Undervisningspligt
Undervisningspligt refererer til en periode, typisk fastsat ved lov, hvor alle børn skal modtage undervisning. Perioden med undervisningspligt varierer fra land til land, se kort. Undervisningen vil typisk foregå i en offentlig eller privat grundskole eller via hjemmeundervisning. I nogle lande er der også skolepligt, hvilket betyder at det er obligatorisk at gå i skole, og man må således ikke nøjes med hjemmeundervisning i disse lande.
I visse lande, f.eks. Canada, modtager familier, hvis børn undervises uden for skolesystemet, tilskud fra det offentlige.[1]
Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966 fastsætter, at konventionens medlemslande skal tilbyde gratis grundskoleundervisning til alle børn og have undervisningspligt.[2]
Alle lande med undtagelse af Bhutan, Papua Ny Guinea, Salomonøerne og Vatikanstaten har undervisningspligt.
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark er der 10 års undervisningspligt der, med enkelte undtagelser, starter i august det år et barn fylder seks.[3] Via Grundloven er det bestemt at alle børn har ret til fri undervisning i folkeskolen eller til en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves der.[4] I praksis betyder det at undervisningspligten kan opfyldes i folkeskolens grundskole, på en fri eller privat grundskole, via hjemmeundervisning eller, efter 7. klassetrin, på en efterskole. Folkeskolens struktur for de 10 undervisningspligtige år består af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse. Deltagelse i folkeskolens 10. klasse er således frivillig. [3]
I Danmark fandtes i efteråret 2022:[5]
- 1.066 folkeskoler (1296 afdelinger)[a]
- 547 friskoler og private grundskoler
- 243 efterskoler
- 121 specialskoler (143 afdelinger)[a]
I skoleåret 2020/2021 modtog 1238 børn hjemmeundervisning, en stigning fra 475 børn i 2018, hvilket omtrent svarer til en promille af det samlede antal grundskoleelever.[6][7]
Undervisningspligten blev indført i Danmark 23. januar 1739 ved forordning af Kong Christian 6..[8] Først i 1789 blev Den store Skolekommission nedsat, og kommissionens arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.[9]
Tyskland
[redigér | rediger kildetekst]I Tyskland, hvor der er skolepligt, i modsætning til de fleste andre europæiske landes undervisningspligt, har organisationen Netzwerk Bildungsfreiheit siden 2006 arbejdet for at afskaffe denne skolepligt.[10] Denne paraplyorganisation omfatter bl.a. sammenslutningerne Bundesverband Natürlich Lernen! e. V.,[11] Stiftung Netzwerk Hochbegabung, Europäische Forum für Freiheit im Bildungswesen (effe), men også Schulbildung in Familieninitiative e. V., og Deutschhilfe für Ausländer. Også enkeltpersoner, herunder universitetsprofessorer, pædagoger, læger, advokater, psykologer, terapeuter samt forældre og studerende med religiøs eller alternativ tilgang til hjemmeundervisning, er tilknyttet Netzwerk Bildungsfreiheit.
