onsdag den 23. februar 2011

Mit fødselsdagsbarn og et LO

Bertram, min den yngste dreng bliver 4 år i dag. Han har glædet sig i flere dage til at det endelig skulle blive DAGEN. Vi har været i børnehaven med en fin kagemand og nu er han bare SÅ træt. Billedet er fra i morges lige inden morgenmaden, hvor han har åbnet en fin pakke fra storesøster. På lørdag kommer der fødselsdags gæster og så skal vi fejre ham igen. Her er et LO jeg har fået lavet fra min januar månedspakker fra Little Red Scrapbook. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle synes om den pakke. Først var den 1 hel måned undervejs og så var det ikke umiddelbart lige noget for mig. Min gode scrapveninde Marianne udfordrede mig til at få taget hul på pakken inden vi skulle scrappe sammen igen og det er der kommet dette LO ud af. De 2 grønne blomster er bånd der er syet sammen på maskine. Fuglen er fra et postkort der var med og så har det fået Glossy Accent og lidt glimmerlim. Den røde blomst har fået lidt Diamond Dust.

Fortsat god onsdag til dig og dine.

onsdag den 16. februar 2011

Kort og sne

Allerførst vil jeg vise et udplauk af en masse kort jeg har gået rundt og tullet med at få lavet. jeg er ved at rydde op i mine sager og af resterne og det jeg er ved at være træt af er der kommet disse kort. Det er en blandet landhandel og jeg havde forestillet mig at de skal doneres til OSH og Cancerkort.



Søreme om ikke også det sner igen - OG blæser ad h....... til. Jeg var 1½ time om blot at grave fri bag bilen så jeg kunne få den til eftersyn ved mekanikeren her i ferien (skal vi bare sætte sommerdæk på med det samme spurgte han i sidste uge da vi lavede aftalen - ØH NEJ, det tror jeg ikke vi skal GRIN). Bilen der kan anes i siden er lånebilen, min kommer først hjem igen i morgen engang. Dette billede er taget 5 minutter efter jeg for 2. gang havde skrabet det fygende sne væk. Og nu 1 time senere, der kan man nærmest ikke se jeg har været der. Vinden står lige skråt ind i indkørslen og sneen dækker nu hele det stykke faldefældige hegn i kan se på billedet.
Jeg ved ikke med dig, men synes ikke det er sjovt at skovle sne - det er dagens motion for mig!

Er du også ved at blæse væk med sneen?



søndag den 13. februar 2011

Uskarpe forårsbebudere!

Som sædvanlig på denne årstid er jeg ved at bukke under for vinteren. Jeg synes mine øjne er SÅ tunge døgnet rundt og det er en kamp at klare bare de mest basale dagligdags ting. Kreativitet er der absolut ikke meget af for tiden, håber det hjælper når jeg har nogle feriedage i næste uge og så er der jo snart Convention - jeg glæder mig.
Anyway så var jeg ude med nye bolde til fuglene her til formiddag og fik øje på disse i min have - i aner ikke hvor glad det gjorde mig. Jeg fik fluks fat i kameraet og tog nogle uskarpe billeder (det er altså MEGET koldt og blæsende heromkring og jeg skyndte mig ind igen) og så fik jeg lyst til liiiige at blogge lidt for første gang i over 1 uge.
Hurra for Vintergækker og Erantis.
Har du set forårsbebudere i din have endnu?

fredag den 4. februar 2011

Minialbum + blogaward

Jeg har ikke været den mest aktive blogger i denne måned. Dermed ikke være sagt at jeg intet får lavet - tvætimod.
Sagen er bare den at jeg har haft syge børn det meste af måneden og når jeg er nået til aften har jeg været alt for træt til at blogge.
Her er et minialbum jeg har lavet. Selve albummet er et færdigkøbt et fra Bilka som jeg engang fandt til 15kr og nu endelig har fundet brugt for. Billederne er alle fra steder på Djursland, da det jo er her jeg bor.

Vores foretrunke badestrand.

Udsigten fra vores indkørsel om foråret og blomsterne i haven.

Troldpilen i haven og billeder fra skoven ved Clausholm.

Ungerne græskar anno 2009 og vinterbilleder fra primo 2010.

Bagsiden er lavet af et stykke Websters papir - synes det var flot og så passede det perfekt i størrelsen.

Så forholder det sig faktisk sådan at jeg har fået endnu en blogaward fra den skønne Didde. Begrundelsen er at jeg er ved til at inspirere og udfordre hende og det er jeg da glad for at høre.




Forpligtelserne der følger med denne award er:
Fortæl 3 ting om dig selv
Giv den videre til 3 bloggere med en blog med lidt ekstra.


1) Jeg hader tanken om at skulle skovle sne og slå græs,
men når først jeg er kommet i gang er det næsten terapeutisk arbjede.
2) Jeg har en svaghed for kogebøger som jeg elsker at læse i.
Det er dog ikke ofte jeg rent faktisk bruger dem som de er tiltænkt.
3) Jeg har altid gang i mere end 1 projekt ad gangen.
Så kan jeg skifte alt efter hvad jeg har lyst til at lave.
Så er det tid til at give awarden videre:
Min begrundelse er at de alle 3 fortæller om løst og fast og selvom jeg ikke selv er så god til det i denne meget åbne verden, så synes jeg det er vældig hyggeligt at læse andres historier.