Jo tak, det går faktisk rigtig godt her.
Det er også derfor jeg ikke helt forstår, hvorfor verden nogen gange suger sig hårdt og snurrende sammen til en kugle i mit bryst hvor mit eneste svar er at krumme mig sammen om mig selv i en tilstræbt kugle og forsøge at skylle det væk.
Jeg var vågen i går nat, forstod ikke hvorfor jeg græd og ingen af mine tanker gav mig en god grund til min reaktion.
Så jeg løb en tur og var tilbage i seng kl 1.
Det er lissom om det hjælper på meget mere end rastløse ben.
onsdag den 14. juli 2010
tirsdag den 13. juli 2010
det mest spændende emne i hele verden
Okay, jeg læste et blogindlæg af Sharon Astyk - der i øvrigt er ufatteligt sej - og faldt over nedenstående stykke af teksten, og det har summet bagerst i mit hoved siden jeg læste det. Det er indirekte det resten af indlægget handler om bare med en kraftig vinkling over til ressourcemæssig, økonomisk, økologisk, medmenneskelig ansvarlighed og ansvar overfor vores jord.
Det jeg diskuterer herunder er kun med henblik på rengøring etc. Ikke jordens generelle tilstand :-D (men det er i øvrigt en utrolig interessant blogpost hun har begået)
Udpluk fra blogindlægget:
"Oh, wait, I remember. I've heard it from assorted guys over the years, who just grin and shrug and say "I'm just not good at doing laundry." Or "I never get the diapers changed properly, they always leak, so my wife does it." It reminds me of an ex of mine who, when I asked when it would be his turn to clean the toilet he said "I just don't notice the toilet and you do." Mmmmhmmmm..."
De første 2 udtalelser er i mine øjne totalt tåbelige, en nem udvej når man ikke gider gøre sig umage og det bare er nemmere at en anden gør det, mens man selv leger hjælpeløs. Selvfølgelig altid en mulighed, men sq lidt dumt altså.
Men den nederste udtalelse, altså det er måske bare mig, men jeg har aldrig tænkt at det kunne være forkert? Det er da sådan, jeg som regel tænker det. Altså, at medmindre man har en aftale om rengøring på x,y,z tidspunkter så er det vel den der først bliver træt af at se på det i dagligdagen, der gør noget ved det?
Er jeg helt ude i hampen?
Det jeg diskuterer herunder er kun med henblik på rengøring etc. Ikke jordens generelle tilstand :-D (men det er i øvrigt en utrolig interessant blogpost hun har begået)
Udpluk fra blogindlægget:
"Oh, wait, I remember. I've heard it from assorted guys over the years, who just grin and shrug and say "I'm just not good at doing laundry." Or "I never get the diapers changed properly, they always leak, so my wife does it." It reminds me of an ex of mine who, when I asked when it would be his turn to clean the toilet he said "I just don't notice the toilet and you do." Mmmmhmmmm..."
De første 2 udtalelser er i mine øjne totalt tåbelige, en nem udvej når man ikke gider gøre sig umage og det bare er nemmere at en anden gør det, mens man selv leger hjælpeløs. Selvfølgelig altid en mulighed, men sq lidt dumt altså.
Men den nederste udtalelse, altså det er måske bare mig, men jeg har aldrig tænkt at det kunne være forkert? Det er da sådan, jeg som regel tænker det. Altså, at medmindre man har en aftale om rengøring på x,y,z tidspunkter så er det vel den der først bliver træt af at se på det i dagligdagen, der gør noget ved det?
Er jeg helt ude i hampen?
mandag den 12. juli 2010
flot
Jeg har lige kaldt min kæreste ved min ex-mands navn. Ikke under sex, gudskelov, men stadigvæk ikke et af mine fineste øjeblikke.
Nå, tricket er lidt, at jeg tror jeg ved, hvorfor jeg gjorde det. Jeg var til "Yay! Jeg er totalt meget færdig" komsammen lørdag og dels fordi der var den nuttedeste baby EVER (ja, det siger jeg hver eneste gang jeg møder/holder/ser/aner en baby i horisonten, men det er SANDT!) og dels fordi vi kom til at snakke om grunde til at få børn og især grunde til at få børn, vi virkeligt syntes var dårlige.