Ungdomsafdelingen af De frie demokrater FDP har siden 2018 foreslået, at man i delstaten Brandenburg, som omgiver Berlin, erstatter skolepligt med undervisningspligt. Efter forslaget skal børn fra 5 års alder to gange årligt fremlægge et præstationsbevis. Forældrene kan frit bestemme, i hvilken sammenhæng den viden, der skal gives, formidles, hvad enten det er i en privatskole, i familietimer eller i en konventionel skole. Hvis der ikke fremlægges bevis for præstation, omfattes barnet fra begyndelsen af næste skoleår af skolepligt.[12]
Også det politiske parti Piratenpartei Deutschland går ind for at erstatte skolepligt med undervisningspligt, idet man argumenterer, at uddannelse også kan tilegnes uden for institutioner, samt mener, skolepligten forhindrer mennesker i at forfølge alternative uddannelsesveje, idet enhver bør have ret til fri og selvbestemt adgang til viden og uddannelse. Erhvervelse af kvalifikationer skal være mulig, uanset hvordan og hvor det foregår. Partiet vil ved kontrolbesøg sikre, at eleverne faktisk uddanner sig selv og med tilstrækkelig succes.[13]
Lande med undervisningspligt og årstallet for dens indførelse
[redigér | rediger kildetekst]1700-tallet
[redigér | rediger kildetekst]
1800-tallet
[redigér | rediger kildetekst]- 1805:
Liechtenstein[16] - 1814:
Danmark (Folkeskoleloven)[15] - 1817: Travancore
- 1824: Det Osmanniske Rige[17]
- 1834:
Grækenland[15] - 1841:
Hawaii[18] - 1842:
Sverige[15] - 1844:
Portugal[15] - 1852:
Massachusetts[18] - 1857:
Spanien[19] - 1864:
Washington D.C.,[18] 
Rumænien - 1867:
Vermont[18] - 1868:
Montenegro - 1869:
Slovenien, 
Italien,[20] 
Costa Rica[21] - 1870:
Colombia[22] - 1871:
Michigan, 
New Hampshire, 
Washington,[18] 
Ontario,[23] 
Western Australia[24] - 1872:
Japan, 
Scotland,[25] 
Connecticut (kunne de facto ikke håndhæves),[18] 
Victoria[24] - 1873:
Nevada,[18] 
British Columbia[23] - 1874:
Schweiz,[15] 
Kansas, 
New York, 
California[18] - 1875:
New Jersey, 
Maine,[18] 
South Australia[24] - 1876:
Wyoming,[18] 
Guyana, 
Surinam[26] - 1877:
New Zealand, 
Uruguay,[22] 
Ohio,[18] 
Prince Edward Island[23] - 1878:
Bulgarien - 1879:
Wisconsin[27] - 1880:
England,[15] 
Wales,[15] 
New South Wales,[24] 
Venezuela[28] - 1882:
Frankrig,[15] 
Serbia[29] - 1883:
Montana, 
Illinois, 
North Dakota, 
South Dakota, 
Rhode Island,[18] 
Nova Scotia[23] - 1884:
Argentina[22] - 1885:
Minnesota[18] - 1886: Colombia (afskaffet)[22]
- 1887:
Idaho, 
Nebraska[18] - 1889:
Norge,[30] 
Oregon, 
Colorado[18] - 1890:
Barbados,[31] 
Utah[18] - 1891:
New Mexico[18] - 1892:
Irland[15] - 1895:
Pennsylvania[18] - 1896:
Kentucky, Hawaii[18] - 1897:
Ecuador,[22] 
Indiana, 
West Virginia[18] - 1899:
Arizona,[18] 
Puerto Rico
1900-tallet
[redigér | rediger kildetekst]- 1900:
Nederlandene,[15] 
Queensland[24] - 1902:
Iowa, 
Maryland[18] - 1904:
Guam[32] - 1905:
Peru, 
Tennessee, 
Missouri,[18] 
New Brunswick[23] - 1906:
Namibia (kun for hvide børn med mindre end 4 km til den nærmeste skole)[33] - 1907:
Island,[34] 
Delaware, 
North Carolina, 
Oklahoma[18] - 1908:
Virginia[18] - 1909:
Paraguay,[22] 
Arkansas,[18] 
Saskatchewan[23] - 1910:
Louisiana,[18] 
Alberta[23] - 1912:
Luxembourg[15] - 1913:
Albanien[35] - 1915:
Alabama, 
South Carolina, 
Florida, 
Texas[18] - 1916:
Georgia,[18] 
Manitoba,[23] 
Tasmanien[24] - 1917:
Mexico,[36] 
Gibraltar[37] - 1918:
Mississippi[18] - 1919:
Belgien,[15] 
Poland (kun for børn med mindre end 3 km til den nærmeste skole ),[38] 
Letland, hele 
Tyskland (Weimarrepublikken)[39] - 1920:
Chile,[22] 
Estland,[40] 
Swaziland (kun hvide børn) - 1921:
Finland,[41] 
Thailand[42] - 1923:
Nauru[43] - 1924:
Ukrainske SSR[44] - 1925:
Mongoliet[45] - 1926:
Hviderussiske SSR[44] - 1927: Colombia (genindført)[22]
- 1929:
Alaska[18] - 1930:
Indien, 
USSR[44] - 1935:
Afghanistan[46] - 1942:
Newfoundland[23] - 1943:
Quebec,[23] 
Iran[47] - 1946:
Malta[48] - 1949:
Israel[20] - 1951:
