Så er jeg tilbage fra en fantastisk skiferie i Østrig. Jeg har aldrig stået på ski før, så det var en udfordring for min tålmodighed og krop. Vi havde desværre ingen internetforbindelse og jeg benyttede derfor chancen til at holde helt fri fra bloggen. Det var dejligt og jeg havde virkelig brug for det - Nogle gange bliver man fanget af den her bloggerverden og har brug for at fylde sit liv med alt andet end blogging. Anyways, nu er jeg hjemme og klar til at blogge lidt igen. Jeg glæder mig til at komme i gang og har en masse at fortælle jer de næste par dage.
I går havde jeg brug for at være tøset, efter mange dage i skiundertøj, uformeligt skitøj og konstant hjelmhår. Jeg kiggede derfor lidt i mit tyske Vogue, lakerede min negle og spiste chokoladekiks. Jeg vil forresten benytte lejligheden, til at fortælle jer, at jeg afprøver et af Nikons spejlreflekskameraer - D5000. Det er ikke en gave, men et udlån. Nøøøøj, hvor glæder jeg mig til at tage outfitbilleder med det. Det tager nogle hjernedødt smukke billeder. Øverste billede er taget med Nikon og nederste er taget med mit digitale kamera, så I kunne se "dyret". Lige nu skal jeg på arbejde og i aften står den på BA.
Jeg har 1500 ulæste blogindlæg hos bloglovin' og dem markerer jeg altså som læst om lidt.. Så hvis der er sket noget vildt eller I er faldet over et interessant blogindlæg, må I meget gerne lægge et link til mig i kommentarfeltet. Dagens outfit kommer senere.. Hav en skøn dag!