fredag, maj 25, 2007

Ja - go' morn

Tidligt oppe - har bestemt at lige idag skal jeg komme fastende op til min læge for at få taget en blodprøve for at tjekke mit kolesterol-tal.

Har trukket det lidt for længe men nu skal det være.

Sidder lidt og nyder min yndlings-morgen-udsigt der som vanligt har en telefon hængende på øret.
Kommer afsted og glæder os til pinse-fri og hvad sker der. Kommer op til lægen og får at vide at de da ikke kan få analyseret en blodprøve her op til week-end/pinse.

Gong-gong kunne man slå sig selv for panden og køre hjem igen.

Nu tager jeg så tilløb til at vi tager på pinseferie i sommerhuset. Så hvis ikke der kommer nyt her på bloggen er det fordi at den bærbare ikke virker - eller det kan også være fra albuen og opad den er gal. Alt kan tænkes lige for tiden....

torsdag, maj 24, 2007

Vingeskudt er hvad jeg er ....

Ja som tidligere nævnt var jeg jo på kursus i sidste uge. Og det gik jo ikke så godt.
Mine fantastiske kollegaer har faktisk lavet en lille tegneserie som de var forbi med igår sammen med en blomst. Der er stadig brug for at "skroget" er plastret lidt til og jeg skal da lige love for at sådan et par bøjede ribben kan lige minde een om at man er i live.

Brev og tegning viser lidt om hvad det er for nogle fantastiske søde kolleger jeg har - jeg er så glad for dem alle - hver og een. Hvis du dobbeltklikker på brevet er faktisk til at læse.
Tegninger og brev er Jannies værk og stenen har Linda-dejlig lavet til mig.
Men bortset fra det skal jeg lige huske at spørge om størrelsen på billedet virkelig svarer til min (er faktisk bange for det) Alt det andet ligner til forveksling ......




onsdag, maj 23, 2007

Lidt "Camilla Plum" har man vel lov til at være


Ja efter en lille tur i haven kom jeg til at kigge ned på skoene og det mindede mig lige om en dejlig dame som vi er flere i blogland der elsker at se gå amok i haven.
Og så matcher skoene da meget godt min nyudsprungne bonderose hvis jeg selv skal sige det....

Hold da op hvor er jeg overrasket - over mig selv

Ja jeg skal da lige love for at jeg blev overrasket over en beslutning jeg tog igår sammen med "min lille ejegode mand" naturligvis.
Vi var til træf i en kunstcirkel vi er medlemmer af og inden vi fik set os om havde vi valgt et billede med lidt mere tju-bang end vi er vant til.

Og jeg kigger og jeg kigger og jeg kan bare så godt li' det. Normalt vælger vi næsten altid blå billeder (ja,ja jeg har set at der er blåt i - hvis du spørger mig er det nu turkis) men hold da op sikke en gang liv og glade dage der er blevet her hos os...... Lidt fedt synes jeg faktisk



tirsdag, maj 22, 2007

Èn gang spejder ....

Ja der var lige en anden blogger, nemlig Lene der mindede mig om min spejdertid som leder i Det Danske Spejderkorps.

Som mor til en dreng i troppen og en pige der var ulveunge var jeg heldig at have begge mine børn med på Blå Sommer i Haderslev. Drengen havde travlt med at charmere alle pigerne fra både syd og nord så ham mærkede jeg jo ikke så meget til og jeg hørte jo også til hos ulveungerne.

En aften kom der et barn og sagde at min datter lå i teltet og græd og var meget ulykkelig.
Vi ledere havde en aftale om at hvis der var problemer med vores egne børn så var det en af de andre ledere der måtte klare ærterne. Så min leder-kollega Bente tog tjansen og gik ned til teltet for at se hvad problemet var.

Vi har moret os over det mange gange: Pigebarnet manglede sin far!!!

Når man tænker på at hun var heldig både at have sin mor og sin bror med så er det da lidt morsomt. Og hun er da også blevet drillet med det mange gange siden.

mandag, maj 21, 2007

Åh syrener af den hvide slags ....



