Drivhus Sagaen - Kapitel 2

Gravearbejdet er nu færdigt, men der mangler endnu en hel del afretter sand og nogle støberør, til fundamentet, inden jeg kan komme i gang med at lægge teglsten. Forhåbentlig bliver håndværkerne færdige med at fylde på i dag, så jeg kan komme i gang med belægningen i morgen.

Haven ligner stadig en ulykke, da det opgravede jord er blevet lagt rundt om på plænen. Heldigvis blæser det derude og solen skinner og tørrer jorden godt, så planen er at samle noget af det i et bananformet bed. Andet skal lægges på lave fugtige pletter i haven og såes til med kløver og honningurt nu og græs til efteråret.

Heldigvis er der altid nok at tage fat på i min have, så i går fik jeg flyttet mine havemøbler og have dimser ud og fik rengjort det hele. Pavillionen blev gjort ren og hyggelig og jeg fik skåret bedkanter. Så nu er en del af haven tålelig at se på.

Havebestyrelsen fik en make-over og en klat lim hvor det var nødvendigt, men den har nu klaret vinteren udemærket.

Dimser og dutter og krims og krams, som jeg har meget af i haven, blev gravet frem, fik en tur med vand og sæbe og er nu klar til endu en sæson i det fri.

Håber jeg kan lave et indlæg i morgen om teglstensbelægning, ellers må I nøjes med billeder af gårsdagens flittige arbejde - for det nåede jeg ikke at forevige...

Drivhus Sagaen - Kapitel 1

"Det skal gøre ondt, før det gør godt!". Et tåbeligt ordsprog, men er lige ved at føle at det er rigtigt. Min have ligner en ulykke! I går ankom ét stk. mini gravko, en motoriseret trillebør og tre mænd til haven. Der skal graves ud og lægges 20 cm stabilgrus og 10 cm afrettersand. Yderligere skal der sættes rør ned i 80 cm dybde, så der kan støbes et punktfundament, så drivhuset ikke synker ned i mosejorden.

Min kloge mand, fik mig overbevist om fornuften i at lukke øjnene for udgiften til dette arbejde, fremfor selv at klare gravearbejdet ved håndkraft, og det er jeg meget taknemmelig for. I går var ovennævnte mænd og maskiner på matriklen i 5 timer og de er ikke færdige endnu - og NEJ der blev ikke holdt lange pauser. Derimod blev der knoklet med at skrabe den fugtige jord af grabben (den hang nemlig godt fast) og ned i trillebøren og derefter sprede den ud i haven. Nu sidder jeg og håber at gravefolket dukker op igen i dag, fjerner det sidste jord og retter kanterne af, så der kan køres grus og sand på.

Mit drivhusområde skal ende med at blive 20 m2 - 10 m2 til selve huset og 10 m2 til mistbænk og højbed. Mistbænken har jeg tyvstartet på, da kribleriet i fingrene blev for voldsomt. Så nu står det midlertidigt på terrassen, fyldt med potter fulde af frø og stiklinger.

De dejllige teglsten, jeg har klunset, er alle pillet op og kørt "hjem". 11 m2 var der i alt, hvor heldig har man lov at være!? Glæder mig vildt til snart, at kunne få lagt dem i et fint mønster, inden drivhuset skal op at stå. Faktisk er det eneste jeg nu mangler til drivhuset, nogle hylder, men de er fundet og skal bare bestilles. Zinkbakken laver nogle fine hylder, der også kan bruges til undervanding - og det er ret snedigt synes jeg. Men de bliver altså først bestilt, når huset står der og jeg kan overskue hvilke længder der vil passe bedst. Men føj hvor det kribler i fingrene!!!

Her kan du se hylderne:  http://www.zinkbakken.dk/index.php/drivhushylder.html

Vildt rå foræring

Nogen gange får man foræret overvældende gaver. Det skete for mig i forgårs! Under en morgentur i haven fandt min yngste datter et dødt rådyr liggende i skovhaven. Det lå der ikke dagen før, så det må være dødt i løbet af natten. Det så ganske fint og velnæret ud og havde ingen synlige skader, som bid eller andet. 

Hrrmmmm, tænkte generalinden, der var alene på skansen, hvad gør jeg nu?! Fik den glimrende idé at ringe til den lokale skovridder. Flink mand! "Dyret er dit" sagde han. "Øh bøhhh tarkkhh" sagde jeg! Jorden er stadig frossen her, så det vil ikke være muligt at grave dyret ned, selvdøde dyr bør ikke kommes i fryseren og naboskoven er privat og meget åben, så en diskret "dumpning" af dyret var heller ikke en mulighed. "Prøv at ring til kommunen" foreslog skovridderne så, da han åbenbart kunne hører hvor overvældet jeg var blevet over den fine RÅgave.

Som sagt så gjort. Lykkeligvis bor jeg i Furesø Kommune - én opringning og mindre end én time efter denne, kom to mænd og afhentede dyret (uden beregning). Pyha, det var rimeligt rart, at få assistance til eliminering af morgengaven.

Der er iøvrigt stadig masse af levende råvildt i haven, pt. har de travlt med at "beskære" mine hasselurt (som de IKKE burde kunne li', men som de har vænnet sig til at æde alligevel). Så her grædes ikke over den døde rå. Bestanden her i området er vokset eksplosivt de seneste år og der er ALT for mange til området. Trist, for dyrene sulter! Særligt når vinteren er lang og hård. De søger endog op i det bagvedliggende boligområde, for at finde mad i haverne og ses ofte på villavejene om aftenen. 

Nogle dyr har det nu engang bedst i naturen!