søndag den 28. november 2010

Gåsefar skal også vide det er jul


Vagt-gåse-far i gangen fik juleudstyret på. Han skla jo også vide, at det snart er jul. Måske han kan ønske sig en hue et nummer større næste år - hvor der er meget rødt garn på lager. ;-)

Alternativ adventskrans.....


Advents-ting skal vi have - men blev nok den mere utraditionelle vi får i år. Havde ikke lige så meget at gøre med i dette snevejr. Perler og en stage til 4 lys kunne de blive til. Hvide lys var, hvad kiosken i gå-afstand kunne klare. Jaja - bedre end ingen.

lørdag den 27. november 2010

Kampen mog Kong Vinter


Sneen daler og daler ned. Der er nu noget ganske hyggeligt ved en weekend, hvor vejret bestemmer lidt og verden pludselig ikke er helt så fremkommelig som vanligt. Dog har jeg kun den holdning, da jeg IKKE har arbejdsweekend - men friweekend! :o)
Men Kong Vinter fik mig dog motiveret til at blive få mit strikkeprojekt gjort færdig. Havde færdiggjort det sjove med at strikke - og manglede kun at hæfte ender og knapperne. Men nu det gjort og kampen mod Kong Vinter er begyndt.

Kardemommeknuder....




Man må jo finde på andet end planlagt, når Kong Vinter hersker og bestemmer. Det blev så til en omgang kardemommeknuder. Så må vi se om vi får adventsgæster i morgen eller hvad sneen nu beslutter sig for. Ja og om der er nogle tilbage i morgen - der er jo læææænge læææænge til. :o)

torsdag den 25. november 2010

Så det snart december...




Og det ved jeg pludselig, når sønnike kommer hjem med kalenderlysdekorationen. Der er dog flere ting i den end sidste år - hvor leret var det mest synlige, men det betyder jo ikke ligefrem at moderen jubler over skønheden. Men klappede gjorde vi og jublede, da den blev placeret på køkkenbordet og stolt var den lille dreng.........og så er moderen det også. :o)




tirsdag den 23. november 2010

Ny veninde....


Uglen - for hulen har fået en ny veninde. De nyder helt sikkert hinandens selskab. Mon ikke de får ekstra besøg af deres familie her i julen. Er i hvert fald ganske undehroldende at strikke dem. :-)

lørdag den 20. november 2010

Rudolft med den røde tud



En ny lille beboer er flyttet ind på Amagerhylden. Meget hyggelig at hækle. Også ganske hurtig - især når er alene hjemme og overhovedet ikke bliver forstyrret. Opskriften har jeg fundet på denne side.

Pif paf perle........





Hvad er bedre, når man kommer hjem efter en dag på job i weekenden, hvor man har lidt ondt af sig selv over weekendarbejdet, end at lege med perler???? Den totale afslapning - og smart at udnytte, når den lille pilfinger ikke er hjemme.

fredag den 19. november 2010

Pakke pakke ind....



Har fået to ark papir i dag. Om de så ender med at blive brugt på møbler, pakke julegaver ind, indhylde kasser eller andet, vides ikke helt endnu. Det skal jeg vist tænke lidt over...........



onsdag den 17. november 2010

Pølsehunden Morris



Så kom Pølsehunden Morris endelig til verden. Håret har drillet mig meget.....og fik det ikke til at fungere som i opskriften. Nu blev han punker i stedet. Han var sjov og dejlig nem at hækle og montere. Mon ikke også jeg må eje giraffen fra Handwork???.. Hmmmm... måske den skal på ønskesedlen til jul.

tirsdag den 16. november 2010

"Store" vaskedag



Eller i hvert fald vaskedag. Noget af uldgarnet jeg har strikket uglerne i, lugter lige lovligt af uld. Derfor fik de lige et bad i dagens anledning. Så nu kan de tørre inden de skal monteres og "vækkes" til live....................

søndag den 14. november 2010

Rejsegilde

Hækleprojekt til en veninde, som venter ankomsten af sin søn omkring nytår.





Ugelen - for hulen. Rigtigt sjovt strikkeprojekt, som helt sikkert skal have udvidet sin familie. Opskriften er fra Handwork, som jeg er pjattet med. Har også gang i et af hækleprojekterne fra hendes hånd.


Et af mine første strikkeprojekter. Et lunt og dejligt tørklæde til mig selv, hvor hæklenålen også lige kunne få lidt lov at komme på banen.
Strikkeprojekt til sønnike. Er fra Sort Lakrids og dejlig brugbar og nem for selv mig, som nybegynder, at strikke........ Blev total optaget af at strikke, da jeg lavede denne.

Må altså vove mig ud i dette univers....

Har nu gennem et stykke tid læst hist og pist på diverse blogs og synes det er SÅ hyggeligt og spændende. Må altså selv vove mig ud i det og lave min egen blog. Så må jeg lære det hen af vejen.......

Nu er det første spdestik taget og rejsegildet kommer senere i form af billeder fra de sidste små kreative sysler fra det lille hjem.