Libyen[49] - 1952:
Jordan[50] - 1953:
Egypten,[51] 
Sydkorea[52] - 1956: Polen (alle børn)[38]
- 1960:
Tchad - 1961:
Ghana[53] - 1962:
Cypern,[54] 
Mali - 1963:
Algeriet,[55] 
Morocco[56] - 1964:
Mozambique (børn med mindre end 3 miles til den nærmeste skole) - 1965:
Kuwait[57] - 1968:
Taiwan[58][59][60] - 1971:
Forenede Arabiske Emirater[61] - 1973:
Indonesien - 1975:
Somalia[62] - 1976:
Irak - 1981:
Seychellerne,[63] 
Syrien[64] - 1986:
Kina[65] - 1988:
Brasilien,[66] 
Filippinerne[67] - 1990:
Bangladesh,[68] 
Yemen, Namibia (all children) - 1991:
Tunesien[69] - 1994:
Samoa - 1996:
Laos,[70] 
Afghanistan (ophævet for piger)[46] - 1998:
Libanon,[71] 
Sudan[72]
2000-tallet
[redigér | rediger kildetekst]- 2000:
Singapore[73] - 2001:
Afghanistan (reintroduceret for piger),[46] 
Mauretanien[74] - 2003:
Liberia,[75] 
Malaysia,[76] 
Sierra Leone[77] - 2005:
Bahrain[78] - 2007:
Brunei[79] - 2008:
Uganda,[80] 
Oman[81] - 2009: Connecticut (pligtigt tidligere, men blev ikke håndhævet før 2009)
- 2010:
Lesotho[82] - 2021:
Afghanistan (Mellemtrin afskaffet for piger)[83]
Lande uden undervisningspligt
[redigér | rediger kildetekst]
Kritik
[redigér | rediger kildetekst]Mens obligatorisk undervisning for det meste ses som vigtig og nyttig, anses obligatorisk skolegang af nogle som forældet og kontraproduktiv i en moderne verden, og har gentagne gange været genstand for skarp kritik.[87] Kritikere af obligatorisk skolegang hævder, at sådan undervisning krænker børns frihed; er en metode til politisk kontrol,[88] er en uhensigtsmæssig måde at lære børn, hvordan de skal håndtere virkeligheden uden for skolen,[89] samt kan påvirke børn negativt, og føre til øget apati, mobning, stress og depression.[90]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Rainer Hank (2007):Erklär mir die Welt (73) Warum ist die staatliche Schulpflicht unnötig?
- ^ International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights. ohchr.org. Hentet 12/12-2023
- ^ a b Folkeskoleloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1396 Undervisningspligt, se §32-35 Hentet: 27/3/2023
- ^ retsinformation.dk: Danmarks Riges Grundlov (Grundloven), se §76
- ^ Antal grundskoler, Børne- og Undervisningsministeriet, hentet 10. december 2023
- ^ "Flere børn får hjemmeundervisning", folkeskolen.dk, 5. september 2018, hentet 25. januar 2020
- ^ Stor stigning i antallet af hjemmeunderviste børn: Hjalte og Trine står selv for dansk og matematik. DR. Hentet 23/1-2022
- ^ danmarkshistorien.dk: Forordning om Skolerne på Landet i Danmark, 23. januar 1739 Citat: "...'Forordning om Skolerne paa Landet i Danmark' fra 1739 som gengivet i Kong Christian den Siettes Allernaadigste Forordninger Og Aabne Breve Fra Aar 1737 til 1741, s. 4-25. Se hele lovteksten her...Vi anseet det for een af de største Velgierninger for Vore kiære og tro Undersaatter, og for en u-forbigiengelig Nødvendighed for Landet, efter Vores Høyst-Saligste Herr Faders høylovlig Ihukommelse Hans Exempel, at lade Danske Skoler overalt i Vort Rige Danmark paa en bestandig Foed saaledes indrette, at alle og enhver, end og de fattigste Børn, overalt paa Landet, kunde tilstrækkeligen underviises om Troens Grund, samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børne-Lærdommen korteligen forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og regne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end maatte være, nyttige og fornødne, og til den Ende Allernaadigst at anbefale Vore Stifts-Amtmænd og Bisper over alt i Vores Rige Danmark, saadanne Skolers Indrettelse, hvor de behøves, og det ey er gandske u-giørligt, saa snart mueligt, paa følgende Maade at besørge...", backup
- ^ Ole Feldbæk: "Den lange fred. 1700-1800" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 9; København 1990; ISBN 87-89068-11-4, s. 186f
- ^ Netzwerk Bildungsfreiheit - Dachverband der Homeschooler
- ^ Bundesverband Natürlich Lernen! e. V.