En af de dårligste nogensinde, var vi ret enige om, er den der med at få et barn for at redde forholdet. Jeg er glødende enig i at det er en totalt elendig grund til at få et barn, dels et dybt uretfærdigt pres at lægge på et barn og dels så fungerer det jo sjældent sådan at grundlæggende principper i et forhold ændrer sig når der kommer barn eller børn. "Når barnet først bliver født SÅ..." Nix, nope og njet. Ting og issues fortsætter, fordi livet jo lissom bare forsætter bagefter, der er stadigvæk en dagligdag med problemer og alt det andet.
Så jeg er virkeligt imod det som grund og alligevel var det min taktik i mange år, gudskelov kom der ikke noget barn ud af det, men i virkeligheden tror jeg godt jeg forstår hvorfor nogen gør det. For mig handlede det ikke om logik eller at være velovervejet, det var en slags desperation, der snarere satte logik ud af spil, for jeg argumenterede stadig overfor andre hvorfor det var totalt dumt, mens jeg forsøgte mig med præcist den taktik... Jeg vidste godt det var en dårlig ide (for alle andre), men det ville klart være den rigtige vej frem for vores forhold, det var jo klart, hvis vi bare havde et barn sammen, SÅ...
Det var først da jeg indså det med, at problemerne fortsætter på den anden side, at folk netop ikke ændrer sig så markant på grund af en enkeltstående begivenhed at jeg indså hvor utroligt farligt og dumt det jeg gjorde, var.
Alt det her lå jeg og tænkte på her til aften, tænkte meget på hvad jeg tænkte dengang og den situation jeg var i, tænkte på min ex. og så smuttede det sq, skod nok.
Jeg tror det er pga. ovenstående jeg er så glad for, at den der glødende fornemmelse af at måtte og skulle ha et barn NU! er forsvundet. Jeg vil vældigt gerne have barn og børn, men det haster sq ikke og det er bestemt ikke noget jeg ikke kan vente med; f.eks. vente med til det er et glødende behov af årsager, der ikke handler om at ændre noget, jeg selv bliver nødt til indse og konfrontere.
Nå, tricket er lidt, at jeg tror jeg ved, hvorfor jeg gjorde det. Jeg var til "Yay! Jeg er totalt meget færdig" komsammen lørdag og dels fordi der var den nuttedeste baby EVER (ja, det siger jeg hver eneste gang jeg møder/holder/ser/aner en baby i horisonten, men det er SANDT!) og dels fordi vi kom til at snakke om grunde til at få børn og især grunde til at få børn, vi virkeligt syntes var dårlige.
En af de dårligste nogensinde, var vi ret enige om, er den der med at få et barn for at redde forholdet. Jeg er glødende enig i at det er en totalt elendig grund til at få et barn, dels et dybt uretfærdigt pres at lægge på et barn og dels så fungerer det jo sjældent sådan at grundlæggende principper i et forhold ændrer sig når der kommer barn eller børn. "Når barnet først bliver født SÅ..." Nix, nope og njet. Ting og issues fortsætter, fordi livet jo lissom bare forsætter bagefter, der er stadigvæk en dagligdag med problemer og alt det andet.
Så jeg er virkeligt imod det som grund og alligevel var det min taktik i mange år, gudskelov kom der ikke noget barn ud af det, men i virkeligheden tror jeg godt jeg forstår hvorfor nogen gør det. For mig handlede det ikke om logik eller at være velovervejet, det var en slags desperation, der snarere satte logik ud af spil, for jeg argumenterede stadig overfor andre hvorfor det var totalt dumt, mens jeg forsøgte mig med præcist den taktik... Jeg vidste godt det var en dårlig ide (for alle andre), men det ville klart være den rigtige vej frem for vores forhold, det var jo klart, hvis vi bare havde et barn sammen, SÅ...
Det var først da jeg indså det med, at problemerne fortsætter på den anden side, at folk netop ikke ændrer sig så markant på grund af en enkeltstående begivenhed at jeg indså hvor utroligt farligt og dumt det jeg gjorde, var.
Alt det her lå jeg og tænkte på her til aften, tænkte meget på hvad jeg tænkte dengang og den situation jeg var i, tænkte på min ex. og så smuttede det sq, skod nok.
