Og idag skrives der så 1'ste Januar 2013.
1½ Måned efter den - for Børnene og Jeg - rædselsvækkende Eftermiddag, hvor Døden så brutalt nedkæmpede og borttog Irene.
I Hjemmet har Dæmonerne raset og huseret. Minder har trængt sig på konstant i mit Sind. Iskolde Vinde har suset ud af Sygeværelset, hvor Kraftesløshed og Smerte har boet sammen med alle min elskede Hustrus private og Jordiske Efterladenskaber.
Jeg tændte Stearinlys Natten lang, opstillede Figurer af Skytsengle, sang Salmer, spillede hendes Yndlingsmusik og hulkede mit Hjerte ned i Bunken af hjemmegjorte Cardigans, strikket af de fineste Garner - men Sorg og Angst blev stadig en vanlig Velkomsthilsen, når Jeg trådte ind i dette Rædselskabinet.
Indtil den Dag, hvor Ældstedatter Sine kom mig til Undsætning og bortskaffede 12 sorte Sække med Tøj, Tasker og Sko.
Indtil den Dag, hvor Jeg selv blandt Irenes sidste Ting udvalgte bare 3 Ikoner på hendes Liv, og bortskaffede Resten af de døde og for mig smerteligt uanvendelige Ting.
Denne Dag bar Jeg Ceremonielt Relikvierne fra Kapellet ud i Køkkenalrummet, fik dem fysisk placeret på en oplyst Glashylde i Køkkenskabet og tildelt dem hver især en Rolle og Funktion.
Med Tro, Håb og Kærlighed til Irenes Kunnen, Viden, Orden, Drømme, Fantasier, Æstetik, Værd og Moral bliver Jeg nu hver Dag, når Jeg står op om Morgenen, og hver Dag når Jeg kommer Hjem fra Arbejde, mødt af en varm og treenig Omfavnelse af Nøgternhed, Fremsyn og Mod.
Med et lille Lys i Sindet famler Vandringsmanden sig mere lystigt frem i 2013.
Godt nyt År til Alle i Lyskastere derude.