- ^ "Junge Liberale: Schulpflicht ist überholt | Junge Liberale Brandenburg e.V." (tysk). Hentet 2021-05-19.
- ^ Peter Amende (2012). "Positionspapier – Bildungsrecht und Bildungspflicht statt Schulbesuchspflicht". Piratenpartei Berlin (tysk). Hentet 2021-04-11.
- ^ Forordning om Skolerne på Landet i Danmark, 23. januar 1739 på danmarkshistorien.dk
- ^ a b c d e f g h i j k l m Grinin, Leonid E.; Ilyin, Ilya V.; Herrmann, Peter; Korotayev, Andrey V. (2016). Globalistics and globalization studies: Global Transformations and Global Future. ООО "Издательство "Учитель". s. 66. ISBN 978-5705750269.
- ^ School system
- ^ Examination of Mahmut II's 1824 Edict of Talim-i Sıbyan (Education of Infants) on the Compulsion of the Primary Education in Terms of the Rights of the Child
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å aa ab State Compulsory School Attendance Laws
- ^ Education in Spain: Close-up of Its History in the 20th Century
- ^ a b 100 Years of Educational Reforms in Europe: a contextual database
- ^ COSTA RICA'S EDUCATION SYSTEM
- ^ a b c d e f g h Aubry, Carla; Geiss, Michael; Magyar-Haas, Veronika; Oelkers, Jürgen (2014). Education and the State: International perspectives on a changing relationship. Routledge. s. 47-8. ISBN 9781317678236.
- ^ a b c d e f g h i j Philip Oreopoulos: Canadian Compulsory School Laws and their Impact on Educational, 2005
- ^ a b c d e f Free, compulsory and secular Education Acts
- ^ "Part 4: The 1872 Education (Scotland) Act". Moray House School of Education and Sport, University of Edinburgh. 13. juli 2015. Hentet 7. november 2022.
- ^ The status of Dutch in post-colonial Suriname
- ^ Education in Wisconsin
- ^ Sanchez, George I. (1963), The Development of Education in Venezuela, Office of Education (DHEW), Washington, DC., p. v
- ^ Serbia
- ^ "Norway" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 30. november 2020. Hentet 10. december 2023.
- ^ Historical developments of education in Barbados
- ^ George Leland Dyer: Order No. 80, 1904
- ^ "Education in Namibia" (PDF). s. 45.
- ^ "Iceland: Education". Arkiveret fra originalen 11. februar 2021. Hentet 10. december 2023.
- ^ Development of Education during the Years 1944 – 1948 in Albania
- ^ Constitution of Mexico
- ^ Edward G. Archer: Gibraltar, Identity and Empire
- ^ a b Dz.Pr.P.P. 1919/14/147
- ^ "documentArchiv.de - Verfassung des Deutschen Reichs ["Weimarer Reichsverfassung"] (11.08.1919)". www.documentarchiv.de. Hentet 2020-11-02.
- ^ "Educational Policies: Estonia (2014)". Arkiveret fra originalen 5. august 2019. Hentet 10. december 2023.
- ^ "Finland: Evolution of Educational Provision". Arkiveret fra originalen 17. maj 2019. Hentet 10. december 2023.