Ja jeg holder så meget af den hvide syren. Og duften sætter minder igang om min barndom. Som de fleste ved er jeg fra sønderjylland.

Der er der tradition for ringridning og da jeg var barn også noget der hed cykelringridning for børnene. Cyklerne blev pyntet med de smukkeste crepe-papir i alle regnbuens farver.

Som det så tit er sket i min familie var det i sidste øjeblik at min far kom i tanker om at jeg da skulle med og at min cykel da skulle pyntes. Desværre var der ikke indkøbt crepe-papir eller lignende til lejligheden.

Men nu var min far aldrig rådvild. Så han gik på jagt i haven og ved hjælp af min morbror og vistnok min storebror (jeg husker det ikke helt) blev min cykel pyntet med hvide syrerne og en hale af gul gyvel.

Jeg husker tydeligt fornemmelsen af at cykle på en hvid sky og kan også mindes et billede hvor jeg står med cyklen med en hvid matroskjole på. Ja,ja, jeg tror vi taler om ca. 1958 så det er et par dage siden. Jeg ved ikke om jeg fik præmie men jeg ved at det var en herlig dag for både barnet og de voksne der sikkert har hygget sig med et par krus øl og masser af grin og gode ideer.....

Fundet!!!

Længe har vi gået og snakket om at vi skulle en tur til Svendborg for at få suppleret nogle snapseglas som vi holder meget af.

Vi købte dem på en ferietur men nu var der lige lidt for mange smadrede til at jeg kunne dække et pænt bord. Og hvad sker der så:

Tingene findes lige for næsen af dig hvis du kigger ordentlig efter.

Da vi nu havde en hel søndag liggende foran os hvor vi syntes vi havde fortjent at se lidt til den store verden, kørte vi en tur til Vesterhavet og gik en tur op og ned ad gaden i Blåvand.

Der er der en forretning som jeg ihvertfald har meget svært ved at gå forbi. Så ind og kigge.
Og der var sandelig nok at se på.

Og bedst af alt: Vi fandt "vores" snapseglas og fik suppleret op så .... hvis der er nogen af jer der kommer her forbi - ja så kan I få en dram af vores yndlingsglas!!




søndag, maj 20, 2007

Ja, de kan skam godt bestille noget

Ja hold da op hvor de kan få noget ordnet i en ruf ....


Ja sådan ser det ud når et ungt smukt par knokler for at gøre en farmor og farfar tilpas.
De er da meget søde både sammen og hver for sig.....


Dejlige børn

Ja, det er nogle helt fantastiske børn vi har haft fornøjelsen af at have på besøg.

Billedet af smukke Freya taler jo da for sig selv og at Asger er en ansvarlig storebror er der da ingen tvivl om når man ser ham med møje og besvær køre en tur i farmors have.....

At Freya er lidt svær at få øje på skyldes nok at hun er faldet omkuld i barnevognen. Hendes farmor havde ellers stavlet hende op at sidde, men det holdt ikke så længe.

Hvem lærer hvem hvad?

En situation der minder utroligt meget om dengang Jesper havde problemer med matematikken og hans far skulle kloge sig. Da så Jesper ud på samme måde.

Jeg ved ikke lige om rollerne er de samme måske er de byttet om - hvem ved. Men æblet falder ikke så langt fra stammen og ingen af dem går nogen steder uden den bærbare som det ses, og begge har de travlt med at snakke job - måske lidt for travlt.

Heldigvis er vi så et par piger der kan sige stop og stands...... Men at de hygger sig sammen er der vist ingen tvivl om.....

Der er blevet hygget og der er blevet arbejdet

Ja vi har vel nok hygget os med hinanden og alligevel er der blevet malet og ordnet en hel del mere end vi havde drømt om.
De unge mennesker har jo masser af energi og så er det da bare med at benytte sig af at de har lyst til at bruge noget af den her hos os.
Men tid til hygge har der da også været og Asger har da både været en abe i et træ og har skam også mødt løver og tigre i farmors urskov !

Og der lyttes meget intenst når der bliver fortalt røverhistorier.