Så har vi lige været til et par timers fødselsdag på Nørrebro og jeg ved ikke om jeg er den eneste der sådan lidt forbinder Nørrebro med det her:
... og så er der ellers grafitti overalt, og når jeg siger overalt, så er det vitterligt overalt.
Men så til forsvar for Nørrebro, så findes der altså også små gårdhaver og sådan nogle er der, der hvor min kusine bor.
I denne weekend har vi besøg af mit bonus barn. En pige, og dem kan man jo heldigvis pynte lige som man gerne vil have det. Bemærk strømperne..
Min familie er en af dem der er en smule højrøstede, på den lidt larmende måde faktisk. Når vi er til fødselsdage, eller andre sociale arrangementer, så går snakken HØJT og grinende. Vi fortæller historier fra da vi var henholdsvis unge i vores generation. Min mor fortalte denne gang om en historie om min far, der engang i hans meget unge dage, havde sygemeldt sig fra sit arbejde, fordi han havde prøvet at klippe sig selv og at det på ingen måde var tilladt ( i følge ham selv i hvert fald ) at færdes udenfor. Har du nogensinde sygemeldt dig på en rigtig latterlig undskyldning?
Min kusine er sådan en cool person og har en skøn personlighed. Hun er sådan en: Du får hvad du ser og det bliver ikke anderledes. Ikke store opstillede kagearrangementer eller andre fissefornemme ting. Jeg tror lidt hun selv synes det hele er på den lidt primitive måde, men det er for mig, på den helt vildt fede måde.
Her er hendes lagkage og jeg synes det er vigtigt at lægge mærke til de flotte velanrettede meloner i siden. Det er da virkelig smart fundet på, eller?
Det hele er ligesom sat på bordet på én gang, så ved vi hvad der er! Igen er det vigtigt at bemærke de forskelligheder der er i hendes stole.
Tilgengæld, eller ikke til gengæld, for det er jo fantastisk det hun gør, så blev jeg virkelig betaget af hendes puder, og her kommer farverne nok ind igen for mig.
Min moster flippede helt ud ( af grin bevares ) over jeg skulle fotografere disse Babuska dukker, men de stod jo opstillet til det samme.
Nå, men der er vel ikke andet at sige, som vi siger RIGTIG MEGET i min familie:
... og så er der ellers grafitti overalt, og når jeg siger overalt, så er det vitterligt overalt.
Men så til forsvar for Nørrebro, så findes der altså også små gårdhaver og sådan nogle er der, der hvor min kusine bor.
I denne weekend har vi besøg af mit bonus barn. En pige, og dem kan man jo heldigvis pynte lige som man gerne vil have det. Bemærk strømperne..
Min familie er en af dem der er en smule højrøstede, på den lidt larmende måde faktisk. Når vi er til fødselsdage, eller andre sociale arrangementer, så går snakken HØJT og grinende. Vi fortæller historier fra da vi var henholdsvis unge i vores generation. Min mor fortalte denne gang om en historie om min far, der engang i hans meget unge dage, havde sygemeldt sig fra sit arbejde, fordi han havde prøvet at klippe sig selv og at det på ingen måde var tilladt ( i følge ham selv i hvert fald ) at færdes udenfor. Har du nogensinde sygemeldt dig på en rigtig latterlig undskyldning?
Min kusine er sådan en cool person og har en skøn personlighed. Hun er sådan en: Du får hvad du ser og det bliver ikke anderledes. Ikke store opstillede kagearrangementer eller andre fissefornemme ting. Jeg tror lidt hun selv synes det hele er på den lidt primitive måde, men det er for mig, på den helt vildt fede måde.
Her er hendes lagkage og jeg synes det er vigtigt at lægge mærke til de flotte velanrettede meloner i siden. Det er da virkelig smart fundet på, eller?
Det hele er ligesom sat på bordet på én gang, så ved vi hvad der er! Igen er det vigtigt at bemærke de forskelligheder der er i hendes stole.
Tilgengæld, eller ikke til gengæld, for det er jo fantastisk det hun gør, så blev jeg virkelig betaget af hendes puder, og her kommer farverne nok ind igen for mig.
Min moster flippede helt ud ( af grin bevares ) over jeg skulle fotografere disse Babuska dukker, men de stod jo opstillet til det samme.
Nå, men der er vel ikke andet at sige, som vi siger RIGTIG MEGET i min familie:
TILLYKKE MED DET HELE
