Som forældre bliver man af sine børn dagligt udfordret. Hvor meget jeg end elsker mine to børn, ja så kan de samtidig drive mig derud hvor jeg fotrstår hvorfor nogen får lyst til at klappe dem en i numsen eller lign.
Med godt humør cyklede jeg i dag til Frederiksberg centeret med børnene for at købe sandaler til Rose. Store vandpistoler fik de og mens vi lige tænkte over hvilken farve sandaler det skulle være fik de begge en kæmpelækker isvaffel. Fra at være totalt hyggeligt endte det med at jeg måtte hive en uartig Rose ud af skobutikken, som hele vejen hjem på cyklen græd højlydt og skældte mig ud, -her ønsker jeg ikke at gengive hvad hun sagde til og om mig men det var ikke pænt!
Jeg valgte at koncentrere mig om trafikken, det er med at holde tungen lige i munden når man har to små cyklister ved sin side i myldretiden...
Øv altså hvor blev jeg ked af det og sur og skuffet over at en så dejlig dag skulle ende sådan. Mine hyggelige planer om en skt. hans tur med tæppe, kage og juici røg totalt i vasken!
Mens jeg rasede af, stegte jeg fiskefrikadeller, smadrede et glas med vilje, og prøvede at finde alle de gode og varme tanker frem...
Da jeg stod der og kogte indeni, kom min lille dejlige Max med det sødeste og mest rørende brev som han må have siddet og skrevet til mig inde på sit værelse. "du er den bedste mor i universet" og "hun elsker dig jo og omvendt" stod der bl.a. i brevet. Endvidere undskyldte han på sin søsters vegne, når nu hun ikke selv kan finde ud af det.
Min Max er den dejligste dreng man kan få! Så gode og varme følelser han kan dele ud af. Omsorg, og hjælpsomhed, når tingene er umulige eller svære for mig. Tak Max!