Uhh, sejt dagens med Øresundsbroen i baggrunden! :) Det er hårdt at passe hvalp! Vi har passet Bella siden mandag aften til i dag, onsdag. Hun er en dygtig hvalp der sover i sin kurv, men hun vågner dog et par gange om natten. Gør babyer ikke også det? Heldigvis er hun ok renlig og har kun haft et par uheld. Min kæreste gik en lang tur alene med Bella på Bryggen i går, men han blev nødt til at skynde sig væk derfra efter noget tid. Han kunne simpelthen ikke få fred fra folk (piger) og han blev ovenikøbet inviteret på kaffe af en lækker pige. Tsk! Så er du er single - Så få en mopsehvalp.. Haha. Jeg har også fået mange nye "venner" på Amagerbro, det er som om at en hund, er en perfekt åbner for samtale om hunde og vejret. Jeg er slet ikke vant til at tale med så mange fremmede mennesker hele tiden.
I går var vi også en tur på "Sylten", som er en super hyggelig strand i Dragør, der bliver brugt til Kitesurfing, hundeluftning og så ligger der den hyggeligste café, hvor man kan få dejlig mad og kaffe. Udsigten er heller ikke værst. Stedet kan klart anbefales!
Jeg afsluttede dagen hos Aller på Havneholmen, hvor jeg deltog i et arrangement omkring modemagasinernes fremtid vs. de sociale medier. Arrangementet nåede desværre aldrig op på det niveau, jeg havde håbet.. Det var mere et foredrag om, i dette tilfælde, ELLE DK og Feminas fordele og ikke så meget en diskussion om, hvad der skal ske med magasinerne og hvad de skal gøre for at eksistere om 10-20år. Jeg laver et længere indlæg om dette på et senere tidspunkt. Det er nemlig et virkelig spændende emne!
Dagens - Jeans fra Gina Tricot, sheertop, navyjakke og tørklæde fra H&M, plastikjakke fra Q&A, converse og hund fra pernillesmops.dk :) Haha.