige op i favnen på mig. Hun skyndte sig til madskålen og så i kattebakken og siden har hun ligget på mit skød og sovet som en sten, ved enhver given lejlighed.
Sådan gik det til.

Det fortæller mig, at man ikke skal opgive en kat, selv ikke en årskilling og selv ikke efter over 3 mdr.

Etiketter: ,

29 september, 2006

Kattestatus

Stumpen bliver så lækker og fræk.
Den har opdaget, poser er sjove at lege med... Det larmer temmelig meget om natten skulle jeg hilse at sige.


Man kan ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det.
Men det er mor og datter. Stumpen har fået en fin mellem-kort næse (far er Norsk skovkat). Og hun er viiildt blød.

Kisser, min 3-farvede halvstore killing, har nu været væk i 3½ måned og jeg havde lige opgivet at finde hende i live, da jeg så hende lige her henne ad vejen i sidste uge. Hun er dog blevet halvvild og turde ikke komme hen til mig da jeg kaldte. Men hun reagerede og kiggede efter mig.
Jeg ved ikke om jeg får hende hjem igen... Hun er nu ellers en dejlig kælemisling. Her er lige et billede

Bare så vi ikke glemmer hende.

Pearl kommer og går, som det passer hende. Det vil sige: hun kommer, hver gang jeg kommer hjem i poloen og spiser lige lidt mad, hvor efter hun gerne vil ud igen. Hun er på ingen måde vild med Stumpi. Hvæser og knurer , men rører hende dog ikke.

Det var en opdatering på kattene i mit hjem.
Nu vil jeg lige poste et indlæg mere, der handler om strik.

Etiketter: