Viser opslag med etiketten Glæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Glæde. Vis alle opslag

søndag den 5. juni 2011

Hurra for...


Store hurra dag, kan jeg vist godt kalde dagen i dag..

Hurra for Grundloven som vores demokrati er bygget på.

Hurra for Sofus som bliver 3 år i dag, og for at han bliver en dejligere og dejligere vuffi for hver dag.

Hurra For Fars dag, og et ekstra højt hurra for min far.

Hurra for Annette min veninde som fylder år i dag, det er stort at have en veninde at følges med på livets vej, og vi har fulgtes ad i 40 år.. Op af bakker og ned af bakker.

Hurra for Charlotte som også fylder år i dag, en pragtfuld livsglad Ærø pige, hvis venskab jeg sætter stor pris på.

Hurra for hylden som står med sine hvide blomster skærme, og venter på at blive til hyldedrik og stor tunge klaser med sorte og livgivende bær.



Hurra for at himmelen er blå og vinden lun og dejlig..

Og hurra for at jeg har været her i dag.

lørdag den 19. februar 2011

Fyldt med lyse dage.


De sidste dage har været fyldt med lyse og glade stunder, lige så mange og lige så lysende smukke, som de hvide birkestammer i sneen.


Fyldt med kys i bunker og etager, for min kære familie har været på besøg.



Fyldt med mosters lyse og tænksomme dreng, hans glade smil og klare øjne.



Fyldt med mosters dreng, hvis stemme er i overgang, og håret stadig smukt med de mørke krøller, de sorte øjenbryn som trænger sig på, et særligt familie kendetegn.
 Det glade ansigt, som skifter fra barndommens sødme til ungdommens styrke, fra minut til minut.


Fyldt med kærlighed, og ægte kys.



Fyldt med min lille søster, som gør verden til et smukkere og bedre sted at være..

Fyldt med min glæde og taknemmelighed over at min søde mand, har fyldt os med hjemmebagt brød og dejlig mad, og fyldt opvaskemaskinen en masse gange.

Dage fyldt med samhørighed, som sirlig er blevet gemt i mit hjertes hule.

onsdag den 9. februar 2011

Sjælefuglen.


I postkassen lå en pakke fra Anette- Kenja & Co.

I pakken var en smuk blå bog, Sjælefuglen... Anette havde skrevet det sødste kort til mig, og der var en pose hunde guf, udvagt af Kenzo..

Det e svært at beskrive hvor glad jeg blev, det er en vidunderlig følelse at Anette tænker på mig, og finder en bog som er lige mig..

Jamen altså hvor er jeg glad.

Et lille citat fra Sjælefuglen.

Inde i sjælen
- lige midt i den -
er der en fugl
som står på et ben.
Det er den lille fugl i vores sjæl.
Den føler lige præcis det vi selv føler.

lørdag den 28. august 2010

Skønhed er !


Skønhed er de ny høstet marker, som står med den dejlige brændte gulefarve og de store ruller..


Skønhed er Sofus som står på strandengen, lige midt i en koloni af  små blå strandasters.


Skønhed er den første Dalila som springer ud...

Men den største skønhed bliver min stue som er ved at blive malet hvid, som nyfaldet sne..

mandag den 16. august 2010

Sol i hjertet..


Sol i mors hjerte, og vaske tøj og brunsviger..

Christoffer har været hjemme fra søndag til mandag, han havde været i Horsens og sætte scene op til U2 koncerten, og skulle tilbage mandag for at pille den ned igen... Imellem tiden kunne der lige blive tid til  af blive forkælet lidt.. Og det blev han for jeg elsker det...

Rent tøj, hjemmebagt brunsviger, flæskesteg med Sørens brune sovs og kakao med rigeligt flødeskum til aften...

Så rig og glad man kan føle sig en søndag i august..

torsdag den 27. maj 2010

Sikke en dag.

Sikke en 2 pinsedag....
Der kom besøg fra Fyn, Sonnie, Lene, Inge og Helle..
Vivi , Charlotte og jeg var værter for dette herlige komsammen, Charlotte havde lavet dejlig mad og Vivi sørget for transport til og fra Ærøskøbing, jeg lagde hus til.

Det var en dag fyldt med grin og glæde. Og en ny komsammen er aftalt, for sådanne dage kan vi ikke få nok af.

Jeg syntes det er en stor gave, at jeg ved at blogge har mødt disse skønne og livsglade kvinder.. Det er da fantastisk, intet mindre..
Tak alle sammen for at gøre min 2 pinse dag helt specielt dejlig.

