Ude i mit drivhus står det Silkerosentræ Albizia julibrissin `Rosea` som jeg såede for vel snart 7 år siden.
Den har selvfølgelig smidt sine blade for længst, men i dag opdagede jeg at der var ved at bryde små nye knopper frem - der var tegn på liv
.
De første år så den bestemt ikke ud af ret meget - faktisk kun en lille pind uden blade.
Efter 4 år havde den nået en størrelse så den fik blade. Efter hvad jeg havde kunne læse mig til på det tidspunkt, skulle den kunne tåle at stå ude og da jeg ikke havde plads indendørs blev den sat i en beskyttet krog.
Sidenhen har den fået en plads inde i drivhuset hver vinter og jeg skal love for at den har udviklet sig. De sidste 2 somre har den betaget havens gæster med sine meget specielle blade, der nærmest ligner Mimosens.
Om aftenen folder den sine blade sammen for at beskytte sig mod aftenkulden.
Den har nået en højde på ca. 1 m. og nu venter jeg spændt på om den vil brillere med en blomstring i år.
Frøet købte jeg i Botanisk Have, hvor de har et pragtfuldt eksemplar stående ude hele året.
Da jeg sidste år gik tur i Haveselskabernes Have på Frederiksberg, så jeg til min store glæde at der var et par træer under en pergola - og de var endda i blomst.
(billede lånt hos Floretsia)
Blomsterne er ganske betagende, små rosafarvede og bløde som en mascarapensel.
Man kan ikke undgå andet end blive hensat til sydlandsk stemning når man ser et sådant træ. Det er en rigtig "showstopper."