16. juli 2015

Sommer-børnetæppe og sommerferie

Gode sommerferiedage smutter alt for rask, og nu er jeg i gang med den 3. og sidste uge af min sommerferie. Den var tiltrængt, og jeg har haft brug for bare at nusse stille rundt, og nyde min frihed. Det betyder nu også, at der er ting, som som ikke er nået i denne ferie - også selvom de betyder så rigtig meget for mig, og det gør ondt, at det er sådan.

Jeg har været så heldig, at 2 kvinder har betænkt mig med stof, da de begge havde været ved at rydde op i deres stoflager.
Det er nu altid spændende at modtage sådanne poser og se hvad de indeholder af gode sager. 
Denne romantiske top til et lille rigtig piget børnetæppe har set dagens lys af de "nye stoffer", og jeg har næsten brugt alle de pinke/rosa/lyse stoffer - så de sidste stofrester kommer i brug på bagsiden. 
Jeg elsker at sy disse tæpper af rester, og få noget ud af "ingenting".


Sommerferien har budt på alle slags vejr - lige fra stille mildt sommervejr, regn, blæst, storm, hedebølge - her et foto fra en gåtur en tidlig morgenstund, med kraftig skydække og helt stille vejr - hvor solen pludselig brød igennem. Så smukt. 

og her fra et utroligt sted i Vendsyssel/Nordjylland - Råbjerg Mile, hvor vi var sammen med rigtig mange andre mennesker

God sommer derude
Kh Lisbeth

5. juli 2015

Sommer og sol

Her i sommerheden skal min blog, da lige opdateres med en gammel quilt, som hænger hos min datter. Den blev syet på et træf i Hirtshals, som Stoppestedet afholdt.
Gad vide hvornår?

og så lidt fotos fra haven af den skønne rose Ingrid Berman 

Og nu kommer den helt vidunderlige Willestrup rose 

Silkepæoner synes både jeg og myrerne om 

Og Cosmos, så fin og yndefyld og nyplantet

og denne skønhed

Metrologerne lover regn, masser af regn, i nat - så jeg skyndte mig ud for at tage billeder.
God søndag
KH Lisbeth