Du kan læse og se flere billeder hos de andre piger.

torsdag den 13. maj 2010

Strålende sole.

                                     
Annette og Tomads er på besøg i kristihimmelfarts ferien... Og deres to hunde Fister og Victor er med..
Så her i huset er der hundeliv og glade dage.

Vi har været på Vindballe kro og spise verdens bedste stegte flæsk med persillesovs i herligt selskab med ægteparret Aggergaard...
Nu er vi så mætte at vi ikke kan vrikke med ørene...
Tulipanerne ligner små strålende sole og det samme gør vi.

fredag den 2. april 2010

Den lange fredag.

Påske træet står fint i haven og påsker sig...
I Sverige pynter man træer og buske med fjer og æg, det er en sjov tradition, så det gør jeg også, og min mand har jo svenske aner..


Påske pakke har jeg fået af min kære veninde i Vordingborg.. To styk lyttehygge bøger..
Og denne lille bitte bog fyldt med gode citater..
I får lige et til denne fredag som jeg håber bliver særlig lang...

Lykken er en mental indstilling,
en taknemmlig sjæl, en ren
samvittinghed og et
hjerte fyldt til
bristepunktet af
kærlighed.

lørdag den 27. marts 2010

Gavekortet.

Til min fødseldag i juli måned, fik jeg af Dorte og Karsten et gavekort til en middag på Vindballe kro... Gave kortet blev indløst i går og vi fik en dejlig 3 retters middag...

Godt mæt, var Mette da vi kom hjem til en stor lagkage, men man skal jo være sløv hvis man ikke lige kan klemme et godt stykke lagkage ned...

Et spil Bezzerwisser eller tre, og vi fik grinet godt og grundigt igennem..

Det var en skøn aften, tusind gange tak for det.

onsdag den 24. marts 2010

5960 Happiness

Hassel buskene står med deres fine lysegrønne ranker. Og lærken slår sin trille over mark og eng.

Jeg har så meget at være glad for i denne tid.

  • Jeg ser solen hverdag.
  • Jeg har meget at glæde mig til.
  • Jeg kan gå lange ture igen.
  • Jeg kan komme i haven.
  • Jeg har massere af garn.

Kong vinter har været hård ved vores lille bådebro, solid var den ikke i forvejen, og nu er den ikke til at færdes på, og isen har taget alle fortøjning pælene.. Det er synd for dem som har glædet sig til få deres lille jolle i vandet og komme ud og fange en fisk eller to..

Jeg ønsker jer en dejlig dag..

Det bliver min nemlig, jeg kan mærke det, helt ned i storetåen..

tirsdag den 23. marts 2010

Veninde strik.

Jo jo da.. der blev skam strikket i Marielyst...
Mange ting blev prøvet med en rundpind nummer 4 og et nøgle kauni... Men det var svært at få det til at fungere, der var så mange ord der flød fra hjertet.. Derfor endte jeg op med en rundpinden fyldt med masker og ellers derud af i galop..

Annette skulle lige prøve om hun kunne huske at strikke, og det kunne hun, skal jeg lige love for..Hun strikket lystigt, præcist og meget smukt derudaf..

Hun kunne næsten ikke slippe pindene igen, og jeg glædede mig bare så meget over at se hendes strikke glæde.. Så jeg snuppet det kun, når hun en sjælden gang, havde lagt det fra sig..
Se det var rigtigt veninde marathon strik...

Hjemme igen stod jeg der med et, et meter langt rør, som skulle blive til et eller andet..

Masker blev smidt og røret blev filtet, klippet op, syet sammen.. Og vupti blev det et dejligt halstørklæde med dutter og frynser..

Det skal nu finde vej til Vordingborg.. Så min aller bedste Annette, har et minde om vores veninde maraton strik..


Kort tid efter at Søren og jeg havde forladt Marielyst, var Annette på vej til den nærmeste garnpusher efter forsyninger.

Den største glæde, er at give den til andre.

tirsdag den 2. marts 2010

Åh happy day.

Det var som at få en vitamin indsprøjtning, da jeg slog øjnene op, og solen skinnet ind igennem gardinet, og sendte skygger rundt i soveværelset..

Vejr udsigten siger sol, og jeg siger at jeg vil gå en lang tur, ud hvor jeg kan se lang...
Kameraret skal selvfølgeligt med på turen og to glade hunde..

mandag den 25. januar 2010

Januar i farver..