- ^ "The Development of Primary Education in Thailand and Its Present Challenges" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. februar 2021. Hentet 10. december 2023.
- ^ Rapatahana, Vaughan; Bunce, Pauline (2012). English Language as Hydra: Its Impacts on Non-English Language Cultures. Multilingual Matters. s. 27-28. ISBN 978-1-84769-752-3.
- ^ a b c "Всеобщее обучение". otrok.ru (russisk). Hentet 1. maj 2019.
- ^ Literacy country study: Mongolia
- ^ a b c "History of educational system in Afghanistan". Help the Afghan Children. 12. maj 2003. Hentet 1. maj 2019.
- ^ Encyclopædia Iranica: General Survey of Modern Education
- ^ "History of the University". University of Malta. Arkiveret fra originalen 30. juni 2011. Hentet 2. februar 2011.
- ^ Constitution of Libya (1951)
- ^ Constitution of Jordan
- ^ Education in Egypt's development: the need for a wider system of appraisal
- ^ Historical Review of Korea's Education
- ^ "Education Act, 1961". Arkiveret fra originalen 15. februar 2020. Hentet 10. december 2023.
- ^ THE EDUCATIONAL SYSTEM IN CYPRUS
- ^ Algeria
- ^ Diyen, Hayat 2004,"reform of secondary education in Morocco: Challenges and Prospects." Prospects, vol XXXIV.no.2, pp212
- ^ "Kuwait Education".
- ^ Education in Taiwan
- ^ "Republic of China Ministry of Education". Arkiveret fra originalen 18. januar 2022. Hentet 10. december 2023.
- ^ "National Central Library Admonition of Nine Years: Compulsory Education". Arkiveret fra originalen 18. januar 2022. Hentet 10. december 2023.
- ^ A History of Education in the United Arab Emirates and Trucial Sheikdoms
- ^ Somalia – Education
- ^ A country study: Seychelles
- ^ Increasing The School Access in Azaz City, Syria: A GIS-Based Set Covering Model
- ^ Compulsory Education Law of the People’s Republic of China, 1986
- ^ http://www.planalto.gov.br/ccivil_03/constituicao/constituicao.htm Skabelon:Bare URL inline
- ^ Republic Act No. 6655, Chan Robles Law Library.
- ^ Compulsory Primary Education Act, 1990
- ^ Education in the Maghreb: Tunisia
- ^ "World Data on Education: Laos" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. februar 2021. Hentet 10. december 2023.
- ^ Children’s Rights: Lebanon
- ^ "World Data on Education: Sudan" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2. december 2020. Hentet 10. december 2023.
- ^ Compulsory education Act is passed, 2000
- ^ Mauritania
- ^ World Bank: Education in Liberia
- ^ National Education System
- ^ "Sierra Leone: Newsline". Arkiveret fra originalen 2. december 2020. Hentet 10. december 2023.
- ^ Law No. 27 of 2005 with respect to Education.
- ^ Compulsory Education Act (Cap. 211)
- ^ Education Act, 2008
- ^ View of Education development in Oman
- ^ The Obstacles Facing Students in Lesotho
- ^ George, Susannah (23. marts 2022). "Taliban reopens Afghan schools — except for girls beyond sixth grade". The Washington Post. Hentet 19. november 2022.
- ^ Mahmood Ansari: The State and Education System in Bhutan A Note
- ^ Education System in Papua New Guinea
- ^ Education System in Solomon Islands
- ^ Strickland, Jim (7. oktober 2012). "Op-ed: Let's get rid of compulsory school days". The Seattle Times.
- ^ Rothbard, Murray N. (1999). Education, free & compulsory. Auburn, Ala: Ludwig von Mises Institute. ISBN 978-0-945466-22-2.
- ^ "Schools are 'too focused on exam results and don't prepare students for the workplace', survey finds". The Independent (britisk engelsk). 24. august 2015. Hentet 20. november 2016.
- ^ Gray, Peter (26. januar 2010). "The Decline of Play and Rise in Children's Mental Disorders". Hentet 20. november 2016.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- retsinformation.dk: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
- retsinformation.dk: Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
 | Spire Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |