søndag den 25. december 2011

Nu kan det afsløres: DIY gaver

Jeg håber i har haft en glædelig juleaften, det har vi. Og mens vi hygger på hver vores måde idag, så kan jeg afsløre de par hjemme gjorte ting, som jeg har givet bort i år. Det er kun kune et par små enkle og hurtige  ting.
halsrør, snoods, halstørklæde

Et halsrør eller  snoods , som det ses i linket er det mænd med rør, men kan jo bruges af begge køn, som det også ses i gadebilledet.

Opskriften er her:

3 nøgler Naturgarn fra Hjertegarn. Rundpind nr 9.

 Slå 150 m op på rundpind nr. 9 strik 3 ret riller ( en omg vrang en omg ret en omg vrang) strik 23 cm glat og strik igen 3 riller luk af. Jeg brugte Naturuld, men andet tykt garn kan bruges

Hurtigt og nemt.

En anden hurtig ting er denne hue:


Hue med "spændene" indhold
En lidt hue i lidt maritim stil.

Opskriften er her:
Jeg har brugt dobbelt strømpegarn fra kvikly i blå og hvid. Rundpind nr 4 og nr 5. Størrelse voksen.

Slå 84 m op å pind nr 4 med blå, strik 8 om rib 2 r og 2 vr. Skift til p nr 5 og hvidt garn 2 p hvid og 2 blå. strik ialt 12 p og strik en anker bort. Derefter strikkes striber igen ialt 10 p og indtagningerne begynder. Strik 9 m og strik 2 m sammen omgangen rundt. strik en om uden indtagninger, næste omgang strikkes 8 m og strik 2m sammen  forsæt  på den måde indtil der 8 masker tilbage. Samtidig forsættes i striber. træk tråden igennem og hæft ender.

Anker bort : der startes og sluttes med en omg hvid. Hele borten er 15 omg.

Huen er strikket på en aften, så den er også hurtig lavet.

Ja det var det det blev til, plus et par strikkede kugler og et par flettede stjerner.

Jeg vil ønske alle en glædelig og afslappende jul.

onsdag den 21. december 2011

Knas og Quiz og frem med symaskinen

En hyggelig aften er ved at være slut. Så kunne julestofferne fra min gevinst fra sy afslutning omsættes. Tak for tips, det er indtil videre blevet til 4 stjerner. Så må vi se hvad der bliver af resten. Mens der var  Knas og Quiz i radioen blev min gevinst fra sy afslutning tryllet om. Radio programmet er forbundet med maksimal hygge for mig. Jeg mindes min barndom, hvor vi hørte programmet og gættede med og håbede på at vores telefonnummer blev udtrukket. Så var julen nær.

Tilbage til stjerneren så har jeg fulgt den DIY fra sofie legarth . Jeg synes de er blevet fine og passer fint ind i lysekronens pynt

flettet stjerne i julestoffer
.
stjerner og kugler i lysekronen
Så er der kun en dag til juleferien starter. De hjemmegjorte julegaver kan jeg af gode grunde ikke vise frem endnu, men måske kommer de i løbet af ferien.

søndag den 11. december 2011

pakkeleg og gevinsten

I onsdags havde vi jule afslutning i vores syklub. Mette havde lavet is og Pia bagt småkager og jeg lagde hus til. Det var som altid hyggeligt. I år havde vi besluttet at vi skulle lege en pakkeleg. Vi skulle komme med en pakke med noget stof eller andet "sy relateret"  Så skulle vi slå terninger  og se hvad jeg vandt:
Gevinsten stoflapper og større stofstykker, sytråd og synåle
Så er det næste "problem" er så hvad jeg skal bruge de mange julestoffer til , specielt de mange lapper på 12x12 cm.

Jeg tænker på at sy dem sammen som strimler og flette en stjerne som dem Sofie lavede sidste år. Eller skal de sys sammen til juleposer, en dug eller ?. Nå det må vente for i morgen er der dømt fridag og julemarked i Hamborg sammen med en kær veninde.

søndag den 4. december 2011

Arne og Carlos julekugler i min udgave

Jeg vandt desværre ikke hos bettekun da hun havde en giveaway på en julekuglebog. Men heldigvis har mit bibliotek købt bogen, så jeg har lånt den med de 55 kugler (55 julekugler). Det er sjovt at strikke de mange modeler, der er lige en til der skal prøves. Det tar jo ikke så lang tid at strikke en, så der er kommet nogen stykker op i lysekronen.
Jeg har eksperimenteret lidt med garntyper og pindestørrelse og det giver store forskelle. De første jeg strikkede var i stømmegarn fra Kvickly på p 2½, de næste er strikket i uldgarn fra Kauni, første stikket på pind 2½ de næste på pind 2. Det giver ret stor forskel på størrelsen af kuglerne. Jeg synes de små er de pæneste, men det kommer jo an på hvad de skal bruges til.


Her ses de tre størrelse af kugler tydeligt
Lige et billede mere af lysekronen skal i da også have, inden jeg strikker en med et egern.
Glædelig 2. søndag i advendt til jer alle. Det er rart at være lidt bedre kørende med elektronikken igen.

torsdag den 17. november 2011

Indbrud =indlæg uden egne billeder

Så blev det vores tur til at opleve et indbrud i vores hus. Hvor er det træls. Tyven tog heldigvis kun elektronik og kun det der var let tilgængeligt på sofabordet .... Der var ikke rodet i vores ting HELDIGVIS. Jeg sidder nu og skriver på vores gamle Aldi computer, der holdes sammen af gaffatape og puder og hopper af internet med jævne mellemrum . Livet går heldigvis videre. Jeg ville gerne have vist jer de julekugler jeg har strikket efter opskrift i boligliv De har lånt opskriften fra de norske strik designere Arne og Carlos 

Man kan vinde en julekalender julekugle bog hos Bettekun , hun har 2 kalender bøger på højkant af  Arne og Carlos sammen med garn til produktionen. Jeg kan også se at andre bloggere er gået i gang med julekugle strikkeriet Karen Dittes strikkerier og Karen Klarbæks Verden blandt andet


Vind lækker julekalender her på bloggen
Give away  hos Bettekun
 Næste gang håber jeg at der kommer billeder af egen produktion, vi må snart få anskaffest noget nyt elektronisk isenkram. Forsikringen er sat på sagen.

søndag den 6. november 2011

Skadedyr, symaskine og syaften

Mærkelig overskrift ikke ? Men jeg kan ikke skrive om denne uge uden at komme ind på, hvad en stor del af ugen er gået med. Nemlig jagt efter skadeddyr på toppen, ja det er rigtigt LUS......Yngste søn blev sendt hjem fra frisøren uklippet, så kunne jeg bedre forstå hvorfor han og jeg har kløet os så meget. Frem med kamme, Hedrin osv de forsvandt ikke, så der skulle flere kæmninger og behandlinger til osv osv. Nu er der ved at være ro på toppen hos os begge DEJLIGT.

Der har heldigvis også været ro til at konsultere min symaskine. Puden jeg startede patchworksæssonen med er færdig. Jeg synes det er blevet en lækker fyldig pude.
patchworkpude "rail fence"
Inspiration og vejledning til at sy puden har jeg fået på vores syaften af Mille. Vi samles hver anden onsdag hos den, hvis tur det er. Vi har symaskiner og stof med og så går vi ellers igang, vi slutter med kaffe og kage. Jeg har fået lov til at vise et billede fra vores sidste møde hos Jette.

Et lidt dårligt belyst billede, men vi har det hyggeligt.


fredag den 28. oktober 2011

Ja, der var garn nok

Sikken en efterårsferie! Der blev besøgt familie, gået ture langs den dejlige Limfjord, badet i Lalandia og strikket, ja og strikket. Og det helt uden uden pc. Vores pc har nemlig været ramt af en slem slem virus, men du er den heldigvis rask igen. Det er altså meget nemmere at opdatere via pc end via iphone.

Så derfor får i nu en status på boblesweateren. Jeg var lidt bekymret for om der var garn nok. Det var der heldigvis. Første udgave af sweateren var endda lidt for bred, så den måtte rettes til, hvilket sidste del af ferien gik med. Men som i kan se, så er den færdig og taget i brug af min skønne svigerdatter, der poserer i sweateren her . De lange ærmer er også blevet lidt kortere ved tilretningen.

lørdag den 15. oktober 2011

Retro blomster

For mig er begonia i potteplanter indbegrebet af 70'erne . Min mor havde altid mindst en i vindueskarmen. Jeg holder nu også af planten af andre grunde. De er nemme at passe fås i skønne farver også i min farve orange, så jeg blev fristet da Kvickly havde dette skønne eksemplar til 20 kr. Som det ses falder den fint ind blandt de orange fund, jeg har i min vindueskarm

søndag den 9. oktober 2011

Bare der er garn nok


Det går fremad med boble sweateren Nu mangler jeg kun ryggen. Bare der er garn nok, der er kun 2 nøgler tilbage! Jeg må hellere sætte turbo på pindene så sweateren kan blive færdig, temperaturen er jo ved at passe til lamauld.

fredag den 30. september 2011

patchwork sæsonen er skudt igang

Så skete det nu er efteråret startet. Vores syklub er startet og har haft to møder.  Vi syr mest patchwork, der dog ingen regler. Så selvom det ligner sommer, så er vi startet. Mit første projekt er en pude til Jeppe. Da han flyttede bestilte han et betræk til en ny pude. Eneste krav var at betrækket skal være sort og hvidt. Må det godt være patchwork, spugte jeg...........ja det kunne da være fint nok. Så her er starten på puden:
pude, rail fence, "jernbanespor"

Et enkelt og effekt fuldt mønster. Der skal produceres flere firkanter, da det er en stor pude. Nu håber jeg den bliver godkendt.

mandag den 19. september 2011

Gaver til en lille pige

Nu var der en invitation til barnedåb til en lille pige. Jeg synes barnedåb er rigtig hyggeligt og det er dejligt at fejre en lille ny. Jeg har syet lidt som jeg håber hun vil værdsætte. Jeg ville give lidt personlige ting ved siden af en bog. det blev til en pose og en bamse. Posen er lidt inspireret af Mette

Bamsen er en model jeg har begavet de fleste børn i familien med i de sidste 10 år, den plejer at gøre lykke. og bogen var en børnebog af Tor Nørretranders.
 Det var en dejlig fest, den lille pige var yndig og forældrene glade og lykkelige.

Vi benyttede os af lejligheden til at kombinere barnedåben med en overnatning hos et andet familie medlem. Det gav os muligheden for at se Carlsberg Byen . Det blevet til et spændende område, hvor der er mulighed for at udfolde sig for børn og unge. Johan var oppe at klatre mellem de 3500 stykker reb
Det er ikke sidste gang vi er der, næste gang skal skateboard eller cykel med. Eller måske skal de voksne alene af sted og høre koncert