Jeg var begyndt at miste troen på at frøken januar ville vise sine farver... Men i dag åbenbaret hun alt sin herlighed.. Sol, blå, himmel, måne og - 5 grader...
Jeg så solnedgangen for første gang i år. Og jeg er bare så taknemmelig over denne dag, at det skal stå i min taknemmeligheds dagbog..

søndag den 24. januar 2010

Søndag er den bedste dag...
Det er lidt mærkeligt, at selvom jeg jo er hjemme hver dag, er søndag min bedste dag..

Søren havde lavet morgenmad, varmt brød, æg og duftende kaffe.. Det glæder mig bare så meget.. Jeg er jo meget alene og laver vær en kaffe tår selv, så det er bare luksus at få den severet..

I ønskes en god og kærlig søndag..

tirsdag den 19. januar 2010

Bedst som..


Bedst som jeg sidder, med et humør der er lige så gråt som himmelen... Er postkassen fyldt med pakker med sol...
Uha da hvor jeg heldig...

søndag den 3. januar 2010

Stille sne.

Sneen er så stille i dag, og stilheden bliver kun brudt, når en stor flok grågæs tager flugten over mit hovedet..

Nogen steder ligger sneen i knæ højde, men jeg krydser rund, for at undgå sne ned i støvle skafterne.. En flok på fem rådyr tager turen hen over markerne, og der er hare spor i sneen..

Jeg går og fryder mit over at jeg har mulighed for at gå i den uberørte og knirkende sne, i selskab med en lille glad hund, som kan holde sig varm hvis han hele tiden er i bevægelse.
Hjemme igen, gør en varm kop kaffe og en ostemad godt..Og det smager dobbelt så godt efter sådanne en tur..
Nu venter strikke tøjet, jeg er blevet noget metal træt efter jul og nytår og længtes efter hverdagen...
Den er lige rundt hjørnet.

tirsdag den 15. december 2009

Gaver.

Posten havde en pakke med til mig i dag fra Mette b, uha hvor jeg var spændt, på hvad det var hun helt uventet ville glæde mig med..

Og glad blev jeg.

Mette skriver til mig at hun kom til at tænke på den dejlige kvinde på kortet, da hun så min ballerina.. Med i pakken var en lavendel blomst.. Den skal hænge i min lysekrone over spisebordet..


Jeg har fået pakket gaver ind, som skal sendes til Farum, og andre skal til Helsingør..
Jeg syntes det er dejligt at pakke ind og gøre noget særligt ud af gaverne..
Missionen for i dag er fuldført..
Nu vil jeg gå en lille runde med Sofus, og bagefter smage på frikadellerne og rødkålen..

onsdag den 9. december 2009

Bogstaver..

I et anfald af iver fik jeg købt et mønster på jule bogstaverne i Stof og Stil... Uden hensyntagende til mine evner ved symaskinen..

Da jeg pakket en kasse med advent gaver til far og Winnie, dumpet mønstret med ned i kassen..

Og i går banket posten på og i pakken lå de tre bogstaver færdig syet.. Winnie kan nemlig det med symaskinen.
Jeg er super glad for dem..

Så heldig er jeg !

torsdag den 3. december 2009

Taknemmelighedens dag.

Alt er godt, fidusen i munden, er god, slet ikke ond på nogen måde......

Det var en utrolig lettelse, jeg følte mig som en stor ballon som luften bliver taget ud af..
Og mit hovedet blev helt tomt for tanker...

Derefter kom taknemmeligheden, over at det ikke var noget alvorligt, resten af sagen klare tandlægen og det er pludselig blevet en nem sag...

Søren har været ved min side hele dagen og det har været så trygt og godt.

Vi er altid taknemmelige for livet, men lige i dag er vi særligt taknemmelige..

Nu er vi bare trætte, og glæder os til at sove som glade børn, og i morgen se solen stå op, og spise et blødkogt æg..

lørdag den 7. november 2009

Sunshine Brunch...

Lige midt i en solståle skulle jeg møde min søn, på en cafe, til en gang brunch lørdag formiddag..
For mig er det jo som om selve solen smiler til mig når jeg genser hans dejlige smil.



Et par timer i selskab med ham er noget der gør godt i hjertet..
Men intet vare ved og jeg hader at sige farvel, så jeg vælger altid at sige på gensyn... Efter fuldt at en kæmpe knuser..