Jeg tror det er pga. ovenstående jeg er så glad for, at den der glødende fornemmelse af at måtte og skulle ha et barn NU! er forsvundet. Jeg vil vældigt gerne have barn og børn, men det haster sq ikke og det er bestemt ikke noget jeg ikke kan vente med; f.eks. vente med til det er et glødende behov af årsager, der ikke handler om at ændre noget, jeg selv bliver nødt til indse og konfrontere.
fredag den 9. juli 2010
snik og feriesnak
Det er fredag, ved at være tættere på fyraften, men stadig alt for langt fra.
Jeg har været grusomt træt hele ugen og det er fortsat i dag, jeg drømmer om weekend, kold cola, afslapning på altanen eller ved vandet og at sove. Bare sove og sove indtil jeg faktisk er udhvilet. Jeg skal nok klare næste uge, det er den sidste inden 3 ugers uafbrudt ferie og gud i himlen! hvor jeg glæder mig. måske tager jeg fri fredag, bare fordi jeg kan og fordi 5 arbejdsdage måske alligevel er lidt for mange.
Jeg skal lave ingenting, med ingenting på. Besøge venner og familie, drikke vin og cola på hverdage uden at ha dårlig samvittighed, tage på udflugter, se om jeg overhovedet kan holde ham kæresten ud med så meget tid på vores hænder, sove længe, måske vende rundt på døgnet bare fordi jeg kan, sørge for at bruge tid alene og være ego, få lavet min tatovering måske?
Det vigtigste er at få pulsen helt ned og glemme arbejdet fuldstændigt. Bare nyde livet.
Og nu dapper jeg over og køber en kold cola, så kan de sidste par timer inden weekenden bare komme an!
Jeg har været grusomt træt hele ugen og det er fortsat i dag, jeg drømmer om weekend, kold cola, afslapning på altanen eller ved vandet og at sove. Bare sove og sove indtil jeg faktisk er udhvilet. Jeg skal nok klare næste uge, det er den sidste inden 3 ugers uafbrudt ferie og gud i himlen! hvor jeg glæder mig. måske tager jeg fri fredag, bare fordi jeg kan og fordi 5 arbejdsdage måske alligevel er lidt for mange.
Jeg skal lave ingenting, med ingenting på. Besøge venner og familie, drikke vin og cola på hverdage uden at ha dårlig samvittighed, tage på udflugter, se om jeg overhovedet kan holde ham kæresten ud med så meget tid på vores hænder, sove længe, måske vende rundt på døgnet bare fordi jeg kan, sørge for at bruge tid alene og være ego, få lavet min tatovering måske?
Det vigtigste er at få pulsen helt ned og glemme arbejdet fuldstændigt. Bare nyde livet.
Og nu dapper jeg over og køber en kold cola, så kan de sidste par timer inden weekenden bare komme an!
fredag den 2. juli 2010
på forhånd undskyld
Okay, det her er måske et sært spørgsmål, men bear with me...
Hvor tit går I i brusebad?
Er det en daglig foreteelse og involverer det bare at blive skyllet over eller er det også daglig hårvask?
Er det sjældnere og i givet fald hvorfor?
Det er bare fordi, jeg synes egentligt jeg er ok præsentabel, men den eneste årsag til at jeg går i brusebad er for at vaske hår eller - og det vil jeg godt indrømme, selv i den her carbon-reducing tidsalder - hvis jeg fryser og bare trænger til varme. Jeg bliver selvfølgelig vasket hver dag, men brusebad er kun ca 2 gange om ugen, og det synes jeg egentligt passer fint.
Så hvis I vil dele, hvad er jeres vaner og vigtigere: hvorfor?
Hvor tit går I i brusebad?
Er det en daglig foreteelse og involverer det bare at blive skyllet over eller er det også daglig hårvask?
Er det sjældnere og i givet fald hvorfor?
Det er bare fordi, jeg synes egentligt jeg er ok præsentabel, men den eneste årsag til at jeg går i brusebad er for at vaske hår eller - og det vil jeg godt indrømme, selv i den her carbon-reducing tidsalder - hvis jeg fryser og bare trænger til varme. Jeg bliver selvfølgelig vasket hver dag, men brusebad er kun ca 2 gange om ugen, og det synes jeg egentligt passer fint.
Så hvis I vil dele, hvad er jeres vaner og vigtigere: hvorfor?
Abonner på:
Opslag (Atom)