Vågnede i går morges og havde pokkers ondt i venstre skulder, når jeg bevægede armen den mindste smule ud fra kroppen. Det blev kun værre i løbet af dagen, og da en kollega ser Quasimodo her med sin polioramte venstreflanke strække sig akavet efter en kaffekop, siger hun, som var det det mest naturlige i verden: "Nå, du har fået "mor-arm"!" En sådan arm er åbenbart noget enhver mor, der har slæbt rundt med et tungt barn på armen, kender til. Well, det ved jeg så nu.
Og armen havde det da heller ikke værre i dag, end at den kunne pege på tre stykker stof i Stof2000, der måtte med hjem i syværkstedet! Uglestof og elefantstof til små bukser, der er bestilt. Og så måtte jeg simpelthen have det helt fantastiske bækogbølge kirsebærstof med hjem til en kjole til æblepigen. Hallo, sidstnævnte var nedsat med 50%. Hvad kan man så gøre andet? Selvom nogen her i boligen måske vil mene, at når lågen til stofskabet ikke kan lukkes, så har man nok ikke behov for mere stof!
En mor-arm, det har jeg aldrig hørt om, men det lyder sørme ikke særlig rart! Og trøsteshopping var måske den eneste udvej, der er jo i virkeligheden altid en god undskyldning for at købe stof, specielt når det er sådan noget fint noget af slagsen :o)
SvarSletRigtig god bedring med armen, kh Lisbeth
Tak, Lisbeth! "Mor-armen" er snart tilbage i topform - det hjalp helt klart med lidt trøsteshopping ;)
SvarSlet